Går sin sejrsgang: Genial ny serie overgår bestselleren, den bygger på

DR's serieekspert forstår godt, hvorfor unge verden over smelter over 'Normale mennesker'.

’Normale mennesker’ er en ny britisk dramaserie. Serien er baseret på Sally Rooneys succesroman og handler om det komplicerede kærlighedsliv mellem to unge mennesker. (© DR)

"Bogen er bedre". Reaktionen som alle filmfolk frygter, når de forsøger at omdanne en højtelsket bog til en film eller serie.

Filmatiseringen af Sally Rooneys bestseller 'Normale mennesker' går lige nu sin sejrsgang. Serien bliver taget bemærkelsesværdigt pænt imod, når man tænker på, hvor populær og ny bogen er.

Én af grundene er, at den har valgt sit forlæg med omhu. For 'Normale mennesker' er en simpel kærlighedshistorie mellem to unge mennesker, Connell og Marianne. Historien er primært beskrevet i direkte tale og nøgterne beskrivelser, og det gør, at det er let at oversætte bogen til replikker og handlinger på skærmen.

Der er dog to store ulemper ved filmatiseringer. Man kan ikke demonstrere personernes tankestrømme uden den forhadte og uelegante voice over. Og man er desuden nødt til at vise alt muligt, som man bare kan lade være med at beskrive i en bog.

Man mærker det selv i en minimalistisk historie som 'Normale mennesker'. For både Mariannes overklassefamilie, der kun kan tale om penge og karakterer, og Connells sexistiske venner, virker ekstremt afstumpede. De fylder mere på skærmen, end de gør i bogen.

Men filmatiseringen lykkes, fordi den er lavet med blik for, hvad der er vigtigst i bogen: Udviklingen i Connell og Mariannes intense forhold.

At dømme ud fra de første afsnit, prioriterer serien også temaer, der ellers kan true seriens klarhed og seernes identifikation med Marianne.

Nemlig romanens nysgerrige undersøgelse af, hvordan spørgsmål om klasse, opvækst og dominans påvirker et ungt kærlighedsforhold. Det kan den voksne (film)verden ellers have en tendens til at idealisere.

I bogen er den første seksuelle tanke, vi bliver præsenteret for, en, som Marianne tænker om Connell, da hun ser ham spille fodbold. Han er så smuk, "at hun gerne ville se ham have sex med en. Det behøvede ikke at være hende. Det kunne være hvem som helst."

Det havde været let at fjerne den tanke fra serieversionen, hvis man gerne ville have, at Marianne skulle være mere likeable og ukompliceret.

I serien kan vi jo ikke høre, hvad der foregår i hovedet på personerne, så serieskaberne har i stedet ændret tanken til en replik, som Marianne siger efter sex.

"Er det virkelig mærkeligt?", spørger hun Connell.

"Ja, det er virkelig mærkeligt. Men jeg tror godt, at jeg forstår det," svarer han.

Filmatiseringer har fået bedre kår med eksplosionen af serier. For det er nemmere at oversætte bøgernes detaljerede handlingsforløb og komplekse universer til de lange serieformater.

Her er tre eksempler på serieversioner af bøger, der har undgået den frygtede reaktion: "Tsk, bogen er altså meget bedre".

Stream de første afsnit på DRTV - der kommer et nyt hver fredag.

1

'Sharp Objects'

'Sharp Objects', der er baseret på en bog af samme navn, følger den alkoholiserede kriminalreporter Camille Preaker, der skal opklare et grusomt mord i hendes hjemby. (© HBO Nordic)

Ligesom 'Normale mennesker' er 'Sharp Objects' en historie, der er ekstremt velegnet til filmatisering, fordi den er meget fokuseret på replikker og handlinger. Der er dog meget mere krimi og mange flere thriller twists i 'Sharp Objects', men mængden passer perfekt til en miniserie.

Historien handler om den kaotiske journalist Camille Preaker, der kommer på dybt vand i en sag, der omhandler en række mystiske mord i hendes hjemby. Den fungerer ligeså godt som serie, som den gør som bog.

Gillian Flynn, der har skrevet romanen, har også selv været med til at skrive serien. Og man kan mærke, at hun har gjort det før. Hun skrev nemlig også manuskriptet til David Finchers filmversion af hendes bog 'Gone Girl'.

Men man kan tydeligt mærke forskellen i tempo mellem 'Sharp Objects' og 'Gone Girl'. Hvor 'Gone Girl's plot twists hober sig op hen mod slutningen af filmen, så kan afsløringerne blive fordelt mere jævnt over de otte afsnit af 'Sharp Objects'.

Stream første sæson på HBO Nordic.

2

'Mindhunter'

Netflixserien ’Mindhunter’ følger to FBI-betjente, der gennemkæmmer USA for at finde og profilere de værste mordere i landet. (© Netflix)

En helt anden måde at undgå for mange ufordelagtige sammenligninger mellem sin serie og bogen, den er baseret på, er at lave dokumentarisk materiale om til fiktion.

Kæmpehittet 'Orange is the New Black' var baseret på en erindringsbog af samme navn. Men serien kunne folde fængselsuniversitet ud på en langt mere eventyrlig og overdådig måde.

På samme vis er den psykologiske kriminalhistorie 'Mindhunter' baseret på John Douglas' bog 'Mindhunter: Inside the FBI’s Elite Serial Crime Unit'. Douglas var en pionér inden for arbejdet med profilanalyser af seriemordere.

Serieversionen er fyldt med historiske begivenheder fra 70'erne, og vi møder da også en masse af virkelighedens seriemordere som Ed Kemper, Wayne Williams og barnemorderen i Atlanta. Men hovedpersonen hedder Holden Ford – ikke John Douglas. Og det er langt fra den eneste frihed, den ellers velresearchede serie tager.

Stream to sæsoner på Netflix.

3

'Dickinson'

’Dickinson’ er baseret på den amerikanske digter Emily Dickinson, der døde i 1886. Hendes digte har først fået anerkendelse efter hendes død. (© Apple TV +)

Der findes også serier, hvor det simpelthen er umuligt at sammenligne dem med bogen, fordi de bevæger sig langt ud over dem. Her er diskussionen en anden: Fanger de ånden i det oprindelige værk?

Det er i hvert fald lykkedes til ug for Damon Lindelof i både 'The Leftovers' og 'Watchmen', hvor serieversionerne af 'The Handmaid's Tale' og 'Game of Thrones' har fået hård kritik for at smide bøgernes sjæl over bord i de senere sæsoner.

'Dickinson' forholder sig ikke til et bestemt værk, men blander den historiske personlighed, forfatteren Emily Dickinson, sammen med et udvalg af hendes klassiske digte.

Det giver et nyt og frisk syn på en person, der ellers var endt som en sær enspænder, der skrev digte til sin skrivebordsskuffe.

Hvis man skulle blive i tvivl om, at det hele (næsten) er fri fantasi, så bliver man i hvert fald mindet om det på grund af soundtracket. De smukke og vildt gennemførte scenografier fra 1800-tallet får nemlig selskab af moderne musikere som Billie Eilish, Lizzo og A$ap Rocky.

Stream første sæson på Apple TV+.

Facebook
Twitter