Hun fotograferer de allerrigestes verden indefra: Vi har brug for at se det ekstreme

Vi bliver alle påvirket af den ekstreme livsstil, mener fotografen Lauren Greenfield.

Hun kender de helt rigtige poseringer. Og hun ved, hvad hun vil have: Penge, penge, penge. Og endnu flere penge.

Eden Wood er iført en kort, pink top og et pink strutskørt i tyl. Hendes lange, lyse hår er stylet, og hendes ansigt er sminket, så hun ligner en af stjernerne fra den røde løber til et Oscar-show.

Hun tager fingrene op til næsen og pusler forsigtigt omkring sine næsebor. Måske for at slippe for den kildende følelse af en lille bussemand, der sidder i klemme deroppe et sted - som børn i hendes alder gør helt uden overvejelser.

- Jeg vil have lige så mange penge, som der kan være i det her rum, råber hun.

Eden Wood er seks år og stammer fra en lille flække i delstaten Arkansas, USA. Hun er realitystjerne, skønhedsdronning – og så er hun et produkt af den generation, dokumentarist og fotograf Lauren Greenfield kalder generation wealth.

Eden Wood (på portrættet) var skønhedsdronning, selvom hun kun var seks år. Billedet stammer fra Lauren Greenfields udstilling 'Generation Wealth', der i øjeblikket kan opleves på Louisiana nord for København. (© Louisiana)

Har besøgt de allerrigeste

Amerikanske Lauren Greenfield har i 25 år fotograferet og lavet dokumentarer om verdens allerrigeste.

Hun har taget billeder af Los Angeles' jetset-ungdom, der cruiser rundt i dyre BMW'er og Mercedeser.

Hun har fulgt en amerikansk milliardærfamilie, der ville bygge USA's største hus: En kopi af Versailles-slottet uden for Paris.

Og hun har været i Kina for at følge en gruppe nyrige kinesere, som bliver undervist i at udtale Louis Vuitton på den helt rigtige måde – og i at skære skrællen korrekt af en banan med kniv og gaffel, som man jo (åbenbart?) gør under finere middagsselskaber i Vesten.

I takt med, at hun kom tættere på de allerrigeste, fandt hun ud af, at hun faktisk ikke kun portrætterede dem – men også alle os andre med knap så mange penge.

Og det er dét, hun blandt andet gerne vil vise i sin nye dokumentar, du kan se på DRTV, og i sin fotoudstilling på kunstmuseet Louisiana nord for København.

- Den her livsstil er ikke kun forbeholdt den ene procent, der er verdens rigeste. Jeg vælger tit at fotografere personer, der befinder sig i ekstreme situationer, men udstillingen og dokumentaren viser, at vi alle er præget af de riges kultur og livsstil.

- Vi er alle præget af en kultur, der lovpriser forbrugssamfundet, celebrity-kulturen, rigdom, evig ungdom og narcissisme. Det er i den luft, vi inhalerer. Men det kan være svært for os at se, med mindre vi viser dens ekstreme sider, siger Lauren Greenfield.

Den amerikanske drøm har ændret sig

Ifølge hende er generation wealth et produkt af storkapitalens overtagelse af den amerikanske drøm.

Før var den amerikanske drøm baseret på arbejdsomhed, uddannelse og en vis diskretion, men nu har drømmen ændret sig til bling-bling, kendiskultur, grådighed og narcissisme.

Dokumentaren 'Den superrige generation' viser flere eksempler på, hvordan bling-bling-kulturen har indvirkning på den måde, vi lever på. Blandt andet på hvordan vi ser kroppen. Selv for helt små børn som skønhedsdronningen Eden Wood:

Men udviklingen finder ikke kun sted i USA, men i hele verden - og det skyldes blandt andet globaliseringen.

Det var finanskrisen, der brød ud i 2008, som fik Lauren Greenfield til at indse det.

Inden krisen kom, oplevede verden – og USA – en massiv økonomisk opblomstring.

Middelklassen gik amok med risikable lån for at købe større huse og endnu mere luksus. Bankerne lånte gladelig penge ud til billige renter, men så faldt ejendomspriserne, og mange i den luksushungrende middelklasse måtte sætte deres huse på tvangsauktion.

Finanskrisen var i gang.

Lauren Greenfield er vokset op i Los Angeles, hvor hun selv mærkede presset til at forbruge og jage bling-bling-kulturen. (© Getty Images)

Men mens bankerne stadig gav lån til dem, der ville have mere og større, var der sket noget i vores mediebillede, som også havde ændret vores kultur - og os - siger Lauren Greenfield.

- I de seneste 25 år er der sket en eksponentiel stigning i dækningen af luksuriøs livsstil og rigdom i medierne.

- Da jeg var ung, så vi tv-serier som 'Happy Days', hvor man fulgte den ganske almindelige middelklasse. Nu følger man med i 'Keeping Up with the Kardashians' – og alene titlen viser, at man skal holde trit med den familie og dens status.

- Forskningen viser, at når man ser sådanne programmer, så får man indtrykket af, at den livsstil er normal, og at vi alle skal have det samme. Det giver en kløft mellem ens forhåbninger og ens virkelighed.

- Før opmuntrede den amerikanske drøm til, at man skulle holde trit med naboen længere nede ad vejen og måske bygge et hus, der er lidt større end deres. Men nu er det forbilleder som Kardashian-familien, man sammenligner sig med, siger Lauren Greenfield.

