Hollywood-ikon betager anmelder i ny film: Hvordan kan hun være så god?

Oscar-vinderen Julianne Moore brillerer i stjerneinstruktørs genindspilning af 'Gloria Bell'.

- I midten af hver scene står Julianne Moore, der dedikerer sig selv så uforbeholdent, at man undrer sig over, hvordan hun, en af Hollywoods mest beundrede stjerner, kan vide så meget om at være en desillusioneret mor i 50'erne, skriver Per Juul Carlsen. (© Hilary Bronwyn Gayle/Angel Films)

Her er en film.

Den handler om en kvinde, der gør sig fri af åndsforsnottede mænd.

Kvinden har to børn sammen med en irriterende mandschauvinist.

I en alder af rundt regnet 57 år møder kvinden en anden mand, der virker charmerende, men også viser sig at være af den type, der forventer, at kvinden sørger for mandens grundlæggende behov.

Han er faktisk endnu mere irriterende end eks-manden.

Eller også gider rigtige kvinder bare ikke mere vrøvl.

I hvert fald skyder hun manden - ikke med rigtige patroner, men med paintballs fra mandens actionpark.

Her er en anden film. Det er i princippet den samme film som den første – det er i hvert fald en genindspilning af den.

Men de to mænd er ikke mandschauvinister. De er bare… besværlige, sådan som vi alle er i varierende grad.

Og da amerikanske Gloria Bell danser alene på et dansegulv sidst i filmen, er det ikke med masser af plads omkring sig, som chilenske Gloria havde i den originale udgave af filmen.

Næh, Gloria Bell danser på et tætpakket dansegulv, og så ser det pludselig ikke længere ud som om, hun gør sig fri, men snarere som om hun ikke kan gøre sig fri.

Film om frigjorte kvinder

Og sådan kan præcis samme historie blive til to helt forskellige film, hvis bare man fifler lidt på udvalgte steder, skruer ned for to mandschauvinister og fylder et dansegulv op med mennesker.

Så handler den ene film om en midaldrende, chilensk kvinde med et feministisk projekt.

Og den anden om en midaldrende, amerikansk kvinde, der forsøger at finde sig en mand, men banker knolden ind i et moderne samfund fuld af knudemænd og knudekvinder, der ikke kan få styr på livet.

Instruktøren bag de to film er den samme.

- 'Gloria Bell', er en genindspilning af 'Gloria', med Oscar-vinderen Julianne Moore i rollen som desillusionerede Gloria Bell. (© Angel Films)

Han hedder Sebastian Lelio. Han er fra Chile og har specialiseret sig i film om frigjorte kvinder.

Først med 'Gloria', filmen om den chilenske kvinde på 57 år, så 'En fantastisk kvinde', om en transkønnet kvinde, og endelig med 'Ulydighed', om en jødisk kvinde, der bryder ud af sin families oldtidsregler.

Lelios nyeste film, 'Gloria Bell', er en genindspilning af 'Gloria', med altid suveræne Julianne Moore i rollen som desillusionerede Gloria Bell.

Undervejs må Lelio have besluttet sig for, at filmen skulle have et andet udtryk i den amerikanske udgave. Noget mere spidsfindigt og subtilt end endnu en film om en stolt kvinde, der gør sig fri af dumme mænd.

Åndsforsnottede mandschauvinister

Derfor er Dustin, hendes eks-mand, blevet en far af den fortvivlede slags, der havde lidt for travlt med at realisere sig selv og sine karriereønsker og ikke fulgte sine børn nok.

Og Gloria Bells nye flamme, Arnold, er en ynkelig type, en tidligere soldat, der altid har følt sig dum i intellektuelt selskab, og som nu slås med at få en velfungerende familie ud af to døtre og en eks-kone, der er fuldstændigt afhængige af ham.

Gloria Bell skyder sin mand, ikke med rigtige patroner, men med paintballs fra mandens actionpark. (© Hilary Bronwyn Gayle/Angel Films)

Åndsforsnottede mandschauvinister er så dejligt nemme at udstille på film.

Forvirrede mennesker, der er kørt ned i en af tilværelsens mange blindgyder, er en helt anden historie. De er meget mere komplekse.

Det gør 'Gloria Bell' til en fantastisk nuanceret oplevelse fuld af fortolkningsmuligheder og mennesker, som man heldigvis ikke kan gøre sig alt for klog over for.

Dertil ligner de os selv alt for meget.

Den åndsforsnottede skurk i filmen er snarere det moderne samfund, der har så mange muligheder og kræver så meget, at dets beboere går op i limningen.

John Turturro er helt suveræn i den nuancerede rolle som Arnold, der er så fuld af samvittighed over for sin familie, at han slet ikke kan rumme det nye liv, han hungrer efter.

Men i midten af hver scene står Julianne Moore, der dedikerer sig selv så uforbeholdent, at man undrer sig over, hvordan hun, en af Hollywoods mest beundrede stjerner, kan vide så meget om at være en desillusioneret mor i 50'erne.

Og så er 'Gloria Bell' et forrygende eksempel på, hvordan en god film kan blive en sublim film – ved at fifle en smule de helt rigtige steder.

(© Angel Films)
Facebook
Twitter