'Hun har større nosser end alle verdens streamingtjenester': Grusom krigsfilm måtte optages i hemmelighed

Jasmila Zbanic' film 'Quo Vadis, Aida?' måtte optages i al hemmelighed langt fra gerningsstedet for ikke at møde politisk modstand.

'Quo Vadis, Aida?' er blevet nomineret til en Oscar for bedste internationale film. (© Angel Films)
'Quo Vadis, Aida?' er blevet nomineret til en Oscar for bedste internationale film. (© Angel Films)

Her er en kvinde med større nosser end alle den moderne verdens streamingtjenester tilsammen.

Hendes navn er Jasmila Zbanic.

For 15 år siden debuterede hun med 'Sarajevo – håbets sang', en lille film om en bosnisk mor, der har store problemer med at opdrage sin teenagedatter.

Pigen insisterer på at få at vide, hvem hendes far er, men mor dribler uden om. Først til sidst får vi og pigen en forklaring.

Moderen er en af de mange bosniske kvinder, der blev voldtaget af serbiske soldater under Balkankrigen som en del af de såkaldte "etniske udrensninger".

Det kan umuligt have været en nem film at få sat i verden ti år efter krigen.

På et pressemøde ved filmfestivalen i Berlin, hvor 'Sarajevo – håbets sang' deltog, gjorde Zbanic opmærksom på, at mange krigsforbrydere stadig går frie rundt på Balkan.

Det vakte stor vrede i Serbien, der nægter at have begået krigsforbrydelser under Balkankrigen.

Senere stod Zbanic bag en anden fremragende lille film om politisk betændte emner, kogt ned til historier om mennesker. Det var i 'På vej', hvor en frisindet bosnisk kvinde frustreret ser til, mens hendes forsumpede kæreste finder mening i tilværelsen som muslimsk fundamentalist.

Blev optaget i al hemmelighed

Nu er Jasmila Zbanic tilbage i de danske biografer med en film, der understreger hendes mod og hendes evne til at vise, hvordan storpolitiske spil påvirker småmennesker.

'Quo Vadis, Aida?' er en uhyggelig, intens og bevægende film om krigens mest berygtede massedrab. Omkring 8.000 bosniske mænd og store drenge blev likvideret af serbiske styrker ved byen Srebenica den 11. juli 1995.

Det har krævet et stort mod og en enorm vilje at skabe den film.

Alt er foregået i hemmelighed for ikke at møde politisk modstand. Filmen kunne ikke engang optages i Srebenica, hvor den nuværende borgmester benægter, at massedrabet fandt sted.

De serbiske skuespillere Jasna Djuricic og Boris Isakovic, der spiller henholdsvis hovedpersonen Aida og den berygtede serbiske general Ratko Mladic, er blevet udsat for heftig kritik af serbiske nationalister. Så betændt er emnet på Balkan, hvor alle efter sigende har gemt deres våben, hvis nu noget blusser op igen.

- Den systematiske udryddelse af over 8.000 beboere i byen Srebrinica i slutningen af krigen i Bosnien-Hercegovina er et kæmpe traume for alle bosniere, siger Jasmila Zbanic selv om filmen. (© Angel Films)

Vigtigt, men alt andet end sjovt

Zbanic svælger på ingen måde i drabene. Hun fortæller i stedet om den bosniske skolelærer og tolk Aida, der arbejder for FN's internationale styrker i Srebenica, mens hun forsøger at redde sin mand og to voksne sønner fra serberne.

Aida er opdigtet, men baseret på tolken Hasan Nuhanovic' erindringer, 'Under the UN flag'.

Resten af filmen er et forsøg på at beskrive præcist, hvad der foregik i de dage, da ubevæbnede civile bosniere søgte hjælp hos hollandske FN-styrker, der var elendigt klædt på til at stoppe serberne.

Hollænderne lovede at bombe serberne, hvis der foregik overgreb på bosnierne. Men da den hollandske øverstkommanderende Oberst Karremans be'r om støtte fra sine overordnede, sker der ingenting. Alle de ansvarlige i FN-styrkerne er tilsyneladende taget på sommerferie.

De hollandske FN-styrker er ligeså uhyggelige i deres uduelighed, som serberne er rædselsvækkende i deres brovtende selvfedme. Det er som at se skoledrenge mod elitesoldater.

'Quo Vadis, Aida?' er Jasmila Zbanic' femte film. (© Angel Films)

Men størst indtryk gør Aida Selmanagic, der i dagevis styrter stakåndet frem og tilbage mellem FN-styrker, serbere og hendes familie, for at redde hvad reddes kan.

Hun ved, hvad der er på vej. Og det løber koldt ned ad ryggen på både hende og os, da hun ser, at flere af hendes tidligere serbiske skoleelever går rundt i uniformer og leder efter deres tidligere bosniske klassekammerater – blandt andet hendes sønner.

Sådan svigtede den menneskelige anstændighed i Bosnien den 11. juli 1995.

Noget tilsvarende sker, under andre omstændigheder, andre steder i verden, for eksempel i Syrien, Myanmar og Afghanistan.

De menneskelige lidelser er på et niveau, vi hyggedanskere slet ikke kan forestille os. Men 'Quo Vadis, Aida?' giver mulighed for smage smerten, blot i nogle minutter.

Det er alt andet end sjovt, men hold kæft, hvor føles det vigtigt.

Og hvor føles det utroligt tomt bagefter at åbne for en amerikansk streamingtjeneste, hvor trangen til at gøre en forskel, at fortælle ubehagelige og ubekvemme historier, er så godt som ikke-eksisterende.

(© Angel Films)
FacebookTwitter