Kroppen er blevet en handelsvare

Den higen efter penge og forbrug viser sig også på den måde, vi opfatter vores krop på, opdagede hun, mens hun lavede filmen.

For alt kan sælges for at få adgang til luksus – også ens egen krop, der skal pumpes med silikone, botox og steroider for at maksimere prisen på den. Derfor er kroppen ikke længere bare en krop, men en handelsvare, hvor værdien sættes efter, hvor fræk man ser ud.

Samme materialisme ses også på de sociale medier, der ifølge Lauren Greenfield befinder sig i en 'fake it till you make it'-tilstand. Her ser hun børn helt ned til niårsalderen, der markedsfører sig selv ved hjælp af deres udseende, og hvad de ejer.

Lauren Greenfield interviewede blandt andre sin egen søn for at høre, hvordan han og hans omgangskreds var præget af de rige. Se klippet her:

- Vi ser særligt kvinder, der træffer helt irrationelle valg. Jeg er meget påpasselig med at dømme nogen, og både Kardashian-familien og nogle af dem, jeg har fulgt, er jo succesfulde og agerer klogt i den kultur, vi befinder os i. Men der er så mange omkostninger, der er forbundet med den livsstil.

- Overforbruget er ikke bæredygtigt. Det skader klimaet, og det er heller ikke bæredygtigt for os selv som mennesker og det fællesskab, vi har.

- Jeg føler, det er vigtigt at vise nu som en advarsel om, at vi ikke kan blive ved med at gå ned ad denne her vej, uden det vil få alvorlige konsekvenser, siger hun.

Det nære er det, der giver mening i livet

Når man lytter til Lauren Greenfield, kan det lyde som om, at hun gerne vil tilbage til dengang, hvor familien var det bærende fællesskab, og livet uden internettet fik ens verden til at føles betydeligt mindre. Men så simpelt er hendes budskab ikke.

Hun griber fat i endnu én af de flamboyante personer fra hendes dokumentar og fotoudstilling: Tyskeren Florian Homm.

Han er tidligere direktør i en amerikansk investeringsfond og den slags familiefar, der køber en prostitueret kvinde som gave til sin 15-årige søn.

I 2007 flygtede han fra USA, fordi han blev beskyldt for svindel. Siden har han opholdt sig i flere fængsler i Sydamerika og Europa og bor nu i Tyskland, som ikke vil udlevere tyske statsborgere til retsforfølgelse i udlandet.

Florian Homm bor nu i det, han kalder verdens største fængsel: Tyskland. Han erkender i dag, at penge ikke er løsningen på alt. (© Lauren Greenfield)

- Han kunne aldrig få nok og ville kun have mere og mere. Men når man taler med mange af dem, jeg har fulgt, i dag, så er de nået frem til, at det ikke er den jagt på endnu mere rigdom, der skaber tilfredsstillelse i livet.

- Det kan lyde som en kliché, men i virkeligheden fandt de ud af, at det var familien, venner og det nære omkring dem, der gav dem mening i livet.

- Det, jeg håber, man får øje på, er, at det i virkeligheden kun er storkapitalens værdier, vi følger, hvis vi bliver ved med at forbruge, som vi gør i dag. Og det gør os nødvendigvis ikke lykkelige, siger Lauren Greenfield og indrømmer, at hun også selv er præget af den kultur.

Courtney, som tidligere levede som pornostjerne, har ændret sit liv totalt og bor nu i en lille lejlighed tæt på sine forældre. I dette klip fortæller hun, hvilket rush det gav hende, da hun pludselig fik masser af penge:

Lauren Greenfield ser det nærmest som en afhængighed på linje med et alkohol- eller stofmisbrug. Men alligevel tror hun på, at der så småt er en modreaktion på vej – i hvert fald på det område, hvor det gælder kapitalismens indflydelse på, hvordan kvinder bliver set.

Hun stod selv bag en reklame, hvor en række drenge og piger skulle vise, hvordan piger løber eller slås. Det sjove var, at de ældre drenge og piger løb og sloges meget karikeret og skabet, mens de mindre børn ikke var præget af stereotype forstillinger om, hvordan piger løber.

Vil gerne være mere dansk

Men for Greenfield er den helt store udfordring den uregerlige kapitalisme, som særligt er dominerende i USA.

- Da Airbnb og Uber startede, jublede vi, fordi vi kunne dele vores hjem og biler med hinanden. Det var godt for økonomien og godt for vores klima. Men problemet er, at meget bliver ødelagt af den rene kapitalisme, hvilket vi ser nu, hvor spekulanter opkøber lejlighederne og lejer dem ud.

Lauren Greenfield har blandt andet fotograferet nyrige i Østeuropa og Kina. Hun ser den evige jagt efter penge som en slags afhængighed. Noget af den afhængighed kan stamme fra et savn på noget andet eller et traume, fortæller hun til DR. (© Lauren Greenfield)

- Det er måske lidt mærkeligt for jer danskere at høre, men vi vil gerne være som jer.

- Selvom jeg helst ikke vil komme med nogle anbefalinger, så tror jeg, at en modereret form for kapitalisme, hvor offentlige institutioner har mere magt end de store virksomheder, er en af løsningerne.

- En af årsagerne til, at ændringen i vores kultur er i hvert fald, at det nu er storkapitalen, der præger os, i stedet for det nære som familien, kirken og ens nærmiljø, som det var førhen.

Facebook
Twitter