Har du set dem alle? Her er 10 af årets absolut bedste serier

Hvilke serier var de bedste i 2021? Det giver serieekspert Frederik Dirks Gottlieb sit bud på her.

Præmissen for 'Succession' er klassisk. Logan Roy, familiens ubestridte overhoved, bliver syg og skal finde ud af, hvem af hans utåleligt forkælede børn, der skal overtage tronen som chef for en af verdens største mediekonglomerater. (Foto: David M. Russell © 2020 HBO)

Endnu et år er gået, og med udsigt til både onlineundervisning, hjemmearbejde og forhåbentlig også lidt ferie er det værd at finde ud af, hvilke serier man skal binge, når man velfortjent slænger sig i sofaen.

Serieåret har budt på både store overraskelser og gamle kendinge.

Derfor har jeg listet ti af årets absolut bedste serier op, så du kan kaste dig over dem, du endnu ikke har fået set:

10. 'Squid Game'

I 'Squid Game' har en masse frivilligt meldt sig til at være med i flere lege, hvor de kan vinde en masse penge. Prisen for at være med er dog også høj. (Foto: YOUNGKYU PARK © Ritzau Scanpix)

Siden den norske ungdomsserie 'Skam' indtog serieverdenen, har jeg svært ved at mindes en ikke-amerikansk tv-serie, der har været mere på folks læber end den sydkoreanske serie 'Squid Game'.

Serien handler om en enlig far, der på grund af sin skrantende økonomi og frygt for at miste sin datter, bliver fanget i en mareridts-version af 'Rød mand stå/Grøn mand gå'-legen for voksne. Her er der mulighed for at vinde den ultimative præmie, men til gengæld langt større mulighed for, at det ender helt galt.

Det er sort, sydkoreansk humor, når det er allerbedst tilsat en god portion 'The Hunger Games'.

'Squid Game' er hamrende skræmmende, samfundskritisk og også en smule åndssvag. På den gode måde selvfølgelig.

9. 'Midnight Mass'

Mike Flanagan debuterede i 2000 som instruktør og manusforfatter med 'Makebelieve'. (Foto: Eike Schroter © 2021 Netflix)

En af tidens store gysermestre Mike Flanagan, som blandt andet står bag seriesensationen 'The Haunting of Hill House', var tilbage i storform i år.

I 'Midnight Mass' vender en ung mand tilbage til sin barndomsby, efter en mystisk præst er dukket op og både mirakuløse og skræmmende ting begynder at ske.

Det er ikke Flanagans mest uhyggelige serie, men det er uden tvivl hans flotteste og mest stemningsfyldte. Selv uden de helt store chokeffekter, får han det til at løbe kold ned ad ryggen på seeren og endnu vigtigere, så får han skabt et ekstremt fascinerende persongalleri.

8. 'Dopesick'

- 'Dopesick' ser fantastisk ud, og i hver scene er man i trygge hænder med solid dialog og fantastiske skuespilpræstationer, mener serieekspert Frederik Dirks Gottlieb. (Foto: Gene Page © 2021 Hulu)

Syv ud af ti serier på denne top 10 består af miniserier uden umiddelbart opfølgende sæsoner – og det er der en grund til. I miniserieformatet ser vi i højere grad stram, effektiv historiefortælling og enormt dygtige, kreative kræfter, som på grund af miniseriens overskuelige produktionsperiode kan forpligtige sig på samme måde, som de ville på en spillefilm.

I 'Dopesick' ser vi netop mesterlige, filmiske kræfter i form af den Oscar-vindende instruktør Barry Levinson og kendte skuespillere som Rosario Dawson, Michael Stuhlberg og Michael Keaton.

'Dopesick' handler om en af de mest uhyggelige medicinskandaler i USA (og dem er der ikke få af), da det smertestillende medikament OxyContin på korrupt vis blev godkendt og derefter gjorde tusindvis af amerikanere afhængige og syge.

Sagen er uhyggelig, men forløbet opridses på enormt underholdende vis.

'Dopesick' kunne sagtens få samme status som miniserien 'Chernobyl', da den på lige så raffineret vis både oplyser og underholder på en og samme tid.

7. 'Invincible'

J. K. Simmons, der måske bedst er kendt som den rasende redaktør i 'Spider-Man'-filmene spiller verdens mægtigste helt i 'Invincible'. (Foto: Amazon Prime Video)

Årets næstbedste superhelteserie kom uventet ind fra sidelinjen og overraskede mig på et niveau, som en animeret serie ikke har gjort længe. Specielt fordi 'Invincible' ser en anelse børne-agtig ud og i det første afsnit kan fremstå en smule ordinær. Indtil slutningen på det første afsnit… Og derefter ser man sig ikke tilbage.

'Invincible' handler om teenageren Mark Grayson, der ligesom sin far, er født med superkræfter. De kommer bare først til syne i puberteten, og da det først sker, skal Mark lære at håndtere sin nye virkelighed.

Men det er ikke kræfterne, der udgør den største udfordring, det er derimod faderen, verdens mægtigste superhelt, som skjuler på en hemmelighed med potentielt store konsekvenser.

'Invincible' minder om en blanding af 'Watchmen' og 'Spider-Man', og hvis man bliver bidt, er det essentielt at se serien helt til ende, da den rummer en af årets bedste sæsonafslutninger.

6. 'Dave' sæson 2

I både serien og i sit virkelige Liv har Dave (til højre) selskab af GaTa (til venstre), som bliver betegnet som Lil Dickys "hypeman". I rapverdenen bruges begrebet som en betegnelse for en rapper, der står i baggrunden af og støtter en mere fremtrædende rapper med eksempelvis udråb for at øge publikums begejstring. (© HBO)

Rapperen med det fjollede navn Lil Dicky er tilbage i anden sæson af sin egen tv-serie, der handler om hans egocentriske vej til musikbranchens top.

I virkeligheden hedder Lil Dicky Dave Burd, og han har igennem to sæsoner nu vist sig at være lidt af et uventet seriegeni. Anden sæson er måske ikke helt så rørende og nyskabende som den første, men den er til gengæld mindst lige så ambitiøs.

Dave står nu uden kæresten og bedstevennen Ally, og han skal derfor finde ud af, om han vil være en almindelig fyr med stærke personlige relationer eller en skruppelløs fuldblodsrapper, kun med målet om at komme til tops på hitlisterne.

Der eksperimenteres stadig på hamrende kreativ vis i anden sæson, og medmindre man ikke kan lide cringe-comedy med scener mere pinlige end 'Klovn', så skal man ikke tøve med at binge begge sæsoner af 'Dave'.

5. 'McCartney 3,2,1' + 'Get Back'

I løbet af sin solokarriere har Paul McCartney udgivet numre med mange andre store artister. Blandt andet 'Say say say' med Michael Jackson i 1983 og 'FourFiveSeconds' med Kanye West og Rihanna i 2015. (Foto: Courtesy of Hulu © 2021 Hulu)

Okay, indrømmet. Jeg kunne ikke vælge mellem Peter Jackson-dokumentaren 'Get Back', der skildrer The Beatles' sidste stunder sammen som band og interviewprogrammet 'McCartney 3,2,1', hvor Rick Rubin, sammen med Paul McCartney, dykker ned i legendens store katalog.

De to serier er omtrent så forskellige, som de kan være.

'Get Back' er en ørkenvandring ud i The Beatles, hvor timerne går med sniksank, mens de brainstormer på deres sidste album 'Let It Be'. Det føles nærmest som reality-tv med tidernes fire mest kendte musikere.

'McCartney 3,2,1' er derimod en let, hyggelig og ekstrem bingeable omgang tv-magi.

Nybegyndere kan med fordel kaste sig over sidstnævne, og de hardcore Beatles-elskere kan afprøve tålmodigheden med Peter Jacksons eminent restaurerede optagelser i 'Get Back'.

4. 'Them'

Familien Emory får ikke nogen varm velkomst, da de flytter ind i deres nye hus. (© Amazon Prime)

Det her er en af de serieoplevelser, jeg bare ikke kan ryste af mig.

'Them' er delvist baseret på uhyggelige, virkelige begivenheder, hvor sorte amerikanere i 1960'erne blev narret til at tage ufordelagtige lån og købe "luksus"-boliger i Compton.

