Hollywood fjerner indhold og advarer mod racisme: 'Det er fint at gøre opmærksom på vorterne'

Det er fint at gøre opmærksom på racisme - men det må ikke udvikle sig til censur, siger filmekspert og historiker.

'Borte med blæsten' er én af de film og serier, der den seneste tid har befundet sig i noget af et - nå ja - stormvejr på grund af sine "racistiske skildringer". (Foto: Silver Screen Collection © Getty Images)

Først blev 'Borte med blæsten' pillet ned. Så led et afsnit af 'Halløj på badehotellet' samme skæbne. Begge på grund af det, man mener er forældede kulturelle eller direkte racistiske skildringer.

Siden har begge titler dog fundet vej tilbage til streamingplatformene – førstnævnte med en disclaimer, der fordømmer dens "racistiske skildringer", sidstnævnte med en advarsel om "stødende indhold og sprogbrug".

Derudover har skaberen af den legendariske tv-serie 'Venner' begrædt seriens hvidhed, mens sketchshowet 'Little Britain' helt er blevet fjernet fra Netflix.

Tidligere har svensk tv valgt at klippe en scene om i Pippi Langstrømpe, hvor hun leger kineser (ligesom hun ikke længere er datter af en 'negerkonge').

Disclaimer-skiltene og censur-debatten er især taget til i kølvandet på urolighederne i USA, der begyndte, efter den sorte mand George Floyd døde under en brutal anholdelse.

Disclaimers er ikke nogen ny ting

Filmekspert og redaktør på Moovy.dk Johan Albrechtsen er umiddelbart positivt stemt overfor disclaimers, der advarer mod indholdet inden en film eller serie.

- En disclaimer er et fint indledende skridt, og jeg synes, det er virkelig godt, at man begynder at se på, hvordan vi har skildret ting. Men der skal tages et gennemgribende opgør med fortiden. Det har vi endnu til gode at se.

Johan Albrechtsen mener, at debatten om kulturel censur og forklarende disclaimers er betændt, fordi kulturprodukter ofte er nogle, vi hver især har et nært, personligt forhold til.

- Vi vil instinktivt gerne passe på noget, vi er vokset op med og har elsket. Og man kan hurtigt komme til at tænke: "Er jeg et dårligt menneske, fordi jeg stadig kan lide Roman Polanski eller Kevin Spaceys film?" Nej, selvfølgelig er man ikke det. Men derfor kan man stadig godt forholde sig kritisk til dem.

Og dér kan det være helt fint og på sin plads at give brugerne noget info om den historiske kontekst, de er skabt i, mener han:

- Det ser jeg ikke noget problem i. Man giver jo heller ikke bare børn billedbøger i historietimerne i skolen, der følger som regel en tekst med.

Er det ikke problematisk, når vi udøver censur på eller redigerer i kulturelle produkter, og helt glemmer at se dem i lyset af den tid, de er skabt i?

- Disclaimers er jo ikke nogen ny ting. De er blevet flittigt benyttet til for eksempel gamle tegnefilm, så jeg ser ikke noget problem med, hvis man begynder at blive bedre til at skilte med de her ting, mener Johan Albrechtsen.

- Hvis du for eksempel zoomer ind i billederne for at udelade noget, eller får skuespillerne ind til at lave deres replikker om, så er det en anden snak. Vi skal præsentere indholdet med alle dets vorter og fejl – men det er fint at gøre opmærksom på vorterne.

’Halløj på Badehotellet’ er en britisk komedieserie fra 1970'erne i 12 afsnit, der blevet lavet af BBC. Afsnittet, der blev midlertidigt fjernet, hedder 'The Germans' ('Tyskerne') og er et af de mest populære i serien. (© Scanpix)

Historiker: Håber på reelle forandringer

Historiker Gunvor Simonsen mener, at debatten om censur og disclaimers vidner om "en forestilling om, at vi kan ændre på historien ved at ændre på historiens materielle levn".

- Når man sætter disclaimers på kulturelt indhold, er det et forsøg på at prøve at nuancere den fortælling om slaveri og slavehandel, som har været fremherskende indtil for nylig, lyder det fra Gunvor Simonsen, der har speciale i den atlantiske verdens historie og caribisk slaveri.

Hun medgiver, at det godt kan gøre en forskel, når man supplerer en film eller serie med en forklarende tekst eller video, men siger samtidig, at det er "værd at overveje, hvor langt man kommer ad den vej alene".

