Hård dom over ny dansk advokatserie: Det bliver et nej

Akavede replikker, flade karakterer og mærkelig Instagram-æstetik. DRs serieekspert har set første afsnit 'Advokaten'.

Castet i 'Advokaten' er godt, men har ikke meget at arbejde med i Viaplays nye originalproduktion, mener DRs serieekspert Kasper Lundberg. Her er det skuespiller Nicolaj Kopernikus. (Foto: Viaplay)

Hvis du bare vil vide, om du skal se med, når Viaplays nye seriesatsning 'Advokaten' har premiere i dag, så er svaret nej herfra.

Absolut ikke.

Akavede replikker

Sammenligningerne med 'Broen' er det første, der slår en i den dansk-svenske co-produktion med akavede replikker som: 'Du ved alt om retssystemet i Danmark og Sverige, og jeg har brug for en, der kan arbejde på begge sider af sundet'.

Men i virkeligheden fortæller 'Advokaten' sin historie mere som en renskuret, sjusket udgave af krimien 'The Fall', hvor vi følger både katten og musen.

I dette tilfælde både den unge advokat Frank (Alexander Karim), der prøver at opklare mordet på sine forældre og forbryderbossen, der har sat bomben under deres bil.

Men serien har intet af væmmelsesfryden fra hverken 'Broen' eller 'The Fall', den er glat som 'Badehotellet'.

Der er ingen bryster under sex, ingen blod ved en bilbombe, ingen opkast når man stikker fingrene i halsen på en skurk, der har slugt sine stoffer.

Thomas Bo Larsen spiller en af rollerne i serien, der tilbyder krimiunderholdning på Viaplay og TV3.

Charmerende cast

Serien har egentlig et charmerende cast, men de har intet at arbejde med:

Vi skal for eksempel overbevises om, at hovedpersonen er en fantastisk advokat ved, at han beder juryen lukke øjnene og forestille sig, at de er i gerningsmandens sted. Bang, frifundet. Sikke et trick.

Anklagemyndigheden - ledt an af Ellen Hillingsøe - havde ellers forestillet sig livstid.

Han er så god, at Nicolai Kopernikus' karakter straks tilbyder ham et job, men Frank vil ikke have det. Han er for loyal mod den første chef, der gav ham et job. Vent, er han loyal eller ambitiøs?

Nuancerne mangler

I det hele taget er serien en fantastisk reminder om, hvor stor forskel, der er på nuancerede figurer og dem, der bare ikke giver mening. Introduktionsscenen med Thomas Bo Larsen er også helt håbløst skrevet.

Han smider sin kone ud og slår hende, fordi han er træt af hendes følelsesmæssige manipulation, og at hun køber puder, men vi skal samtidig forstå, at han er en helt vild sindssyg gangsterboss.

Vent, er han sindssygt dominerende eller undertrykt? Og så er vi ikke engang nået til Franks søster, hvor det mindst ulogiske ved hendes figur er, at hun ser strålende sund ud, selvom hun tager heroin i hver anden scene.

Jeg har utallige eksempler i mine noter fra første afsnits hovedrystende amatøragtige 44 minutter, men jeg vil lige nå at indskyde, at alt ved udseendet er mindst lige så sjusket som manuskriptet.

Ligner et grimt Instagramfilter

Et helt absurd eksempel er en central gul hoppebold, der i flashback ligner en hvid bordtennisbold og i nutiden en stor orange appelsin. Gradingen er lavet så grimt, at man næsten skulle tro, at de kun havde haft tre af Instagrams standard-filtre at vælge imellem.

Men hey, Alexander Karim, der spiller Frank er vildt flot og ok karismatisk, Nicolaj Kopernikus er sjov (og karaktermæssigt sammenhængende!) som skruppelløs advokatchef.

Serien overraskede mig i sidste scene med et friskt narrativt spring, som jeg havde troet, at den ville trække meeeeeeget længere ud.

Anmeldelsen er baseret på pilotafsnittet. Se traileren her.

Rettelse: Vi skrev i en tidligere udgave, at karakteren Frank Nordling er spillet af Thomas Bo Larsen. Det er naturligvis Alexander Karim, der spiller ham.