Har tryllebundet hele verden: Derfor elsker vi Downton Abbey

Tv-succesen er blevet til en film, og igen falder vi i svime over tweed og teselskaber.

Jeg har altid haft en svaghed for historiske tv-serier.

'The Tudors', 'Stolthed og Fordom' (den med Colin Firth som Mr. Darcy!), 'The Crown'. Jeg har set dem, genset dem og så set dem igen. De serier er - uden sammenligning - min helt store guilty pleasure.

Jeg siger gerne til mig selv, at det jo slet ikke er så forbudt en fornøjelse, når det kommer til stykket. Handlingen udspiller sig jo i gamle dage, så med lidt god vilje kan man vel sagtens kalde det for en slags historie? Og ingen har, så vidt jeg ved, nogensinde taget skade af lidt historie.

De seneste år har serien 'Downton Abbey' været blandt mine absolutte favoritter.

Her følger vi familien Crawley, en adelig familie fra det fiktive gods Downton Abbey i England i begyndelsen af 1900-tallet, og jeg spoiler ikke noget, hvis jeg fortæller, at familien upstairs og deres tjenende stab downstairs oplever dramaer i stribevis i de godt 14 år, handlingen strækker sig over.

Der er krig og kærlighed, pludselige og ulykkelige dødsfald, nogen, der bliver forladt ved alteret, børn, der bliver født uden for ægteskab, og mere end én gang er der nogen, der bliver anklaget for et mord.

Nu er 'Downton Abbey' blevet til en spillefilm, og i den forbindelse har Downton-fans over hele verden (mig selv inklusive) endelig fået en ny anledning til at gå i selvsving over tv-serien, hvis sidste afsnit blev sendt tilbage i 2015.

Mere populær end tv-krimier

'Downton Abbey' er blevet til et verdensomspændende tv-fænomen, som ud over at holde tv-seere klinet til både flow- og streamingskærmen også har resulteret i koge- og bagebøger, sæbekollektioner og udsolgt 20'er-tøj i vintagebutikker i Danmark såvel som England og USA.

Årsagen er simpel: Tv-seere elsker historiske dramaer, hvad end de hedder 'Downton Abbey', 'Matador' eller 'The Tudors'.

- Vi tiltrækkes simpelthen uundgåeligt af fortiden.

Sådan lyder det fra Gunhild Moltesen Agger, der er professor emerita ved Aalborg Universitet og ekspert i historiske tv-dramaer.

Hun står bag en undersøgelse, der viser, at historiske dramaer er blandt de mest populære tv-genrer herhjemme. De overgår endda tv-krimien i popularitet.

Unge som gamle er vilde med 'Downton Abbey'. Serien er vist på både flow og streaming, og på Instagram er der godt gang i de dedikerede fanprofiler, der deler stills fra både serien og filmen.

Men under det korte svar gemmer der sig en uddybende forklaring, fortsætter hun.

- De gode historiske tv-dramaer formår at fortælle nogle medrivende fortællinger, som vi kan spejle os i selv i dag. De tager ofte udgangspunkt i de personlige historier, så vi kan forholde os til dem på det menneskelige plan.

Hvad end det handler om privatpersoner eller historiske karakterer, bliver de historiske begivenheder troværdige holdepunkter i fortællingen, og det giver seerne noget at læne sig op ad og binde handlingen op på.

Gunhild Moltesen Agger vurderer, at 'Downton Abbey' blev en kæmpesucces, fordi serien ramte en nerve hos tv-seerne. Formentlig fordi den trods alt udspiller sig i en fortid, der ikke er så farligt langt væk.

- Altså, de kører i biler, og kvinderne får stemmeret. Det gør det endnu lettere at spejle sig i karaktererne. Deres verden er fjern, men ikke alt for fjern, så der skal ikke meget fantasi til for at sætte sig i deres sted.

Ifølge Gunhild Moltesen Agger kan man se den historiske ramme som det ekstra krymmel på toppen, der gør det hele ekstra tiltrækkende, hvad end man går op i gamle biler eller historisk mode.

På den måde giver det måske også meget god mening, at jeg automatisk finder karaktererne i 'Downton Abbey' omkring 40 procent flottere, når de er iført deres historiske kostumer, frem for når jeg ser dem på den røde løber.

Jeg lægger gerne hovedet på blokken og siger, at det var en udtalt skuffelse for mig, da jeg første gang så et billede af Dan Stevens, skuespilleren bag karakteren Matthew Crawley, i civil. Tweedsæt og kjole og hvidt gjorde altså noget godt for hans look.

