Har aldrig set noget lignende! Anmelder er ellevild med original film

'The Last Black Man in San Francisco' er både original og virkelighedsnær - og så kan den streames lige nu.

'The Last Black Man in San Francisco' udkom i USA i 2019, men er nu at finde på danske Viaplay. Filmen handler om en ung, sort mands kamp for at vinde sit barndomshjem tilbage. (© A24)

Det vil helt klart være at overdrive, hvis nogen påstår, at 'The Last Black Man in San Francisco' er original fra start til slut, fra billede til billede.

Det er jo det samme som at påstå, at verden aldrig har set noget lignende - og det er nok lige i overkanten.

Men 'The Last Black Man in San Francisco' ér sgu original.

Den her anmelder kan ikke huske at have set noget lignende – lige fra den lille pige med fletningerne kigger op på manden i sikkerhedsdragten, der sprøjter med pesticider i begyndelsen i filmen, til ham den anden mand sejler rundt i en robåd under Golden Gate-broen til sidst.

Måske minder det lidt om noget fra film som 'Paterson', 'Ghost Dog', 'Clerks', og 'Dogma' af instruktører fra den alternative amerikanske filmverden som Jim Jarmusch og Kevin Smith. Men 'The Last Black Man in San Francisco' ér sin egen.

Den taler sit eget sprog. Flydende endda.

Sejler og skvulper afsted

Allerede i de første minutter er der noget, der ikke er, som det plejer at være. Da den lille pige med fletningerne er gået videre mod skolen, hører vi en vred, opildnet stemme, der påstår, at noget er helt galt med vandet derude i bugten. Det er forurenet.

Det viser sig at være en mand i et jakkesæt, der står på en sæbekasse og prædiker.

Hans eneste tilhørere er to unge mænd, der sidder i vejkanten på den anden side af gaden og venter på bussen. Den ene tegner i sin notesbog. Den anden kigger på den prædikende mand og konstaterer: "Man kan blive virkelig skør i bolden af at sidde i fængsel".

Og så hører vi i øvrigt ikke meget mere til den prædikende mand og slet ikke til hans fængselsophold, men vi får flere gange at vide, at der er noget galt med vandet derude i San Francisco Bay Area. Og at det går ud over de sorte i kvarteret ved havnefronten.

Sådan nærmest sejler eller skvulper 'The Last Black Man in San Francisco' afsted.

I sit sjoskende tempo og i sine pudseløjerlige, tilfældige indfald minder den usædvanligt meget om den virkelighed, vi alle færdes i. Som tilværelsen skvulper den også i nogle knap så interessante retninger.

Ustoppelig hovedperson

Det eneste filmiske og dramatiske brændstof, der driver filmen frem, er, at den ene unge mand, Jimmie (der bliver spillet af filmens ene manuskriptforfatter, Jimmie Fails) insisterer på, at et af de smukke gamle huse i det historiske Fillmore-kvarter ikke blev bygget i midten af 1800-tallet. Det blev derimod bygget af hans egen bedstefar i slutningen af 1940'erne.

Jimmie insisterer endda på, at hans bedstefar var den første sorte mand i San Francisco-området.

'The Last Black Man in San Francisco' er instruktøren Joe Talbots spillefilmsdebut. (Foto: Peter Prato © A24)

Ingen af delene giver rigtig nogen mening, men Jimmie er ustoppelig.

Han maler tilmed vinduesrammerne og træudsmykningen på det gamle hus, fordi han ikke synes, de rige mennesker, der bor i huset, passer ordentligt på det. Det bliver det pæne midaldrende ægtepar i huset lidt irriterede over – så irriterede, at fruen kaster et par nyindkøbte croissanter efter Jimmie.

Der er meget på spil for Jimmie: Hans stolthed, hans familierødder, hans kærlighed og hans had til San Francisco.

En poetisk klagesang

Umiddelbart ser San Francisco fantastisk ud med sine dramatisk faldende gader - som den altid gør på film, som en surrealistisk drømmeudgave af en amerikansk storby. Og instruktøren Joe Talbot har tydeligvis anstrengt sig for at filme dele af byen, som vi så godt som aldrig har set før.

'The Last Black Man in San Francisco' bygger delvist på en sand historie om San Francisco-beboeren Jimmie Fails, som både er medforfatter og spiller en fiktionaliseret udgave af sig selv i filmen. Jimmie Fails og filmens instruktør Joe Talbot voksede op sammen i San Francisco. (Foto: Peter Prato © A24)

Men som så mange andre storbyer er San Francisco under hastig forandring på grund af ejendomsspekulation og deraf følgende uddrivning af den oprindelige befolkning i de slidte områder. Gentrificering, som det hedder med et fint ord.

På jævnt dansk betyder det groft fortalt, at dem der plejer at score kassen gør det igen, de fattige ryger på røven (igen) – mens byen mister historie og især sjæl.

'The Last Black Man in San Francisco' er en stille, poetisk klagesang over den udvikling. Og så er den original i hvert et billede. Det er den faktisk.

(Foto: A24)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk