Hvorfor arbejder du 7,5 time hver dag? Óskar vil have dig til at stoppe op med sin Cannes-film

Óskar Kristinn Vignisson har fået en flyvende start på sin karriere med filmen 'Frie mænd'.

(© Den Danske Filmskole)

Har du nogensinde drømt om at tage væk fra din hjemstavn? Søge mod en større by, nye muligheder, andre mennesker? Væk!

Eller er du mere typen, der er glad, hvor du er? Trives du i det trygge? Eller synes du bare, det ene kan være lige så godt som det andet?

Så kan du måske genkende dig selv i enten Daniel eller Emil fra filminstruktør Óskar Kristinn Vignissons afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, 'Frie mænd'.

I filmen arbejder de to unge gutter i fiskeindustrien i Hanstholm, men kommer i problemer på deres job og bliver derfor tvunget til at gentænke deres livssituation.

Filmen er en ud af i alt 17 film, der er udtaget til Cannes Film Festivals filmskole-program Cinéfondation, hvilket dog ikke optager Óskar Kristinn Vignisson synderligt.

Han har bare gerne villet lave en god film til sine venner og sin familie i Island:

- Jeg ville gerne lave noget, de kunne nyde. 'Frie mænd' handler om, hvad det koster at gå sine egne veje, og hvad frihed betyder, siger han og uddyber:

- Jeg havde meget lyst til at sætte spørgsmålstegn ved status quo, og hvordan vi plejer at gøre ting – måden vi håndterer karriere og job på.

'Vi tager tingene for givet i dag'

I filmen følger vi derfor i hælene på vennerne Daniel og Emil.

Daniel har i lang tid vidst, at han ikke har været særlig lykkelig i sit liv. Han drømmer om at gøre ting anderledes og længes mod noget andet.

Emil føler sig derimod tryg i at være en del af et samfund, hvor han kender sin rolle og har nogle klart definerede rammer. Óskar Kristinn Vignisson genkender flere ting fra Emil i sig selv, men han har også et ønske om, at folk vil sætte spørgsmålstegn ved status quo, når de ser hans film.

- Vi tager tingene for givet i dag. Og det er det vigtigste, jeg vil med filmen: Vi skal ikke tage alting for givet, siger Óskar Kristinn Vignisson.

- De fleste af os arbejder for eksempel fra ni til 16, men hvorfor egentlig? Vi tror alle sammen, at vi er frie, men på samme tid har vi et samfund, som i meget høj grad fortæller os, hvordan vi skal leve. Jeg tror, det er godt, at vi stiller os selv den slags spørgsmål.

Nicolai Jørgensen spiller rollen som Daniel i 'Frie mænd', der drømmer om at komme væk fra Hanstholm. - Der er jo ikke fedt her, mener han. (© Den Danske Filmskole)

'Frie mænd' er dog på ingen måde en film, der peger fingre.

Den bliver tværtimod beskrevet som "en komedie om to gode venner" på Den Danske Filmskoles hjemmeside, og der mangler da heller ikke morsomme situationer i den halve time, kortfilmen varer.

Blandt andet kommer Daniel og Emil på noget af en opgave, da de skal rense et tilstoppet toilet på det medarbejderhotel, hvor nogle udenlandske fiskeriarbejdere er blevet indkvarteret.

Da opgaven er løst – til alles glæde, og med toiletvand og grødet afføring sprøjtende til alle sider – udbryder Daniel:

- Det er klart, de er glade, mand! Nu kan de skide igen. De er pisseglade.

Den latrinære opgaveløsning, der umiddelbart er gået godt, indhenter dog senere de to venner.

Før vi ved af det, er de på flugt – og tvunget til at genoverveje, hvad frihed er for dem.

- Nogle ting kan man ændre. Nogle ting kan man ikke ændre. Det gælder om at finde forskellen, som et godt råd lyder undervejs i filmen.

At stå i lort til halsen får en helt ny betydning i 'Frie mænd'. Gæt selv, hvad Daniel (til venstre) og Emil står og stirrer ned i. (© Den Danske Filmskole)

Vil både underholde og give stof til eftertanke

Den forskel er dog ikke så ligetil at finde frem til, hvis man spørger Óskar Kristinn Vignisson.

- Vi har gode velfærdssystemer i Skandinavien, men er det dem, som gør os lykkelige? Eller er det at have et sundt forhold til vores nærmeste, uanset hvordan samfundet så ser ud?

Selv ser han en klar forskel i selve måden, danskere og islændinge går til livet på.

- Da jeg kom til Danmark, gik det op for mig, at mange islændinge er mere individualistiske end danskerne. Danskere stiller krav til systemet og forventer noget af det. Man er meget en del af noget som dansker.

- Jeg er vokset under den økonomiske krise i Island, som brød ud, da jeg var 19 år gammel. Siden dengang har man ikke rigtig troet på politik eller systemet i Island, så derfor føler man, man nødt til at passe på sit eget.

Hvem der ender med at passe på sit eget eller stille krav til systemet i 'Frie mænd', må du se filmen for at finde ud af. Og det håber Óskar Kristinn Vignisson, at der er mange, der vil gøre:

- Mit hedeste ønske er at få folk til at nyde historien, men samtidig give lidt stof til eftertanke. Hvis jeg kan lave noget, der både er underholdende og får folk til at reflektere, så føler jeg, jeg er lykkes.

Vennerne ved fiskefabrikken, hvor de arbejder. (© Den Danske Filmskole)

Og den nyudklækkede filminstruktør har ikke helt sluppet Daniel og Emil endnu.

- Jeg har været i gang med at udvikle lidt på en ny historie med samme karakterer og univers, men som en spillefilm i fuld længde.

Herudover har han også to andre projekter på bedding:

- Jeg arbejder også på et drama og en komedie. Et drama, hvor en familie mister alt og skal håndtere det – inspireret af finanskrisen. Og en komedie om en familie, der vinder i lotteriet.

Så griner Óskar Kristinn Vignisson lidt, inden han afslutter vores snak så ydmygt, at man skulle tro, han kom fra selvsamme Hanstholm som Daniel og Emil:

- Træerne vokser ikke ind i himlen, så man er nødt til at have nogle forskellige bolde i luften. Så bliver man ikke alt for skuffet, hvis man taber én af dem.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk