Hun har allerede en Robert-statuette og en pris for 'mest innovative film' fra filmfestivalen i Venedig stående derhjemme.

Og lørdag aften kan den 31-årige filminstruktør Annika Berg så udvide sin samling af priser yderligere, når hun modtager Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris 2018 samt en check på 100.000 kroner.

- Det er fedt at modtage en pris, som på en eller anden måde er ret folkelig, når man nu laver noget, der er en smule krævende, og man virkelig kæmper for at nå ud til folket, siger Annika Berg.

- Jeg tror, der er mange af os fra den nye generation, som kæmper med at nå ud over København og Empire Bio (en biograf på Nørrebro, red.). Så jeg er glad for nu at få denne eksponering, for jeg håber virkelig, mine film en dag vil nå et bredere publikum end kunsteliten i hovedstaden, siger hun.

Annika Berg er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2015, hvor hun afsluttede uddannelsen med kortfilmen 'Sia', som hun efterfølgende modtog en Robert for.

Siden har hun slået sit navn fast som et af sin generations store håb med den farverige ungdomsfilm 'Team Hurricane'.

Men på trods af masser af roser fra anmelderne for 'Team Hurricane', så har Annika Berg ikke tænkt sig at lave en ny ungdomsfilm lige foreløbig.

- Jeg ville ikke vide, hvem jeg selv var, hvis jeg skulle lave ungdomsfilm resten af livet, bare fordi jeg havde lavet én god af slagsen. 'Team Hurricane' blev, som den blev, netop fordi jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle lave en ungdomsfilm. Hvis jeg lavede en til, ville den ikke have den samme kraft, siger hun.

Gentagelse er kedeligt

Derfor går den film, hun arbejder på i øjeblikket, også i en helt anden retning, end hvad hun tidligere har beskæftiget sig med, afslører hun.

- Jeg besluttede mig meget tidligt for, at jeg ikke gider at gentage mig selv. Det er kedeligt. Og jeg gider ikke bruge mit liv på at kede mig, siger Annika Berg og fortsætter:

- I den måde, jeg arbejder på, er det helt essentielt for mig at være på dybt vand. Jeg tror, det vækker ens sanser. Jeg tvinger også alle andre på en produktion ud på dybt vand, og derfor er det vigtigt for mig, at jeg selv har lige så meget på spil som de mennesker, man beder om at blotte sig og være sårbare. Hvis jeg blev ved med at sende andre ud på dybt vand, men selv bare lavede noget, jeg følte mig tryg i, ville det føles helt forkert. Jeg tror helt grundlæggende på, at det er vigtigt for os mennesker at udfordre os selv.

Siden Annika Berg som 15-årig lavede sin første kortfilm, har hun gjort en dyd ud af at presse sig selv. Hun ser presset som et tveægget sværd, der på én gang kan lamme hende i perioder, men også som noget der kan få hende op i ambitionsniveau.

Samtidig fortæller hun også sig selv, at hun i sin fremtidige karriere vil komme til at støde på udfordringer, der skal overvindes. Det er nemlig de absolut færreste forundt at have succes med hvert eneste projekt, de kaster sig over.

- Jeg ved godt, at det ikke bliver sådan. Hvis man har en succes, skal man også ned og kysse asfalten på et eller andet tidspunkt, siger hun.

Vigtigt at være optaget af sine værker, ikke af sig selv

Lørdag aften bliver det dog snarere kindkys, Annika Berg får travlt med at uddele.

Her følger hun i fodsporene på blandt andre musikerne Mø og Oh Land, designeren Mark Tan og forfatteren Josefine Klougart, når hun modtager Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris for at 'bringe en ny energi til dansk film', som det blandt andet lyder i begrundelsen for prisoverrækkelsen.

Annika Berg vælger selv at se prisen som en støtte til de værker, hun kommer til at lave i fremtiden – og ikke som en hyldest af hende som person.

- Jeg tager mit eget jeg ud af det, jeg laver, for at kunne lave de bedst tænkelige film. Jeg gider ikke ende som en type, der synes, jeg er megafed og ikke kan fokusere på det, jeg laver, fordi jeg har travlt med at fokusere på mig selv. Det ville være grinagtigt. Dem, der når langt, gør det, fordi de bliver helt manisk optaget af det, de laver, og ikke af sig selv, siger hun.

Med prisen følger desuden en check på 100.000 kroner – et beløb der varmer hos den unge filminstruktør.

- Når man laver sådan en type film, som jeg gør, og man lever fra den ene film til den anden, er jeg ikke vant til at have så mange penge i mine projekter, at jeg kan klare en fiasko. Derfor er det rart at have en økonomisk buffer, som gør, at man ikke stresser, hvis man eksempelvis skriver et manuskript, som alligevel ikke bliver til noget. Så det giver helt sikkert noget ro, siger hun.

Hvilke film, Annika Berg kommer til at bruge sin kreativitet på fremover, kan kun tiden vise. Hun har dog et håb om, at særligt én ting bliver gennemgående i alle de projekter, hun kommer til at kaste sig over.

- Jeg drømmer om at komme ind i nogle lommer, som ligger uden for mit sind – lommer, som jeg slet ikke kan forestille mig. Jeg drømmer om at lave noget, som er større end mig selv. Værker, som har en betydning. Det er vigtigt at fokusere på værkerne, siger hun og tilføjer:

- Det handler ikke om, hvem man er, men hvad man laver. Hvis man glemmer det, er man bare fucked.