Har ny dokumentar fundet svaret på, hvordan man undgår krig?

’The Raft’ er en tankevækkende dokumentar om had og kærlighed - med en meget vigtig konklusion, mener anmelder.

Flåden Acali krydsede Atlanten med 11 deltagere i et kontroversielt vredeseksperiment i 1973. Det har instruktør Marcus Lindéen sat sig for at formidle i dokumentaren 'The Raft'. (© Fasad)

Det er næsten for komisk til at være sandt.

Her har vi en videnskabsmand, måske endda en godt gammeldags gal videnskabsmand, der vil undersøge, hvorfor mennesker bliver aggressive overfor hinanden. Og hvad der skal til for at undgå krig.

Altså får han bygget en flåde, der skal sejle 11 mennesker over Atlanterhavet. Han sørger for at blande så mange racer, religioner og kulturer som muligt. Det giver størst mulighed for spændinger.

Derefter udstyrer han dem med diverse benspænd til at gejle dem op, som fx placere toilettet i al offentlighed, med røven i vandskorpen, bogstavelig talt, og at provokere mændene ved at give kvinderne ansvaret på flåden.

Og så sidder han ellers i en afkrog af båden og skrive notater, mens den driver over Atlanten.

Men undervejs sker der det forunderlige, at de 11 unge og frivillige mennesker ikke rigtigt gider blive uvenner. Og de har endda så meget sex på kryds og tværs, at medierne beskriver flåden Acali som en sexskandale.

Den mest aggressive ombord er faktisk videnskabsmanden, der bliver skidesur, da en af kvinderne ombord løsner flådens ror, der er viklet ind i noget drivende affald. Det ville videnskabsmanden da selv ordne.

I frustration over den manglende vrede ombord finder han endda på at sprede aggressioner ved at læse højt af det, de forskellige forsøgspersoner har skrevet om hinanden. Og at insistere på at flåden skal sejle gennem en orkan, så gemytterne kan blive hidset op.

Heraf kan man jo kun konkludere, at desperate videnskabsmænd, der enormt gerne vil skabe resultater og være berømte, er en kilde til aggressioner – hvis altså ellers de 11 forsøgspersoner blev sure ovenpå videnskabsmandens provokationer. Det blev de bare ikke.

Det mest komiske er, at det er en sand historie – og ikke en reality-serie på tv.

I 1973 byggede den mexicanske videnskabsmand Santiago Genovés netop en flåde for at udforske menneskers vrede – med det resultat, at han selv blev hidsig og meget skuffet.

De nulevende deltagere i eksperimentet genforenes 43 år senere og reflekterer over deres oplevelser i 'The Raft'. (© Fasad)

Komisk eksperiment - men vigtig konklusion

Uden at Genovés opdagede det, gav hans eksperiment såmænd et svar på, hvordan man undgår krig. Det er i hvert fald den konklusion, de 7 nulevende forsøgpersoner på Acali når frem til i svenske Marcus Lindéens nye, velorkestrerede dokumentarfilm.

Hvad de helt præcis finder ud af, vil være en skam at afsløre. Genovés nåede aldrig selv at opdage det. Han døde i 2013. Men alverdens politikere, også de danske, ville kunne lære ikke så lidt af forsøgspersonernes konklusion.

I sin dokumentar, ’The Raft’, har Marcus Lindéen sat en skuespiller til at læse op af Genovés gamle notater om Acali. Derudover bruger Lindéen løs af gamle, fyldige optagelser fra Acali, og som det sidste element i filmen, har han fundet de 7 nulevende forsøgspersoner og bedt dem reflektere over deres oplevelser.

Det giver os alt i alt en meget klar fornemmelse af, hvad den mexicanske forsker tænkte, hvad forsøgspersoner oplevede, og hvordan livet på Acali formede sig. I den henseende fungerer ’The Raft’ forbilledligt.

Det er den sorte amerikaner, Fé Seymour, der leverer det store tankegods. I sine refleksioner fra nutiden beretter hun om, hvor påvirket hun blev af at sejle samme rute, som hendes afrikanske forfædre, da de blev tvunget til Amerika som slaver. Og det er hende, der giver ’The Raft’ en tankevækkende morale, da hun besvarer Genovés spørgsmål om menneskets aggressioner.

Det var et komisk eksperiment, den mexicanske forsker søsatte – men konklusionen er værd at tage rigtig alvorligt.

Facebook
Twitter