Helt sin egen! Ny dansk film rammer lige i hjertet

'En helt almindelig familie' er slet ikke så almindelig, som filmens titel antyder.

'En helt almindelig familie' bør ses af alle familier med større børn, skriver Per Juul Carlsen. (© Jonas Jacob Svensson/ Nordisk Film)

Selvfølgelig er der ikke noget helt almindeligt ved 'En helt almindelig familie'.

Ingen film vil give sig selv den titel, hvis den netop er en almindelig film om en helt almindelig familie.

'En helt almindelig familie' piller for eksempel grundigt ved den fælles idé, vi film-danskere har om fænomenet "familiefilm".

Familiefilm er sådan noget som Disneys hyggefilm og de åbenbart uopslidelige 'Far til fire'- og 'Min søsters børn'-serier.

Det er film, som alle familier trygt kan sætte sig ind at se uden at frygte at blive udfordret eller udsat for noget, der ikke fordufter lige så hastigt som ungernes popcorn og vingummier.

'En helt almindelig familie' er en familiefilm, bare på en helt anden måde.

Den kommunikerer direkte ind i hjertet af familier, den udfordrer vores syn på familier, og den kan ses af alle familier med større børn.

Måske bør den ses af alle familier med større børn.

Bestemmer ikke, hvad du skal føle

Der er heller ikke noget helt almindeligt ved sproget i 'En helt almindelig familie'.

Ingen amerikansk filmproducent kunne drømme om at skabe en familiefilm, hvor man som tilskuer er i tvivl om, hvad man skal føle i hver scene.

Men 'En helt almindelig familie' har ingen underlægningsmusik, ingen følende strygere eller klimpende klaver, der meddeler dig, at nu skal du føle noget – være rørt, lettet, trist eller bange.

Heller ikke når filmens hovedperson, Emma, en helt almindelig 11-årig dansk pige, overhovedet ikke ved, hvad hun skal stille op med sig selv, da hendes familie er til samråd med en terapeut, fortæller filmen os hvilken hylde, vi skal placere vores følelser på.

Kaya Toft Loholt spiller den 11-årige Emma, der har svært ved at håndtere sin fars udspring som kvinde. (© Jonas Jacob Svensson/ Nordisk Film)

Tværtimod beder den os glo direkte ind i nakken på Emma, der har viklet et tykt, grønt halstørklæde om hele knolden, mens de voksne skændes og diskuterer i baggrunden.

Er det sjovt, trist, mærkeligt eller foruroligende? Eller det hele på én gang? Er terapeuten en klovn? Er Emmas far selvoptaget? Er Emmas mor irriterende?

Det er helt op til dig. Helt.

Naturligvis er der heller ikke noget helt almindeligt ved familien i 'En helt almindelig familie'.

Eller vent lidt… måske er der alligevel.

Det kan godt være, at Emmas far beslutter sig for at springe ud som kvinde, hvilket de færreste børn har oplevet. Derfor er det en verdensomstyrtning af de helt store for Emma.

Men er det noget, der vælter en verden, så den ikke kan rejses op igen?

Det afgør du.

Vi må gerne grine

Der er heller ikke noget helt almindeligt ved at se skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard i dametøj.

Hele vejen gennem filmhistorien har vi haft det tryggest med, at mænd i damekluns simpelthen bare er skideskægge.

Det er de ikke i 'En helt almindelig familie'.

Teknisk set er Emmas far jo heller ikke en mand, men set med Emmas øjne er hendes far stadig hendes far, uanset køn.

Det er svært at holde styr på. Det har vores klassiske familiemønstre lært os.

Derfor lægger 'En helt almindelig familie' op til, at vi må grine, ikke fordi det er lårklaskende skægt – men fordi det er kejtet og… anderledes for Emmas verdensbillede.

Mikkel Boe Følsgaard, der havde sit gennembrud med 'En kongelig affære', spiller familiefaren Thomas, der meddeler sin familie, at han vil leve som en kvinde og gå under navnet Agnete. (© Jonas Jacob Svensson/ Nordisk Film)

Der er heller ikke noget helt almindeligt ved filmens instruktør, Malou Reymann, der har spillet med i en række danske film og serier, men i en alder af blot 31 år nu debuterer som spillefilmsinstruktør.

Det er hendes egen familiehistorie, hun præsenterer i 'En helt almindelig familie', og hun serverer den lavmælt, underspillet, uden den slags "se-hvad-jeg-kan"-tricks, debuterende instruktører synes, de skal levere.

Hun har heller ikke noget stort og larmende "se-det-her-er-stor-filmkunst"-sprog. Men hun har en personlig tone.

'En helt almindelig familie' er altså slet ikke en helt almindelig film.

Kigger man på dens plakat og trailer, ligner den en helt almindelig dansk komedie.

Men på sin egen næsten hviskende facon fortæller den en svær historie, der kun kan møde ballade i tidens diskurs om identitet og repræsentation, men som helt basalt handler om en familie i krise.

Og det er da, om noget, helt almindeligt.

(© Nordisk Film)