Downton Abbey-lir i massevis

Jeg er (trods alt) ikke den eneste, der har en svaghed for 'Downton Abbey'. Langt fra.

'Downton Abbey', der netop er blevet placeret som nummer 50 på en liste over de 100 bedste tv-serier i det 21. århundrede, har også modtaget et væld af flotte statuetter – blandt andet flere Emmy'er, Golden Globes og Bafta-priser – og den er blandt de mest succesfulde serier i engelsk tv-historie med intet mindre end knap 11 millioner britiske seere i snit per afsnit.

Herhjemme lå serien solidt i svinget med omkring 500.000 seere per episode, da den blev sendt på DR1, og den blev – noget overraskende – det amerikanske tv-netværk PBS' store redning i en tid, hvor folk ellers forlader det gode gamle flow-tv for et godt ord.

Med omkring 13 millioner ugentlige seere i gennemsnit blev 'Downton Abbey' den mest sete serie i kanalens 45 år lange levetid.

Læg dertil det liv, som serien har fået på streaming og ikke mindst de sociale medier. Instagram er fyldt med fanprofiler, der er dedikerede til både serien og seriens karakterer, og Maggie Smiths enkegrevinde lever videre på internettet i utallige memes og gifs.

Og det stopper ikke her.

I 2013 blev der solgt 'Downton Abbey'-merchandise for over 160 millioner kroner verden over, ikke mindst til hungrende fans fra USA og Kina. Det tal blev estimeret til at ramme næsten to milliarder kroner allerede året efter.

Sæber, vine, whisky, gin, blomster, bøger, kalendere og testel. Hvad end fanhjertet måtte begære, så er det formentlig lavet. Listen over ting, der er udstyret med det officielle 'Downton Abbey'-logo, synes uendelig.

En tilpas dosis sæbeopera

Zoomer man til slut ind på selve handlingen i 'Downton Abbey', finder man en ikke ubetydelige del af forklaringen på tv-seriens store succes. Hvilket, trods alt, ikke er så underligt, når vi nu engang har med en tv-serie at gøre.

Den forener nemlig alt det bedste fra tv-verdenen – fra sæbeoperaens fokus på kærlighed, familieliv og personlige relationer til det historiske dramas gennemførte sans for kostumer, tids- og miljøskildringer.

Det er i hvert fald den vurdering flere fra castet er kommet frem til, når de har skullet svare på, hvorfor 'Downton Abbey' er blevet så stort et hit hos publikum.

Som Jim Carter, der spiller butleren Mr. Carson, udtrykker det:

- Det handler om romantik. Om folk der bliver forelskede - eller som vi ønsker skal blive forelskede. Det er ikke et virkeligt blik på fortiden, det er et romantiseret syn på gamle England med smukke slotte og smukke kjoler gengivet til mindste detalje. (…) Det er enkle historier om folk, der prøver at klare sig, og jeg tror, det er dét, folk godt kan lide.

Da 'Downton Abbey' blev vist på DR1, var den ofte blandt ugens 10 mest sete tv-programmer herhjemme.

Alle, der elsker 'Matador', ved, hvad Jim Carter mener.

For mens det er meget spændende med 2. verdenskrig, så er det, der virkelig betyder noget jo, om Daniel får den hest, og om Elisabeth og Kristen da for dælen ikke bare kan få lov til at være sammen.

Og selvom man har set serien flere gange, end man har tal på, fryder man sig stadig uhæmmet, når Ingeborg fortæller Mads, at det er ham, der er syg i hovedet.

Der er simpelthen meget få ting på tv, der slår et godt familiedrama i historiske rammer.

Noget tyder på, at Jim 'Mr. Carson' Carter har ret, for lide 'Downton Abbey', det kan folk - også i spillefilmslængde.

Efter åbningsweekenden oven på den amerikanske premiere sidste uge indtog 'Downton Abbey'-filmen en klar førsteplads på listen over de mest sete biograffilm med en indtjening på hele 31 millioner dollar (210 millioner kroner).

Herhjemme havde filmen premiere i torsdags, og jeg er da ikke bleg for at sige, at jeg har været af sted. I biografen blev jeg mødt af den officielle plakat, hvor der med store bogstaver står: 'Vi glæder os til at se Dem.'

Og til dét er der vist bare at sige (fra alle os Downton-fans): Vi har også glædet os til at se jer - også selvom dr.dk's egen Per Juul Carlsen kalder filmen for "en latterlig parodi".