I amerikanske film er det manden der har ordet

Det er mændene, der har klart de fleste replikker i amerikanske film, viser ny stor undersøgelse. Sådan ser billedet også ud i danske film, mener en række danske eksperter.

'The Revenant' med Leonardo Dicaprio i hovedrollen vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle ved dette års oscaruddeling. Ifølge den amerikanske hjemmeside Polygraph er der ingen kvinder i filmen, der siger mere end 100 ord, og derfor ender filmen i kategorien med ren mandlig dialog. (© Twentieth Century Fox)

En hovedrolle i en Disneyfilm er ingen garanti for, at du får masser af replikker

I hvert fald ikke hvis du er kvinde.

For selvom tegnefilmene ’Mulan’, ’Den Lille Havfrue’ og ’Pocahontas’ udelukkende har kvindelige hovedpersoner, så er det mænd, som har mellem 70-75 procent af dialogen i filmene.

Det er bare én af konklusionerne i ny stor undersøgelse foretaget af den amerikanske hjemmeside Polygraph, der har gennemgået replikkerne i 2000 amerikanske film fra de seneste 35 år.

Undersøgelsen viser, at det kun er i knap hver fjerde af disse film, at det er kvinderne, der har flest replikker. I de resterende film er mændene de klart mest dominerende.

Kun i ni ud af de 2000 film har kvinder haft 90 procent eller mere af den samlede dialog filmen igennem. Det samme gør sig gældende i hele 307 film for mændenes vedkommende.

Kvinder skal ses og ikke høres

Tallene kommer ikke bag på Nanna Frank Rasmussen, der er formand for Women in Film and Television i Danmark, der er en international organisation, som arbejder for at skabe ligestilling i film- og tv-branchen.

- Det er deprimerende, men ikke overraskende, lyder hendes umiddelbare reaktion.

Hun fortæller, at hun ikke tidligere har set en så omfattende undersøgelse af dialogen i film fordelt på køn. Derfor kalder hun det fantastisk, at tallene nu er kommet frem.

En af de konklusioner, hun bider mest mærke i, er, at flere Disney-film med kvindelige hovedroller – som ’Den lille havfrue’ og ’Pocahontas’ - også har en overvægt af replikker fra mænd.

- Det kan blandt andet skyldes, at der er mange flere mandlige biroller i filmene. Det kan også være fordi, at filmselskaberne ikke er interesseret i, hvad kvinder har at sige. At kvinder kun skal ses, men ikke høres. Det er deprimerende for at sige det mildt, siger hun.

Polygraphs undersøgelse viser også, at antallet af kvindelige replikker falder drastisk, når kvinderne kommer over de 40 år. Det modsatte er gældende for de mandlige skuespillere.

Grinagtig læsning

Igen er Nanna Frank Rasmussen på ingen måde overrasket. Hun kalder det ”grinagtigt”.

- Det viser igen, igen, at det er de modne mænd, der bliver regnet som de mest væsentlige at lytte til. Det viser også, at kvinder over 40 år har svært ved at få roller. Så her er der ovenikøbet tale om alderschauvinisme, siger hun.

Selvom der ikke findes lige så omfattende undersøgelser af danske film, så vurderer hun, at det ser nogenlunde ud på samme måde i danske film. Det skyldes, at dansk film, ifølge hende, består af mænd, der laver film om mænd.

- Hvis man vendte det om, så mænd stort set aldrig kom til orde i film, så tror jeg, at også mændene ville føle, det var lidt uretfærdigt. Og kvinder har altså også brug for at kunne spejle sig i andre karakterer i film end mødre, prostituerede eller pædagoger, siger hun.

Hun kalder det en "umyndiggørelse af kvinder", når filmmediet skaber et billede af, at ”kvinder ikke er værd at lytte til”, og at film er med til at sprede den opfattelse i resten af samfundet.

- Film er et ekstremt magtfuldt medie, der udbreder tanker og opfattelser ud i verden. Det er med til at opretholde en gammeldags forestilling om vores kønsrollerne. Lige fra at små piger bliver kaldt for søde, små prinsesser til at drenge bliver kaldt små superhelte.

Danske Dramatikere: Meget potentiale går tabt

Hos foreningen Danske Dramatikere, der blandt andet er en fagorganisation for de danske manuskriptforfattere, er næstformand Nikolaj Scherfig overrasket over, at mændenes replikker fylder så meget i amerikanske film.

- Men jeg tror faktisk, at hvis man lavede en tilsvarende undersøgelse om replikkerne i dansk film, så ville man få et billede, der lå meget tæt på den amerikanske undersøgelse, siger Nikolaj Scherfig.

Han mener, at overvægten af mandlige replikker på film kan betyde, at filmindustrien sakker bagud i forhold til den almindelige samfundsudvikling.

- Der er i øjeblikket meget fokus på lighed mellem kønnene i samfundet. Det skal kulturlivet selvfølgelig også afspejle. Både i udlandet og herhjemme, siger Nikolaj Scherfig.

Men hvorfor skal vi som samfund blande os i, hvem der siger hvilke replikker på film. Må filmskaberne ikke helt selv om det?

- Jeg mener, at der er masser af potentiale, der går tabt, hvis det kun er mænd, som får lov at sige noget på film. Hvis replikkerne bliver mere ligeligt fordelt mellem kønnene, får man film, der er i bedre kontakt med samfundet, og det tror jeg er i alles interesse, siger Nikolaj Scherfig.

Skuespilforbund: Sådan er det også i Danmark

Spørger man formanden for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm, så er den amerikanske undersøgelse også et billede på, hvordan tingenes tilstand er i Danmark.

Der er dog ikke én enkelt årsag til, at der bliver skrevet færre replikker til kvinder, mener hun.

- Det er et fælles ansvar. Det er klart, at det starter tidligt i processen med hvor mange roller, der bliver skrevet til kvinder og mænd. Men før det ligger en gammel opfattelse af, hvad vi i filmbranchen tror, at publikum finder relevant, siger Katja Holm.

Hun mener, at filmindustrien har et ansvar for at skabe balance mellem kønnene.

- Vores branche har en opgave i at vise samfundet, både som det er, og som det kan være. Det er en del af kunstens dna. Og hvis vi fejler på det, har vi store problemer, siger Katja Holm, der tror på, at løsningen ligger lige for.

- Man må tage et aktivt valg om at få flere kvinder på rollelisten. Det er bare at gøre det.

Hvem skal tage det valg?

- Dramatikere, instruktører, castere, det skal hele branchen. Man skal lade være med at være så pokkers berøringsangst og dække sig ind bag den kunstneriske frihed.

Skal udfordre vanetænkningen

Også Nanna Frank Rasmussen fra Women in film and Television mener, der bør gøres noget mere aktivt for at bringe balance i kønsfordelingen.

Hun peger på, at man kan indføre støttekvoter som blandt andet i Canada og Sverige, så der sker en ligelig fordeling af støttekronerne til kønnene.

- Det kan være med til at udfordre vanetænkningen og udvikle en kreativ proces, som vi også så det med dogmereglerne. Der blev regler set som en udfordring i stedet for en begrænsning, siger hun.

Nikolaj Scherfig fra Danske Dramatikere mener ikke, at kvoter er vejen frem. Men han er enig i, at det er et fælles ansvar at gøre noget ved kønsfordelingen.

- Alle skal tage sig sammen. Det gælder både manuskriptforfattere, instruktører, filmskoler og producenter, siger han.