Hader dine venner katastrofefortællinger? Ny serie er så underholdende, at den måske kan omvende dem

'Y: The Last Man' er en bizar, overraskende og underholdende genrefortælling om udryddelsen af alle mænd og jordens undergang.

'Y: The Last Man' er baseret på en berømt og prisvindende tegneserie af samme navn, der er udgivet i 60 blade eller 10 bøger fra 2002 til 2008. (© Copyright 2021)

Drømmer du dig nogle gange tilbage til dengang, hvor man troede, at 'The Walking Dead' ville blive en god serie?

Eller går du og tænker på, hvad din første postapokalyptiske tv-serie skal være?

Så er der gode nyheder!

Serien 'Y: The Last Man' er nemlig en ekstremt velproduceret genrefortælling om jordens undergang (eller i hvert fald en meget destruktiv overgang).

Den er faktisk så underholdende sat sammen og godt spillet, at man næsten – men kun næsten – tænker, at man kunne anbefale den til folk, der ikke i udgangspunktet gider zombiehistorier eller katastrofefortællinger.

Også fordi den har et kønspolitisk twist. Et twist, der burde kunne få de fleste til at vågne op, uanset ideologisk overbevisning: denne gang udsletter det dødelige virus nemlig kun alle jordens mænd.

Men altså, den er baseret på en tegneserie. Og det mærker man. På godt og ondt.

På den positive side giver det masser af sjove indfald og kontraster, der gør, at serien aldrig bliver for tung eller selvhøjtidelig (ja, jeg kigger meget intenst på dig 'The Walking Dead'. Hey, du skal ikke grine, 'The Rain', det gælder også dig. Jeg elsker dig, 'The Leftovers', men du er heller ikke ligefrem nogen let komedie.)

På den anden side har vi så til gengæld en titel, der kan skræmme de fleste velfungerende mennesker væk, og en hovedperson, der hedder Yorick, som er bedste venner med en abe.

Men hvis ikke det bliver for tegneserieagtigt for dig, er du i rigtigt gode hænder med 'Y: The Last Man'.

1

Superkonventionel og superveludført begyndelse

Efter tegneserien var der en filmatisering undervejs, men den tog så lang tid i udviklingsfasen, at rettighederne nåede at ryge tilbage til tegneserieskaberne. (© Copyright 2021)

Starten på serien minder om starten på alle andre postapokalyptiske historier. Så meget, at det burde være forbudt:

Først ser vi en mand, der vader rundt i en mennesketom storby med masser af smadrede biler og ildevarslende grafitti.

Så springer vi nogle uger tilbage i tiden og møder et stort persongalleri af mennesker fra forskellige lag i samfundet; en højtstående politiker, en hemmelig agent, en succesfuld forfatter, en ambulancefører, en fiasko af en tryllekunstner. Og de er så allesammen perifert forbundet gennem arbejde eller familie. Set før.

Men i hver eneste scene er der smidt en eller anden bizar eller overraskende kontrast ind, der gør, at al opbygningsarbejdet med seriens verden og persongalleri faktisk bliver ret underholdende, også selvom vi godt ved, at det skal rives ned igen om lidt.

Manden i den mennesketomme storby redder en abe fra en faldende helikopter. Den hemmelige agent er undercover som low-life bombekonstruktør. Forfatteren er en kvinde, der raser mod #MeToo og cancel culture foran et stort kvindeligt publikum. Ambulanceføreren går ud for at tisse og møder en sød herreløs hund, der pludselig savler blod.

Starten ligner de fleste andre zombie- eller katastrofeserier i opbygningen, men man har gjort sig umage med at gøre de enkelte scener så underholdende og overraskende, at man som seer ikke bare sidder og venter på, at det hele skal brase sammen.

2

Stort, kønspolitisk twist

I 2015 blev det officielt, at kanalen FX havde en tv-serie i udvikling. Det er den version, vi nu kan se på Disney+ i Danmark. (© Copyright 2021)

De underholdende og overraskende scener gør også, at man hurtigt glemmer titlen og måske ikke engang rigtigt lægger mærke til, hvor vildt et greb præmissen for serien er – at alle mænd dør.

Vores titelfigur Yorick, ham med abevennen, der hedder Ampersand, er på mystisk vis den eneste cismand tilbage, når støvet har lagt sig – og for at understrege, at dødsårsagen er genetisk, har de skrevet en transmand ind i tv-versionen.

Y'et i titlen er selvfølgelig både forbogstavet i hans navn og en antydning af, at udslettelsen af mændene har noget med deres kromosomer at gøre.

Men om det er en sammensværgelse, en ulykke eller en form for Endlösung på giftig maskulinitet er selvfølgelig seriens centrale mysterium.

3

Brian K. Vaughan – en woke tegneserielegende

I tegneserien 'Saga' skabt af Brian K. Vaughan optræder serieekspert Kasper Lundbergs yndlingstegneserie-bifigur nogensinde; en gigantisk, evigt irritabel hårløs kat, der har en magisk evne til at fornemme, når folk lyver. (Foto: Frederick M. Brown © 2008 Getty Images)

Skaberne bag tegneserien hedder Brian K. Vaughan og Pia Guerra. Han skriver, og hun tegner. De er også begge producere på tv-serie-versionen.

Vaughan er kendt for at have skrevet en lang række af nogle af de mest anerkendte tegneserier i vores tid.

Det storslåede rumeventyr 'Saga', 'Ex Machina', 'Paper Girls' og superhelteserien 'Runaways', der også blev filmatiseret som tv-serie for nylig.

Han har også arbejdet på tv-serien 'Lost' i en del af de midterste sæsoner og på første sæson af Stephen Spielberg-filmatiseringen 'Under the Dome'.

Han er erklæret feminist og kendt for sine stærke figurer, der bryder ret effektivt med stereotype forestillinger om kvinder i tegneserier. Selv stereotyper om stærke kvinder i tegneserier.

I hans tidligere tegneserie 'Saga' – som i øvrigt er en af mine yndlingstegneserier - ser man både hovedpersonen Alana amme på forsiden af bogen og råbe ting som "Skider jeg? Det føles, som om jeg skider!" under en fødsel.

Det er tydeligt, at Vaughan her forsøger at gøre andet end bare at seksualisere kvindekroppen.

Vaughan har tidligere sagt om samarbejdet med tegneren og produceren på tv-serien, Pia Guerra, at det er hende, der elsker at tegne motorcykler, der smadrer gennem vinduer, og ham, der godt kan lide, når folk sidder stille og roligt og snakker om følelser.

'Y: The Last Man' kan ses på Disney+.

Facebook
Twitter