'HA! Det havde du nok ikke ventet, hva?' Rørende film om Kandis tager røven på dig

De passer gravsteder og vil høre deres musik som det sidste, inden de skal væk. Ny dokumentar skildrer, hvorfor Kandis betyder så meget for deres fans.

Instruktør Jesper Dalgaard vandt en Robert for bedste korte dokumentar med 'Weltschmerz'. 'Kandis for livet' er hans første lange dokumentar, som han instruerer. (© Grand Teatret)
Instruktør Jesper Dalgaard vandt en Robert for bedste korte dokumentar med 'Weltschmerz'. 'Kandis for livet' er hans første lange dokumentar, som han instruerer. (© Grand Teatret)

Der er noget indlysende rigtigt ved den her film.

Det er, som om den bare har ventet på at komme til verden og tage røven på os allesammen.

Det er, som om 'Kandis for livet' har ligget på lur og glædet sig til at springe frem og råbe "HA! Det havde du nok ikke ventet, hva'!?"

Og som om den nyder hvert øjeblik, mens den hvisker os i øret: "Glem alt hvad du ved. Bare mærk. Føl."

Hvorfor er det ikke sket for længe siden? Hvorfor har ingen opsøgt Danmarks største fanklub og stillet spørgsmålet: "Hvorfor har Kandis et særligt forhold til deres fans?"

Måske fordi svaret er besværligt.

Hvordan forklarer man, at en musik, som aldrig er blevet godt anmeldt, ja, faktisk aldrig er blevet anmeldt, rammer lige i hjertet hos et stort publikum?

Hvordan forklarer man, at en musik, som mange overhovedet ikke kan tage alvorligt, bliver taget EKSTREMT alvorligt og endda kan betyde liv og død for en anden gruppe mennesker?

- De er sgu bedre end psykologer, som Anette, merchandise-ansvarlig hos gruppens fanklub, konstaterer i dokumentaren 'Kandis for livet'.

Dansktopbandet Kandis debuterede til et enkebal i 1989, men fik deres store gennembrud i 1993 med sangen 'En lille ring af guld'. (© Grand Teatret)

Fans af Anne-Sophie Mutter, Nick Cave og Nicki Minaj vil sikkert sige det samme om deres yndlingskunster. Til gengæld er det de færreste, der vil køre ud i skoven for at tage sit eget liv og lytte til sin yndlingsmusik, mens livet langsomt forsvinder ud af én.

Det gjorde René. Men projektet mislykkedes. Hans hund Rocky fik ham på andre tanker, mens Kandis' 'Hotel himmel' fyldte deres ører.

Det er også de færreste fans, der vil passe en grav for deres forbillede, sådan som Henning.

Han sætter blomster og lys på den grav, der tilhører Helle, Kandis-lederen Johnny Hansens tidligere kone. Johnny Hansen nægter selv at gøre det. Han har stadig ikke tilgivet hende, at hun tog sit eget liv, uden varsel, i 2008 og efterlod ham og to teenagedøtre.

Portrætterer fans i stedet for musikere

Det er muligt, at fans af Benjamin Koppel, Tessa og Rasmus Seebach kan forsvinde lige så langt ind i deres yndlingsmusik. Det gør ikke 'Kandis for livet' til en mindre overrumplende film.

For det første gør den noget andet end langt de fleste andre musikdokumentarer.

I stedet for at finde ind til kernen af en musiker ved at følge vedkommende i årevis, leder den efter den store mening hos musikernes fans.

Det er langt mere givende. Her er ingen filtre, kun passion – og en direkte vej derind hvor musik og hjerte mødes, og følelserne eksploderer.

For det andet er der noget fantastisk verdensåbnende ved at se mennesker finde al mening i en musik, som for andre er udspekuleret, uopfindsom og upersonlig.

Hvordan forklarer man det? Det gør man ikke.

Hvert år kører Kandis 100.000 kilometer, for at spille i hver en lille flække af det danske land. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Det forsøger filmens instruktør, Jesper Dalgaard, heller ikke. Han undersøger det bare og lader alle spørgsmålene pible og boble frem, mens Anette, Henning, Jonas, René, Strøm, Susan og de tre blinde brødrene Fup fortæller om dem selv og deres forhold til Kandis.

Der er ingen forskere i 'Kandis for livet', ingen musikeksperter, kun mennesker, der med hud og hår lever inde i Kandis' univers.

Dalgaard har ikke lagt skjul på, at han ikke er fan af Kandis.

Gruppens musik er kun med i få øjeblikke. I stedet har Dalgaard hyret komponisterne Søren Stenager og Christian Balvig til at skrive den musik, der skal illustrere følelseslivet hos Kandis' fans.

Det kan virke aparte, endda selvmodsigende, men det giver god mening at illustrere fansenes univers med neutral musik – noget, der kommunikerer med alle.

Hvis Dalgaard ikke er fan af Kandis, har han til gengæld enorm respekt for båndet mellem Kandis og deres fans.

Der bliver ikke grinet af nogen eller noget i 'Kandis for livet'.

Filmen giver os et rørende indtryk af levet liv og rigtige mennesker på et sted, hvor kun de færreste vil kigge. Det føles indlysende rigtigt.

(© Grand Teatret)
Facebook
Twitter