Homoseksuelle i Helvede

'Misfits' er et chokerende vidnesbyrd om livet som homoseksuel i USA's bibelbælte

’Hvis du er homoseksuel, hader Gud dig’, lyder de allerførste ord i Jannik Splidsboels dokumentar ’Misfits’. De bliver brølet udover byens gader af en gadeprædikant, der lyder som om han er vågnet samme morgen med en åbenbaring i hovedet.

Set fra Danmark, i tryg afstand fra det amerikanske bibelbælte, lyder hans udsagn mere som ren idioti. For unge homoseksuelle i Tulsa, Oklahoma er netop de ord den rene gift.

Symbolsk placeret midt mellem to kirker

Der bor omtrent 400.000 mennesker i Tulsa. Byen har 2000 kirker. Og som ’Misfits’ slår fast i indledningen, er der kun ét fristed for homoseksuelle, det lokale OpenArms Youth Center, der ligger symbolsk placeret midt mellem to kirker.

’Uden det her center ville de fleste af os formentlig blive vanvittige’, konstaterer en af de unge tulsanere, D. Hans opvækst er typisk for de unge homoseksuelle. Gennem hele sin opvækst fik han tæv af moderen, der hævdede at hans far ikke ville se sin homoseksuelle søn. Det var løgn, fandt D senere ud af.

Han tilbragte 6 år med terapi for at få ro på sig selv.

Udenfor OpenArms Youth Center er de unge homoseksuelle i Tulsa mere eller mindre jaget vildt.

Den anden af filmens tre hovedkarakterer, Larissa, valgte naturligt nok at flytte sammen med sin kæreste da hendes mor erklærede, at der ikke var plads til homoseksuelle i familien. I skolen måtte Larissa dagligt lægge ører til chikanerier.

Hun klarede sig gennem det, mens en af hendes venner i skolen valgte at begå selvmord.

Du er ikke min bror

I et af ’Misfits’ stærkeste øjeblikke sidder den tredje hovedperson, Ben, samlet med sin familie og fortæller om dengang han sprang ud som homoseksuel. Familien tog det usædvanlig roligt, bortset fra Bens storebror, der husker hans egen reaktion således:

’Jeg hader dig. Jeg hader dig passioneret. Du er ikke min bror. Jeg vil hellere se dig dø end at have min familie mærket af en homoseksuel’.

Men som det fremgår af ’Misfits’ er Bens store og stærke bror, der falder flere tårer undervejs, stærkt brødbetynget af sin reaktion dengang.

Den type oplevelser risikerer homoseksuelle at møde verden over, også i Danmark hvor ’bøsse’ stadig fungerer fortrinligt som skældsord, selv blandt pæne drenge i pæne børnehaver. Men efter ’Misfits’ er man ikke i tvivl om at homoseksuelle er særligt stigmatiserede i Tulsa.

For mange af de unge er OpenArms Youth Center det eneste sted, de kan hente en form for trøst. De religiøse forældre er ikke nogen garanti for kærlighed når man kommer hjem efter at være blevet chikaneret dagen lang i skolen.

Hvis homoseksuelle virkelig ender i Helvede kan det næppe være meget værre end Tulsa.

Hvorfor alt det blinde had?

Hvorfor alt det blinde had? Det forsøger ’Misfits’ ikke at forklare. Den beskæftiger sig kun med de kristne prædikanter som en slags ’besættelsesmagt’, der skaber frygt og angst blandt homoseksuelle. Den forsøger heller ikke at forklare hvorfor de unge bøsser og lesbiske vælger at tro på den kristne gud, men ikke at han hader homoseksuelle.

’Misfits’ handler udelukkende om de mennesker, de store børn, der dagen lang får at vide at de havner i Helvede pga deres seksualitet. De unge i Tulsa får rum og plads til at fortælle om deres følelser og filosofere over deres situation, hvilket især Larissa og D gør med stor eftertænksomhed.

Men Jannik Splidsboel og hans hold får også lov til at komme langt ind i privatlivet og følge D, Larissa og Bennie helt ind i stuerne, også til familieskænderier.

Tilbage står ikke bare et kontant billede på den her verdens utroligt voldsomme insisteren på at to mennesker af samme køn ikke må dele livet. Men 'Misfits' er også et tydeligt billede på hvor svært det er for os mennesker at få lov at være den, vi føler, vi er.

'Misfits' får dansk premiere den 5. marts