Serien handler om Livia og Henry, et sort par, der efter en ubehagelig oplevelse i sydstaterne er taget til East Compton for at genstarte deres liv i et hyggeligt parcelhus med hvide naboer. Desværre starter det helt skævt, da de hvide beboere, med den ondskabsfulde Betty i spidsen, sørger for, at Livia, Henry og deres to døtre aldrig føler sig velkomne.

Det er socialrealistisk uhygge a la Jordan Peele, da flere overnaturlige elementer manifesterer sig løbende. Men den virkelige uhygge ligger i udsigten til hus og have i et ikke-racistisk parcelhuskvarter, da dette var – og stadig er – en realitet for mange amerikanere.

3. 'WandaVision'

'WandaVision' foregår i tiden efter filmen 'Avengers: End Game'. Tidslinjen fortsætter også efter serien, hvor Wanda er præsenteret som medvirkende i Marvel-filmen 'Doctor Strange: In The Multiverse of Madness', der udkommer i 2022. (© Marvel Studios via Disney+)

Marvels første egenproducerede live action tv-serie er stadig deres bedste.

'Loki' var interessant, men lidt for langtrukken. 'Hawkeye' rammer simpelthen ved siden af målet, og 'Falcon and the Winter Soldier' var så uhyggeligt middelmådig, at jeg allerede har glemt den igen.

Men 'WandaVision' er intet mindre end en mesterlig tv-serie om superhelte i sorg.

Seriens hovedperson, Wanda Maximoff, forsøger, efter at have mistet sin familie, at genskabe sit gamle liv baseret på de tv-serier, hun så som barn, da alt var rart og trygt.

Det er en rørende fortælling og en genial vej ind i tv-verdenen for Marvel, der har været hårdt ramt af de nedlukkede biografer.

2. 'Mare of Easttown'

Kate Winslet spiller i 'Mare of Easttown' rollen som hårdkogt efterforsker, der selv gemmer på en hemmelighed. (Foto: HBO / The Hollywood Archive / Av © Scanpix)

Der bliver lavet rigtigt mange middelmådige krimiserier, både herhjemme og i udlandet.

Ofte følger den en kedelig formel, og det bliver hen ad vejen til en lang og sej kamp at se blot for at finde ud af "hvem der gjorde det".

Sådan er det ikke i 'Mare of Easttown', hvor Kate Winslet giver en af karrierens bedste præstationer som en kynisk og dybt deprimeret politiefterforsker. I lige så høj grad som det uopklarede mord er det spændingen internt i Mares fortvivlede sind og komplicerede familierelationer, som vi blev ved med at komme tilbage til uge for uge.

'Mare of Easttown' er den bedste krimiserie i flere år, og den kan ikke anbefales nok.

1. 'Succession'

Jeremy Strong, der er dansk gift og bor i København, vandt sidste år en Emmy for 'Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie' for sin rolle som Kendall Roy, den næstældste søn i 'Succession'. (Foto: Macall Polay © HBO Nordic)

Det her er en af de episke dramaserier, som kun vokser sig større og stærkere for hver sæson.

De hænger ellers ikke på træerne længere, som de gjorde før i tiden, hvor 'Mad Men', 'Breaking Bad', 'Sopranos' og 'Six Feet Under' var med til at etablere seriemediets spæde guldalder.

'Succession' er til at starte med en svær størrelse at have med at gøre. Er det en dramaserie elle ren komedieserie? Jeg var i tvivl i starten, men efterhånden som figurerne er blevet mangedimensionelle og konsekvenserne gigantiske, er der ingen tvivl om, at dette er en dramaserie – til tider maskeret som en komedieserie.

Men hvorfor se en serie om en lang række af kyniske røvhuller, spørger du måske dig selv om i starten.

Fordi selvom hovedpersonerne er en del af mediebranchens elite, er der interne dynamikker og forskruede forhold til deres chef og far, som er skræmmende genkendeligt for enhver med bare det mindste faderkompleks.

Man både hader og holder med seriens centrale figurer, og det er ikke nogen nem bedrift.