Freddie Mercury vækkes til live på film. Og det lykkes forbavsende godt

'Bohemian Rhapsody' er ikke sofistikeret, men bare en uforbeholden hyldest til Queen og især Freddie Mercury.

(© 20th Century Fox)

John Mogensen blev slidt ned af at være så stor en perfektionist, at intet nogensinde var godt nok.

George W. Bush blev den præsident, han blev, fordi han kæmpede for at leve op til sin fars store forventninger.

Og Dirch Passer sloges for at leve et normalt familieliv, men havde det bare bedre, når han stod på en scene foran et publikum.

Det ved du, hvis du har set 'Så længe jeg lever', 'W.' og 'Dirch'.

Det er film med en særlig, tankevækkende vinkel på en berømthed – noget alment menneskeligt, som mange kan genkende, men som havde en særlig, grundlæggende betydning for lige netop dén kendis.

Sådan fungerer mange af de bedste biografiske film ved at rette et tematisk blik mod berømtheden i stedet for – som mange af de dårligste filmbiografier – at skøjte fra højdepunkt til højdepunkt i vedkommendes liv.

'Bohemian Rhapsody', filmen om rockbandet Queen og især forsangeren Freddie Mercury, har også et tema.

Det er et temmelig usædvanligt tema, men det er stadig et tema: At Freddie Mercury var for fed. Simpelthen.

Rami Malek, der tidligere har vundet en Emmy for sin hovedrolle i serien 'Mr. Robot', spiller sit livs rolle som Freddie Mercury. Den rigtige Freddie Mercury døde i november 1991. (Foto: Alex Bailey © 20th Century Fox)

Lykkes med at understrege Mercurys performer-talent

Freddie Mercury kæmpede med sin fars insisteren på at leve et solidt, borgerligt liv. Han kæmpede med sin baggrund i den persiske zarathustrianistiske religion.

Han kæmpede med sin oprindelige identitet, Farrokh Bulsara. Han kæmpede for sin homoseksualitet. Han kæmpede for at blive en stjerne. Og til sidst kæmpede han forgæves mod aids.

Men mest af alt var Freddie Mercury bare for fed. Og Queen var i øvrigt også ret fede.

Det er måske et af de mest platte temaer i en biografisk film. Men på forbavsende vis lykkes det 'Bohemian Rhapsody' at understrege, at Freddie Mercury var en enestående performer.

Talrige sangere har tryllebundet deres publikum gennem tiderne. Men meget få kan optræde med så stor en kraft, at selv publikum på de bagerste rækker følte sig som noget specielt. Det kunne Mercury. I hvert fald ifølge 'Bohemian Rhapsody'.

Han kunne overføre en følelse fra sig selv til sit publikum – en følelse af tvivl, usikkerhed og mindreværd – og trække den frem og få den til at råbe 'jeg er sgu også noget!'.

Det understreger 'Bohemian Rhapsody' især, da den når til Queens måske største øjeblik, deres optræden ved Live Aid på Wembley i 1985.

Hele Queens optræden ved Live Aid på Wembley i 1985 gengives minutiøst i 'Bohemian Rhapsody'. Brian May spilles af Gwilym Lee, Roger Taylor af Ben Hardy og John Deacon af Joe Mazzello. (© 20th Century Fox)

De 20 minutter genopfører filmen, ganske enkelt, helt ned i detaljerne. Og så tilføjer den noget, som måske, måske ikke fandt sted: Mennesker, der smilende ser på hinanden ved synet af Freddie Mercury for fuld udblæsning.

Mercurys familie smiler, hans eks-kæreste smiler, eks-kærestens kæreste smiler, de øvrige medlemmer af Queen smiler, lysfolkene smiler. For Freddie var jo for fed.

Det er et billigt kneb. Og det vil bestemt ikke virke i enhver sammenhæng. Men i løbet af 'Bohemian Rhapsody' får instruktøren Bryan Singer, der blev afløst af Dexter Fletcher undervejs, givet os et indtryk af en rockmusiker, der bare ville trykke den af på alverdens scener.

Mere end film om Mercury end om Queen

Det lå ikke i hans DNA at være solid middelklassefamiliefar. Da han øjner muligheden for at hoppe ombord i et band, ser han sig ikke tilbage.

Farrokh Bulsara er født til at være Freddie Kviksølv, sanger i et band, der sparker middelklasse og middelmådighed til side og besynger det storladne i numre som rockoperetten 'Bohemian Rhapsody', slagsangen 'We Will Rock You' og fællesskabshymnen 'We Are the Champions'.

Queens guitarist, Brian May, og trommeslager Roger Taylor, har begge været involveret i filmen og har stået fast på, at den ikke skulle være en film om Mercury, men om Queen. Fint nok.

Undervejs bliver det levende illustreret, hvordan bandet skabte sine mest kendte sange sammen. Og det bliver slået fast, at bandet var en familie, som Mercury ikke slap godt af sted med at forsøge at forlade.

Men 'Bohemian Rhapsody' er en film om Freddie Mercury, for Freddie, han var altså for fed.

(© 20th Century Fox)