Instruktør: Gratis netporno har gjort branchen mere brutal

Den tidligere pornostjerne Ovidie dokumenterer i filmen 'Pornocracy' de barske forhold, pornostjerner arbejder under i dag.

36-årige Ovidie har studeret filosofi og blev, da hun kom frem som pornostjerne i Frankrig i 1999, kendt som branchens intelligente pige. (Foto: © Joel Saget, AFP or licensors)

Forbruget af porno er eksploderet.

Efter at man med et enkelt klik - og ganske gratis - kan finde porno på nettet, bliver der hvert år set over 100 milliarder (!) pornofilm på verdensplan.

Men det betyder ikke, at de, der lægger krop til, har fået bedre forhold eller flere penge i forhold til dengang, hvor man mest så porno på VHS og DVD.

Tværtimod.

I stedet er der en gruppe bagmænd, der ingen kontakt har til produktionerne, der tjener pengene.

De nye multinationale sex-selskaber, som Ovidie kalder dem.

Ovidie er tidligere pornostjerne og arbejder i dag som aktivist for bedre forhold for især kvinderne i branchen. Hun er netop nu aktuel med en dokumentarfilm, 'Pornocracy', der handler om pornobranchens mange skyggesider.

I filmen fortæller to pornoskuespillere om deres erfaringer med at have sex med mange mænd på samme tid. (© CPH:DOX)

I filmen bliver man blandt andet præsenteret for en ung tysk programmør, Fabian Thylmann, der opkøber YouPorn og PornHub samt mange andre pornosider for på tre år at blive udråbt til Kongen af Porno. Han skaber Manwin, det hidtil største multinationale sex-imperium, der, efter Thylmann i 2012 bliver anholdt og sigtet for skatteunddragelse, skifter navn til Mindgeek.

I anledning af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har DR mødt Ovidie for at tale om, hvor brutal pornobranchen er blevet.

Ovidie, du arbejdede et år som pornostjerne fra 1999, inden du blev instruktør. Hvordan var forholdene dengang?

- Det kan ikke sammenlignes med i dag. Dengang foregik det på VHS, og videoerne var meget mindre i omløb end i dag, så vi var bedre beskyttet.

- I min tid kendte man navnet på mange pornostjerner. I dag har pigerne ikke nogen navne. De er i stedet reduceret til kategorier som milf, teen, shaved og BBW (big beautiful women, red.).

Hvad er konsekvensen af, at man ikke kender navnene?

- Det skaber mindre empati hos dem, der ser porno. Det skaber uundgåeligt en distance. Så gør det ikke noget, at hun bliver slået, hvis man ikke engang ved, hvad hun hedder. Når hun ikke har noget navn, er det som om, at hun ikke rigtigt eksisterer. Så er det bare en krop.

Ovidie: Presset på pigerne er øget

Hvad er branchens største problem ifølge dig?

- Filmen afdækker en forandring i den økonomiske model i pornobranchen. Der er aldrig blevet set så meget porno som i dag, men på samme tid har der aldrig været så få penge i branchen. Produktionerne lukker ned en efter en, og lønnen for skuespillerne er globalt blevet halveret.

- Det betyder, at flere og flere skuespillerinder er nødt til at lave escort eller live cam-optagelser, fordi de ellers ikke kan leve af det. Samtidig beder man dem om at gøre mere voldsomme ting end før, og de er nødt til at sige ja, hvis de gerne vil arbejde.

Ovidie

  • Født i 1980 som Éloïse Becht.

  • I Frankrig kendt under sit kunstnernavn Ovidie.

  • Instruktør, journalist, aktivist og tidligere pornostjerne.

  • Instruerede i 2001 sin første pornofilm.

  • Kæmper for bedre forhold for sexarbejderne og for mere gennemsigtighed i branchen.

  • ’Pornocracy’ er Ovidies tredje dokumentarfilm som instruktør.

Hvem tjener så pengene i dag?

- Det er ikke længere dem, der producerer pornovideoerne. Det er folk uden for branchen. Det er store firmaer med store platforme på nettet, som kontrollerer markedet. Og de har ingen kontakt med dem, der laver filmen i den anden ende.

Hvad er konsekvensen af det?

