Frømænd stormer fødselsdagsshow: De er kronprinsens anden familie

Tiden på Frømandskorpsets elevskole har givet kronprins Frederik selvtillid og en ny familie, siger kommandørkaptajn.

(Foto: © Keld Navntoft /Mads Claus Rasmussen, (c) Scanpix)

- Deres Kongelige Højhed. Eller blandt frømænd: Kære Pingo. Du skulle have stået her på scenen med os i aften. For jeg ved, at du kan - og vil. Spørgsmålet er, om du må.

Salen og Pingo griner, da Frømandskorpsets chef Jens B. Bach med et glimt i øjet indleder sin tale til kronprinsen, efter at han sammen med fire andre frømænd har firet sig ned igennem loftet på Royal Arena i fuld kampuniform som en del af søndagens store fødselsdagsshow for den 50-årige fødselar.

Forud for den fysisk entré af frømændene i salen sendte korpset også en videohilsen til fødselaren, hvor et hold frømandselever prustende laver styrketræning på stranden i baggrunden, mens Jens B. Bach forklarer:

- For 23 år siden, Pingo, der var det dig, der lå her på stranden og skulle grave dig under 'Maren', den gamle dame på 800 kilo.

- Med de bare næver og så blodet sprang, gravede du og kom ud på den anden side - genfødt som frømand og medlem af frømandsfamilien. Det er vi sgu stolte af.

En tur under bjælken

For netop her på Nordstranden ved Kongsøre i det nordvestlige Sjælland hvor Frømandskorpset holder til, brugte den dengang 27-årig kronprins ni benhårde måneder af sit liv, før det en eftermiddag i oktober 1995 endeligt blev hans tur til at gennemføre det gamle frømandsritual, der symboliserer rejsen fra elev til uddannet frømand: At grave sig under den flere hundrede kilotunge egetræsbjælke 'Maren' og presse sig selv igennem hullet.

- Det kræver en jætteindsats at komme under den bjælke, fortæller Jens B. Bach, der selv tog turen under bjælken tilbage i 1997.

Som chef for Frømandskorpset siden januar 2017 og som uddannet frømand har Jens B. Bach mødt kronprinsen ved flere lejligheder.

- Jeg har talt med ham om, at netop det at kravle under bjælken var en enormt følelsesladet situation. At alle de udfordringer, pinsler og plager, man udsættes for undervejs, nu bliver forløst på de bare 15-20 minutter, graveturen under bjælken tager.

- Pludselig er hele byrden taget af dine skuldre. Man føler nærmest, at man svæver. Og det er bare enormt følelsesladet.

Jens B. Bach afbryder sig selv og bemærker konstaterende over telefonen:

- Nu kigger jeg lige på mine arme, og når jeg tænker på min egen tid, får jeg helt gåsehud igen. Det sekund, hvor man skifter fra den ene tid til den anden... Det er bare så voldsomt, fordi du har kæmpet så hårdt i 34 uger. Det sætter nogle varige mærker i folk, og det tror jeg, de fleste frømænd vil sige.

At blive frømand handler om dannelse

Hvert år søger et par hundrede håbefulde unge mennesker ind til Danmarks maritime specialoperationsstyrke på Frømandsskolen med drømmen om at tilslutte sig en eksklusiv skare, der p.t. består af blot lidt over 300 uddannede frømænd.

Efter den hårde fem dage lange optagelsesprøve skæres de hundrede ned til blot et par få håndfulde ansøgere, der bedømmes egnet til at påbegynde selve uddannelsen.

  • Kronprins Frederik fotograferet i Nykøbing Sjælland, kort før han i 1995 afsluttede sin uddannelse som frømand. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)
  • Kronprins Frederik (mf) i selskab med chef for Frømandskorpset Jens B. Bach (tv) på Marinestation Kongsøre i anledning af Frømandskorpsets 60 års jubilæum. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)
  • Frømandskorpsets 40 års jubilæum, hvor Kronprins Frederik overrækker frømandskorpets jubilæumsvåbenskjold til Dronning Margrethe 17. juni 1997. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)
1 / 3

En uddannelse, hvor der lægges et særligt tryk på dannelse:

- Vi prøver selvfølgelig at lære eleverne en masse fagligheder undervejs, fortæller Jens B. Bach.

- Men vi prøver faktisk også at danne dem til de mennesker, som vi gerne ser dem være:

- Mennesker, som man altid kan stole på, som har et højt handleberedskab, hvis noget sker, og som ikke fryser i øjeblikket, men i stedet begynder at gøre noget ved problemet.

Her står kronprins Frederik sammen med de tre andre aspirantkammerater, der sammen udgør de sidste fire elever tilbage efter optagelsesprøven og de 34 ugers frømandsuddannelse. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

- Man kan jo lære alle at skyde med en pistol, at kravle op ad en stige og alt muligt andet. Men at blive frømand kræver noget helt særligt.

