Hun gør det igen! Trine Dyrholm er suveræn i nyt krigsdrama

'Erna i krig' byder på skuespil i topklasse og giver samtidig krigen et feminint ansigt.

Trine Dyrholm, der som den eneste nogensinde har vundet syv Bodil-priser, i rollen som Erna, der drager i krig forklædt som mand for at beskytte sin søn. Hun er flankeret af flere kendte navne som Anders W. Berthelsen, Ulrich Thomsen og Sylvester Byder. (Foto: Jo Voets © © Jo Voets/Nimbus/Nafta)

Her er en advarsel:

Lad være med at tage titlen 'Erna i krig' alvorligt. Eller mere præcist: Tag den alvorligt! Seriøst alvorligt.

Lad dig ikke narre af, at 'Erna i krig' lyder som den slags kortspil, man lærer at spille af sin bedstemor i en regnvåd efterårsferie.

Titlen bærer på et komisk sammenstød mellem noget uskadeligt, som et ældgammelt kvindenavn, og det allermest skadelige: krig. Men reelt er der meget lidt at grine af i filmen 'Erna i krig'. Dermed ikke sagt at 'Erna i krig' er en misvisende titel. Den er bare ikke retvisende.

Derfor får du en advarsel.

Slet straks dine indre billeder af en ældre dame, der sidder med sit strikketøj i en skyttegrav og belærer soldater om gode manérer. Tænk i stedet på en dame på et par og 40 år, der forsøger at redde sit eneste barn fra at dø som slagtekvæg i en hovedløs krig.

Sylvester Byder, der spiller Ernas søn, Kalle, slog igennem sidste år i DR-serien 'Fred til lands'. Han har desuden medvirket i den danske teateropsætning af 'Skam' og er selv søn af skuespillerne Anne Sofie Espersen og Søren Byder. (Foto: Jo Voets © © Jo Voets/Nimbus/Nafta)

Tænk på, at et tilfældigt menneskeliv ikke har den mindste betydning for en general et sted i Tyskland i 1918, men at det betyder alt for selvsamme menneskelivs mor.

Det er sådan sammenstødet mellem "Erna" og "krig" skal forstås: som et udtryk for en mors grænseløse kærlighed – som den største af alle offerviljer.

En farvestrålende blomst i skyttegravens grå mudder

Hvis det lyder, som om tanken om kvinder i soldateruniform i sig selv er fjollet, er der tale om en misforståelse. Kvinder er draget i krig i alle mulige sammenhænge gennem historien.

Men idéen om, at en moden mor forklæder sig som mand for at forsvare sin snart voksne søn ved fronten, er komisk. Hun er den ultimative curlingmor og samtidig er hun selve humanismen i krigens gru.

Hun repræsenterer kærligheden og troen på, at noget lever videre på den anden side af det tomhjernede blodbad. Hun er den farvestrålende blomst, der mirakuløst titter frem midt i skyttegravens grå mudder.

Derudover repræsenterer Erna en fornuftens stemme i en absurd situation under Første Verdenskrig. 30.000 sønderjyske mænd, som på det her tidspunkt officielt var tyske, fordi grænsen til Tyskland gik lige syd for Kolding, bliver sendt i krig for Tyskland - selvom de følte sig som danskere.

Ulrich Thomsen (bagerst) spiller den lokale landbetjent, der skal styre tropperne i filmen, inklusive Erna (th.) forklædt som Julius Rasmussen. Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm, der spiller Erna, har før spillet sammen i 'Kollektivet'. (Foto: Christian Geisnæs © Nimbus Film/via Scanbox Entertainment)

Og for manges vedkommende håbede de på, at fjenden - franskmændene - de skød på, ville vinde, så Sønderjylland igen kunne blive dansk.

Den mangfoldige symbolik i Erna Jensens handling er der ikke mange, der spekulerer over, da hun bytter tøj med en deserterende sønderjyde og drager i krig som "menig Julius Rasmussen".

De andre sønderjyske soldater hjælper Erna velvidende om, at de risikerer at blive henrettet for det. Men de gør også nar af Ernas enfoldige søn, Kalle, og hans stædige mor, der insisterer på, at kærlighed er vigtigere end krig.

Derfor den her advarsel: Du får kun noget ud af 'Erna i krig', hvis du tager den alvorligt. Og der er god grund til det.

Pragtpræstation af Ulrich Thomsen

I rollen som Erna insisterer altid suveræne Trine Dyrholm på, at det i hvert fald ikke er for sjov, at Erna drager i krig. Og hun får bundsolidt modspil af Ulrich Thomsen i rollen som den lokale landbetjent Meyer, der går i krig som tysk feldwebel, og dermed har fået til opgave at indrulle Kalle i den tyske hær - alt imens han fantaserer om at flytte ind hos Erna og hendes lækre kålpølser, når krigen er slut.

Det er en absurd balancegang, men Thomsen får det hele til at hænge sammen i en pragtpræstation, der gør feldwebel Meyer til et godmodigt og sympatisk menneske.

Såvel menneskeportrætter som skyttegravskrig står troværdigt og skarpt, uanset det småskøre udgangspunkt.

Og så lykkes det instruktør Henrik Ruben Genz og forfatter Erling Jepsen, der har skrevet romanforlægget, at give krigen et tiltrængt feminint ansigt.

Hvor mænd højtideligt plejer at minde hinanden om, at i krig er "sandheden" det første offer, slår Erna Jensen fast, at det da naturligvis er kærligheden, der som det allerførste bliver knust.

(© Nimbus)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk