Her er vinderne: Debutant vinder overraskende guldløven i Venedig

Det blev den venezuelanske film "From afar" der løb med hovedprisen på Venedigs Filmfesitval.

Den stolte guldløve-vinder Lorenzo Vigas. (Foto: Claudio Onorati © Scanpix)

Det blev en debutant, der lørdag aften kunne hente den fornmeste pris på Venedigs Filmfestival, guldløven.

Prisen gik nemlig højst overraskende til Lorenzo Vigas fra Venezuela, der vandt prisen for sin film "From afar".

Filmen handler om en midaldrende homoseksuel mand, der cruiser rundt i hovedstaden Caracas for at finde en ung partner.

- Jeg dedikerer denne pris til mit fantastiske hjemland, Venezuela. Vi har haft nogle problemer, men vi er meget positive. Vi er en fantastisk nation, og vi skal til at begynde med at snakke mere sammen, sagde den stolte debutant ifølge Variety.

Ifølge Politiken.dk er det en kæmpe overraskelse, at Vigas' film vandt. Der ar nemlig ingen, der havde spået den til at vinde.

Her er alle vinderne:

Guldløven: "Desde Alla" - From Afar (Lorenzo Vigas)

Sølvløven: "El Clan" (Pablo Trapero)

Juryens storpris: "Anomalisa" (Charlie Kaufman, Duke Johnson)

Juryens specialpris: "Frenzy" (Emin Alper)

Bedste skuespiller: Fabrice Luchini for den franske film "L’Hermine" - på engelsk "Courted"

Bedste skuespillerinde: Valeria Golino for den italinsk/franske "Per amor vostro"

Marcello Mastroianni-prisen til bedste unge talent: Abraham Attah i filmen "Beasts of No Nation"

Bedste manuskript: "L’Hermine" af Christian Vincents

Facebook
Twitter