'Hvorfor er ingen dog kommet på den idé før?' 5 stjerner til suveræn Oscar-film

Anthony Hopkins vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle som den demensramte Anthony i 'The Father', der nu kan ses i Danmark.

I 'The Father' ser vi begivenhederne fra den demensramte Anthonys synspunkt. (Foto: SEAN GLEASON © via Angel Films)
I 'The Father' ser vi begivenhederne fra den demensramte Anthonys synspunkt. (© Angel Films)

Hvorfor er ingen dog kommet på den suveræne idé før?

Det spørgsmål kommer der lige et lynhurtigt svar på. Den mest oplagte forklaring er, at filmverdenen først for nylig har opdaget, at der både er gode historier og en slags penge at hente i at fortælle om og for ældre mennesker.

Film som 'Amour', 'Up' og 'The Best Exotic Marigold Hotel' har understreget, at gamle mennesker også kan være bankable, som man siger i branchen.

Gamle actionhelte kan endda også hives frem i en film som 'The Expendables'.

Og så er der selvfølgelig også den oplagte forklaring, at det langt fra er alle filminteresserede, der har lyst til at opleve verden, som den ser ud inde i en gammel mand med kraftig demens. Det er nok ikke det, der lige er behov for en fredag aften sammen med veninderne.

Men idéen er så overbevisende i 'The Father', at det kan undre, at ingen har brugt den før.

Føles som en thriller

Det er ikke bare lærerigt at indse, hvordan demens virker på et menneske, men også hvordan det påvirker andre mennesker. Og så er det spændende som i en thriller at være usikker på, hvem der er hvem, og hvad der er virkelighed.

Det er formentlig de færreste demensramte mennesker, der føler, at de er med i en spændende thriller, men set fra publikums synspunkt har 'The Father' en fornemmelse af en gåde.

I første scene af filmen får en ældre mand, Anthony Hopkins, besøg i sin fine herskabslejlighed af sin midaldrende datter, spillet af Olivia Colman.

Datteren skælder ud over, at hendes far har været grov overfor en kvinde, der skulle ta' sig af ham, og hun forklarer, at hun især skælder ud, fordi hun flytter til Paris med en mand, hun har mødt. Hun skal nok besøge sin far i weekender, men lige om lidt må han klare sig uden hendes hjælp.

Det får den gamle mand til at bryde sammen. For hvem skal så ta' sig af ham?

I næste scene sidder den gamle mand i sin fine lejlighed og lytter til musik. Nogen kommer ind ad hoveddøren. "Hvem der?" råber den gamle, der finder en fremmed mand i den anden stue med en avis i hænderne.

Olivia Coleman, der blandt andet har portrættereret den engelske Dronning Elizabeth II i hitserien 'The Crown' er blevet rost af anmelderne for sin præstation i 'The Father'. (Foto: SEAN GLEASON © via Angel Films)

Den fremmede insisterer på at være den gamle mands svigersøn – og i øvrigt tilhører lejligheden ham, ikke den gamle mand, som kun er flyttet ind, fordi han ikke kan klare sig selv.

Og så dukker datteren op, men hun ser ikke ud som i den forrige scene. Nu bliver hun spillet af Olivia Williams i stedet for Olivia Colman. Men hun insisterer på ikke at have forandret sig.

Enkelt og kompliceret på én gang

Virkeligheden er ganske enkelt en anden for den gamle mand, Anthony. Han ved aldrig, hvad han møder.

Som tilskuere er vi lige så usikre på det, der foregår. Vi ser hele tiden historien fra gamle Anthonys synspunkt, så vi er lige så forvirrede, endda fortvivlede, som ham.

Forsøger nogen at snyde ham? Driller instruktøren Florian Zeller os endnu engang ved at sætte en tredje skuespiller til at spille hans datter eller svigersøn?

Det er enkelt og kompliceret på én gang.

Franskmanden Florian Zeller, der også har skrevet det succesrige teaterstykke, filmen bygger på, kan i princippet lege med os hele vejen igennem filmen og påstå, at sådan hænger verden sammen for en person med demens. Men der skal være en logik for, at alt ikke går i opløsning.

83-årige Sir Anthony Hopkins har en glorværdig karriere bag sig. Udover sin Oscar for biografaktuelle 'The Father', vandt han samme pris for sin hovedrolle som kannibalen Dr. Hannibal Lecter i 'Ondskabens øjne' i 1991. (Foto: SEAN GLEASON © via Angel Films)

Den har Zeller fundet i et andet spændende – og trist – tema fra virkeligheden, at der kommer et øjeblik i enhver familie, hvor rollerne mellem forældre og børn byttes rundt, og forældre bliver afhængige af deres børn.

Anthony er afhængig af sin datter, Anne. Han ved det. Men han glemmer det hele tiden.

- Jeg er ved at miste alle mine blade, som Anthony poetisk beskriver sin tilstand på et tidspunkt.

Det er ren ondskab fra naturens side – mere fortvivlende brutalt end nogen superskurk kan være. Og 'The Father' rammer tilstanden så den kan mærkes langt ud over lærredet.

Alligevel mærkeligt, at ingen har fået den idé noget før.

(© via Angel Films)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk