I aften stopper et af Danmarks mest unikke tv-programmer: Her er 3 øjeblikke, vi aldrig glemmer

De seneste 19 år har vi grinet og grædt med 'Årgang 0'. Men nu er det slut.

Fra venstre: Stephanie, Christian og Rachel er hovedpersonerne i 'Årgang 0'. Den fjerde pige, Emma, valgte at trække sig efter sæson 15. (© Camilla Hey/TV 2)

'Årgang 0' er det ultimative slow-tv.

Jeg bliver nogle gange i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan kalde det en dokumentarserie.

Vi er jo så tæt på at være fluen på væggen i et fuldstændig almindeligt liv, at hvis ikke man er blevet bidt af at følge med i familiernes langsomme udvikling, kan det være svært at forstå, hvorfor tv-programmet er et af de mest populære i Danmark.

Hvem gider at se på uspektakulært hverdagsliv?

Ret mange, viser det sig.

Programmet er altid på top 20 over de mest sete, når det kører, og har op mod en million seere.

Serien har i 18 år fulgt en række børn, der blev født i år 2000 i danske familier rundt omkring i landet.

Tilrettelæggerne har filmet familierne en dag om måneden til særlige begivenheder - en eksamen, en flytning, en konfirmation - og det hele bliver så hvert år klippet sammen til fire afsnit af serien.

Det er et meget forpligtende tv-koncept at lægge sig fast på for TV 2 og holdet bag, for det har fra starten været aftalt, at det skulle køre, til børnene blev myndige.

Hvad hvis ingen ser det? Hvad hvis familierne fortryder?

Nu er projektet med sikker hånd ført til ende, og jeg har personligt ikke kedet mig et øjeblik, for det er altid klippet med så meget kærlighed til personerne og med så meget humor, at jeg typisk griner og gisper lige så meget, som når jeg ser 'Game of Thrones'.

Det er ikke hoveder, der ruller, eller helte, der besejrer snezombier, men mindre kan nogle gange sagtens gøre det.

For hvis der er helt stille, skal der også meget mindre til at larme.

Kunsten er at få det stille og det ordinære til at føles vedkommende nok til, at man kan engagere sig i de helt almindelige problemer.

Blive bedrøvet over en, der bliver holdt uden for i skolen, og lettet over en god eksamenskarakter.

Og det kender jeg ingen serier, der kan som 'Årgang 0'.

Her er tre af de små, store øjeblikke, jeg altid vil huske.

1

Familien fra Lollands kulturclash i Japan (sæson 11)

Rachel og hendes familie besøgte Japan i sæson 11. (© Thomas Marott/TV 2)

Hyperintelligente Rachel er en af de deltagere, der har været med fra starten og hele vejen til målstregen.

Hun kom til verden med præste-mor Theresia, der arbejdede i en kirke på Lolland og en farmaceut-far, der arbejdede på et apotek på Langeland.

Familien er en vidunderlig uforudsigelig blanding af ekstremt mange brune møbler, abonnement på Billed-Bladet (hvor Rachel også var i praktik) og en hel vildt rørende åbenhed over for børnenes ambitioner, uanset om Rachel vil på lejrture rundt i verden, eller om David vil på et alt for dyrt amerikansk universitet.

Derfor var det et et meget sigende øjeblik og et forvarsel om børnenes internationale fremtid, da apoteker-familien fra vandkants-Danmark tog til Japan for at besøge en af Lars' japanske kollegaer.

De sad på fancy hoteller omgivet af de smarteste japanske influencers, man kan forestille sig.

Totalt ude af deres komfortzone, totalt åbne og totalt sig selv.

Og så bliver jeg aldrig træt af at se scenen, hvor Theresia og Lars danser til 'Uptown Funk', selvom børnene flygter ud af rummet.

Seriøst, hvis ikke du ved, hvad jeg taler om, så googl det og tak mig senere.

Det klip kan redde enhver dårlig dag.

2

Stephanie føler sig uden for på sidste skoledag (sæson 17)

Stephanie (th.) og Rachel i sæson 17. Stephanies problemer i skolen er nogle af de øjeblikke, der står klarest for DR's serieekspert. (© Camilla Hey/TV 2)

Stephanies forældre gik fra hinanden i 2005, og siden har deres liv været et rørende kaos af bonusforældre og -søskende.

Et helt vildt fint portræt af en familie, hvor alle vil hinanden det bedste på trods af mystiske rockerforbindelser og nedture med migræne og hårde sygdomsperioder.

Stephanie er sådan en kærlig, følsom og ansvarlig teenager, og derfor har det været så hårdt i perioder at følge hendes komplicerede følelser i skolen.

Især en passage omkring sidste skoledag i sæson 17 var aldeles hjerteskærende.

Det går meget godt i løbet af dagen, hvor de løber rundt på skolen og kaster med karameller.

Men da de så skal i Tivoli, er hun efter eget udsagn bare helt alene, uden at hverken hun eller vi rigtig forstår hvorfor. Vi elsker jo Stephanie!

Men det gør hendes klassekammerater ikke: 'lige nu vil jeg rigtig gerne bare ud af den klasse. Jeg føler mig alene. Der er ikke nogen, der snakker med mig, og jeg sidder bare for mig selv. Sådan har det været i fire måneder. Der har været en del fester, men jeg har ikke være inviteret til en eneste.'

Ingen filmisk tilfredsstillende forklaring, bare fortvivlelse over at prøve at opsøge venner uden held.

Problemer med børn, der ikke trives i skolen, kan være svære at forholde sig til, men når man ser det helt tæt på, med én man har fulgt så længe som Stephanie, er det næsten som om, det var ens eget barn.

3

Forkælede Christian forvandler sig til den fødte vært (sæson 19)

Christian (th.) sammen med sin bror. Christian udvikler sig heldigvis ikke til den forkælede dreng, DR's serieekspert frygtede. (© Camilla Hey/TV 2)

Helt ærligt, så har min allerstørste fornøjelse i 'Årgang 0' de seneste år været at lade mig forarge frydefuldt over Christians ultimative curlingforældre.

De tre brødre har ret tit ligget i et bjerg af deres eget affald og madrester i huset i Aarhus og gloet hjernedødt ind i deres telefoner og nægtet at løfte en finger.

Og jeg har leget sofapædagog og taget mig til hovedet over de alt for overbærende (velhavende) forældre, der har stået klar til at lave mad, rydde op og købe lejligheder til de forkælede snotunger.

Sorry! Jeg tænkte bare; 'haha, selvfølgelig bliver de utålelige dovenkroppe, hvis I ikke sætter grænser og lærer dem, at man ikke bare kan tage og tage og tage.'

Og havde 'Årgang 0' været en almindelig dokumentar, så havde den sluttet der, og jeg havde kunnet godte mig over min lette konklusion.

Men 'Årgang 0' er ikke en hvilken som helst serie, så i den nye sæson ser man pludselig, hvordan Christian udvikler en oprigtig, kærlig entusiasme for at være vært for sine venner.

Han sørger for en tur til familiens hus på Mallorca, holder middage og prøver at få lov til at indrette lillebror Ludwigs værelse til at holde forfester.

Så forældrenes grænseløshed har ikke plantet sig som en grådig forventning om, at man kan tage og tage fra andre (som sofapædagogen troede), men som en generøs glæde ved at sørge for andre.

Jeg kender altså ikke mange dokumentarserier, der giver den slags aha-oplevelser om familiers udvikling over tid og hverdagspsykologi.

'Årgang 0' har været noget helt særligt, og jeg vil virkelig savne at følge med i de små familier fremover og blive klogere på mig selv og familielivet.

Sidste afsnit af 'Årgang 0 'sendes på TV 2 tirsdag den 12. februar. Alle 19 sæsoner kan ses på TV 2 PLAY.

Facebook
Twitter