- Jeg tror ikke, disclaimers kommer til at ændre så meget.

Hattie McDaniel vandt en Oscar for sin rolle som 'Mammi' i 'Borte med blæsten' som den første sorte person nogensinde. Til Oscarfesten i 1940 blev Hattie McDaniel dog henvist til en plads bagerst i lokalet, og til efterfesten var hun ikke inviteret, da den foregik på en natklub, der kun var for hvide amerikanere. (Foto: Bettmann © Getty Images)

Gunvor Simonsen synes derimod, vi bør have fokus på konkrete værktøjer, der kan ændre på det faktum, at det "primært har været hvide mennesker, der har fået lov til at repræsentere og vise, hvad det er for en kultur, vi har haft sammen".

- Man ved, at økonomisk og materiel ulighed er med til at forstørre eller understøtte racisme, så dér kunne man med fordel sætte ind, siger historikeren, der er tilknyttet Københavns Universitet.

- Hvis man reformerede ejendomsmarkedet og indkomstfordelingen i USA, ville det have langt større effekt end at sætte en disclaimer på 'Borte med blæsten'. Men det er ikke sort/hvidt.

'Vi skriver og omskriver altid vores historie'

En ting, der er mere sort/hvid, er dog, hvem der ifølge Gunvor Simonsen – for det meste – har haft magt til at definere vores fælles historie; nemlig de hvide mænd. Det bør man som historiker også skrive sig bag øret, mener hun.

- Vi historikere bør huske på, at det ikke kun er dem, der har efterladt sig skriftlige kilder og statuer, der definerer historien. Vi skal også huske på, hvad andre har syntes om det, der er foregået.

Derfor ser hun det heller ikke som problematisk, når popstjernen Taylor Swift for eksempel opfordrer til at fjerne statuer i sin hjemstat Tennessee, der "hylder historiske, racistiske figurer".

- Vi skriver og omskriver altid vores historie, lige meget om vi gør eller ikke gør noget. Omskriver man den ved at fjerne en statue? Ja. Men det gjorde man også, da man for eksempel rejste de selvsamme statuer. Afroamerikanerne har nok næppe støttet op om statuer af slaveejere, men nogle hvide har haft magt til alligevel at rejse dem, mener Gunvor Simonsen.

Hun pointerer, at mange i kølvandet på George Floyds død håber på forandringer – ikke mindst i forhold til kulturel repræsentation og skildring.

Selv er historikeren dog mere forsigtig, når det kommer til at spå om, hvorvidt demonstrationerne i disse dage kommer til at ændre noget på den lange bane:

- Jeg håber, de bevægelser, vi ser for øjeblikket, er et tegn på, at vi lige så stille er ved at blive klogere sammen. Men kun tiden kan vise, om det rent faktisk er tilfældet.

Disse film og serier er blevet fjernet, ændret eller udstyret med advarsler:

  • 'Borte med blæsten': Den legendariske Oscar-vinder fra 1939 er midlertidigt fjernet fra HBO Max på grund af dens "racistiske skildringer". HBO Max har meddelt, at filmen nu vender tilbage i sin oprindelige form med en beskrivelse af filmens historiske kontekst og fordømmelse af dens racistiske skildringer.

  • 'Halløj på badehotellet': Afsnittet 'The Germans' blev midlertidigt fjernet fra BBC's streamingtjeneste UKTV, fordi det ifølge BBC indeholdt "racistiske bemærkninger". Nu kan man se det igen, dog med en advarsel om "stødende indhold og sprogbrug".

  • 'Little Britain': Det britiske sketchshow er med øjeblikkelig virkning blevet fjernet fra alle britiske streamingtjenster - blandt andet Netflix. Det sker blandt andet på grund af seriens brug af blackface (når en hvid person forsøger at se sort ud).

  • Diverse Disney-film: Sidste år valgte Disney at udstyre klassikere som 'Dumbo', 'Junglebogen' og 'Lady og Vagabonden' med en advarsel om, at "Dette program præsenteres, som det oprindelig blev skabt. Det kan indeholde forældede kulturelle skildringer" på streamingtjenesten Disney+. Filmene er alle tidligere blevet beskyldt for at indeholde scener og karakterer med racistiske undertoner.

FacebookTwitter