- Jeg tror, at det gælder for alle brancher, at mindre kontakt betyder mindre vished for de forhold, der bliver arbejdet under. I øvrigt er bagmændene bedøvende ligeglade. Deres arbejde handler om penge og internettrafik, så de ser bare tal og har ingen egentlig idé om, hvad der foregår på settet. De ved heller ikke, at folk, der har lavet film for tyve år siden, oplever, at deres film dukker op på de her sider uden deres samtykke.

Har du selv oplevet det?

- Ja! Jeg har set nogle 18 år gamle videoer dukke op, som dengang blev solgt på VHS, men som i dag bliver set af millioner af mennesker på nettet. Og det kan jeg intet stille op over for. Ifølge loven er det kun producenterne, der har mulighed for at trække videoer tilbage, men selv når det sker, dukker de op et nyt sted en uge efter.

Gratis er et dårligt tegn

Hvordan kan man som forbruger vide, om den porno man ser, er lavet under ordnede forhold?

- For det første er det et dårligt tegn, hvis der er tale om gratis indhold. Der findes ikke gratis porno, som er etisk.

Så som forbruger bør man gå efter sider, der koster penge?

- Der er mange små ting, man kan gøre. Når man går ind på en side, kan man kigge allernederst på siden, og se, hvem der står bag. Er der nogle oplysninger om ophavsrethaveren? Og hvilket land er siden fra?

Har du indtryk af, at der er forbrugere af porno, der tjekker den slags?

- De fleste ser porno på nettet, så de fleste er sikkert ligeglade. Men problemet er ikke kun forbrugerne. De ved ikke, at der er stor sandsynlighed for, at det er ulovligt indhold, de ser, hvis de går ind på streamingsider, der minder om YouTube.

Ovidie optræder selv i filmen. Hun tager både til Rumænien, Bulgarien, Berlin og New York for at møde medvirkende og producenter. (© CPH:DOX)

Hvad kan forbrugerne gøre for at tage større ansvar?

- Jeg tror ikke på forbrugernes ansvar. Efter min mening ser folk det, der bliver udbudt. Hvis man giver folk McDonalds-mad, så spiser de det. For mig er det udbuddet, der skaber efterspørgslen og ikke omvendt.

Ringe beskyttelse af mindreårige

Hvor skal man begynde for at løse alle disse problemer?

- Problemet er, at pornomiljøet er ret tabubelagt, så der er ikke så mange, der gider at beskæftige sig med rettigheder i branchen. Til piger, der siger ”jeg har lavet en film for tyve år siden, jeg vil ikke have den online i dag, det ødelægger mit liv”, siger man, at det er deres egen skyld. De har jo selv medvirket i de film.

- Men der er ét væsentligt behov, man er nødt til at varetage, nemlig hensynet til mindreårige.

En pige laver webcam-sex i filmen 'Pornocracy'.

- Mange sider yder ingen beskyttelse af mindreårige overhovedet. Hvem som helst kan få adgang til de her sider og se porno. Hvis forældrene har installeret et filter på deres computer, kan børnene ofte få adgang via deres mobiltelefoner. Og på mange sider spørger man heller ikke om folks alder længere, selvom det før i tiden alligevel var nemt at snyde med den slags. Det er et stort problem, for nu er børn helt ned til 11 år, når de ser porno for første gang.

Hvilket problem bør man angribe først?

- I Frankrig har ministeriet for kvinders rettigheder set filmen og reageret. Nu er der blevet nedsat nogle arbejdsgrupper, der skal undersøge, hvilke tiltag man kan lave for at beskytte de mindreårige. Løsningen bliver måske at blokere de ikke-lovlige sider, der ikke respekterer loven til beskyttelsen af mindreårige.

Pligt til at informere om skyggesiden

Hvad håber du, at der kan komme ud af filmen?

- Jeg mener, at det er vores pligt at informere om en skyggeside, som mange mennesker ikke kender til. Ved man ikke, hvad der foregår, gør man naturligt nok ikke noget.

- Stort set alle ser jo porno, men ingen kender virksomhederne bag de største sider. Nu, hvor vi har lagt informationerne frem, er det op til de enkelte lande at reagere.

Filmen vises 19. marts i Cinemateket, 23. marts i Gloria Biograf og igen 24. marts i Cinemateket.