- At gøre noget ved deres hoveder, er derfor dét, der fylder allermest for os på Frømandsskolen, forklarer Jens B. Bach med en overbevisende gejst.

Når kroppen giver op, er det hovedet, der skal redde dig

I portrætbogen 'Under bjælken' af forfatter Jens Andersen fortæller kronprins Frederik, at han oprindeligt blev interesseret i Frømandskorpset tilbage i 1988, da han sammen med sin bror prins Joachim deltog i Jægerkorpsets faldskærmsuddannelse.

På kurset deltog nemlig også en frømand. Og denne frømand havde en helt særlig ro og udstråling, som betagede kronprinsen.

En balance og ro som Jens B. Bach sagtens kan genkende:

- Frømand nr. 6, Erik Nygaard, plejede at sige, at når du virkeligt føler, at du har brugt alle dine kræfter, når du har pint dig selv for den mindste energi helt ude i musklerne, når fibrene i kroppen skriger, og du bare ikke kan mere. Så er der det samme tilbage. Og det skal ikke hentes musklerne - det skal hentes i hovedet, fortæller Jens B. Bach.

- Det giver jo en vis ro at vide, at man kan det. Det bygger et rigtig stort selvværd.

- Som frømand har man derfor slet ikke behov for at slå ud med armene og råbe: 'Se mig! Se mig! Jeg kan det hele på den halve tid.'

I fuld krigsmaling havde kronprinsen og Frømandsskolen hele pressen på besøg tilbage i 1995, kort før kronprinsens færdiggørelse af uddannelsen. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

Og det gælder alle godt 300 frømænd, der har gennemgået uddannelsen. Heriblandt naturligvis også kronprinsen:

- Det selvværd kan man også godt mærke på kronprinsen i dag. Han hviler jo helt fantastisk i sig selv og ved, hvad han gerne vil - og hvad han ikke vil, siger Jens B. Bach.

- Han har været helt ude på det, som vi på elevskolen kalder 'fortvivlelsens rand'. Der, hvor selvom det hele bare er noget bras, og man er sulten, træt og det gør ondt, så bliver man ved og løser opgaven.

- Det er en ekstrem vigtig lektie, man lærer, og som man kan tage med sig videre i livet: Hvis man bare gider at give den en ordentlig skalle, så kan man komme igennem det meste. Det drive ligger dybt i alle frømand.

Den anden familie

Når man hører frømænd omtale deres optagelse i Frømandskorpset, bliver ord om 'genfødsel' og 'frømandsfamilien' ofte brugt.

De samme ord har kronprins Frederik også flere gang brugt, når han i interviews taler om oplevelsen med at gå fra elev til uddannet frømand.

Jens B. Bach bekræfter den mentalitet:

- Når kronprinsen er heroppe (ved Frømandskorpset i Kongsøre, red.), så er han hos sin anden familie: Frømandsfamilien.

Før han startede på frømandsuddannelsen, var kronprins Frederik i 1990 på dykkerkursus hos korpset i Kongsøre ved Holbæk. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

- Det er ikke en klub, du kan melde dig ind i - det er noget, du skal optages i, uddyber Jens B. Bach.

At man tilhører en særlig familie har flere frømænd, heriblandt kronprinsen, valgt at signalere ved at få et særligt maritimt motiv tatoveret på kroppen: en haj.

Kronpris Frederik viser sin haj-tatovering. (Foto: © Ernst van norde, Scanpix)

- Det startede med én af de første frømænd, der fik tatoveret en haj. Og så er der så efterfølgende mange, der har fulgt trop, fortæller Jens B. Bach, der dog selv har fravalgt traditionen.

- Jeg har set store flotte hajer, men jeg har også set nogle, der mest af alt ligner en sardin, griner Jens B. Bach.

Tatovering eller ej, så kan man som frømand alligevel ofte spotte andre 'familiemedlemmer'. Folk, der - ligesom den frømand kronprinsen iagttog tilbage i 1988 - har en særlig udstråling.

- Hvis man lige får kigget i folks øjne og ser, hvordan de gebærder sig, så vil jeg nok godt kunne genkende en frømand, mener Jens B. Bach.

Et sidste spørgsmål: Kan man klare turen under bjælken som 50-årig?

- Nej, under ingen omstændigheder, svarer Jens B. Bach resolut.

- Altså, hvis han kun skulle grave sig under 'Maren', så skulle han nok klare det. Men hele opløbet ville en 50-årig krop slet ikke kunne holde til, griner Jens B. Bach i den anden ende af røret og afslutter tørt konstaterende, at hans egen 47-årige krop stadig er i gang med at restituere, efter han sidste uge løb Royal Run sammen med kronprinsen.