Instruktør hitter med bodega-teater: Unge skal gå mere på værtshus

Man kan lære meget af at blive venner med en 90-årig skipper på en bodega, mener teaterinstruktør og skuespiller Jonas Preben Jørgensen.

- Kan du huske hende kromutteren, der blev kendt for at sige nej til bander for en række år siden?

Kort kunstpause.

- Det var min mormor. 'Mor Jane'. Hun er en bestemt dame, siger teaterinstruktør og skuespiller Jonas Preben Jørgensen om sin mormor, der ejer bodegaen Café Viking på Nørrebro i København, hvor hun selv står bag bardisken og knapper øl op, selvom hun er over 70 år.

- Hun har de største ’nosser’, jeg nogensinde har set. Hun er sej. Jeg ser mega meget op til hende.

Vi sidder på bodegaen Jacob Skomager tirsdag eftermiddag i Aarhus, og tonen blender allerede ret godt ind i værtshusjargonen.

Teaterinstruktør Jonas Preben Jørgensen står bag teaterstykket 'Én til, tak'. Han elsker at komme på værtshus for at få en specialøl og ikke mindst en snak med stamkunderne. (Foto: Martin Fält © Dr)

Om få timer bliver Jonas Preben Jørgensens stykke ’Én til tak’, der handler om livet på et værtshus, opført her, mellem stamgæster, øl og sivende cigaretrøg, og Jonas Preben Jørgensen er selv med på ’scenen’.

Skipperen og den flirtende dame

Inspirationen til stykket er kommet efter mange års jævnlige besøg på og fire år bag bardisken på mormorens værtshus og er hans måde at give noget tilbage til stamgæsterne, som har givet ham så meget gennem årene.

I dag kommer han ugentligt på værtshus. Til fest, men også til hverdag. For at spille billard, få en specialøl og snakke med stamgæsterne.

Han opfordrer yngre mennesker til at tage noget mere på værtshus for at mødes med de mennesker, der kommer der og høre deres historie.

- Jeg ville ikke kende en gammel skipper på 90 og have det vildt sjovt og drikke bajer med ham, hvis ikke jeg sad på et værtshus, siger Jonas Preben Jørgensen og får et stort smil på læben, da han kommer i tanke om en anden, nu afdød, kvindelig stamgæst, der også var oppe i årene.

- Hun var noget af ’en flirt’, virkelig charmerende og frisk. Det var sjovt at 'connecte' med en 91-årig kvinde, som bare var super frisk og drak portvin til klokken fire om morgenen. Og så fulgte jeg hende hjem, så hun kom sikkert op i lejligheden. Hun var skide sjov, siger han.

Men det hele er ikke bare sjov og ballade det hele. Det er ægte venskaber, der bliver skabt over en øl eller to – eller, for nogles vedkommende, nok snarere ti.

- Man træder ind i et fællesskab og møder folk, som er anderledes end én selv. Jeg har nogle venner på værtshuset, som er meget ældre end mig selv. Og det tror jeg ikke, jeg havde fået, hvis ikke jeg var kommet her, understreger han igen.

Meget mere end billige øl

Værtshuset kan med andre ord meget andet end at byde på billige øl. Man træder også ind i et helt unikt fællesskab og ind et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor man kan være sig selv, mener Jonas Preben Jørgensen.

Det er et fristed – med plads til fuldskab og de fejl, der måtte følge med. Så nulstiller man bare næste gang, man træder ind af døren.

- Når man selv kommer fra 'den kreative klasse', hvor folk godt kan have 'hovedet oppe i røven' på sig selv, er det ret befriende at komme herned og bare høre en rigtig dårlig joke eller snakke med ham stamgæsten, der har suttet på bryster hele weekenden og har en gabestok i kælderen, som han prøver at sælge dig, siger han.

- Det er bare noget helt andet, og så kan man grine af dét.

Jonas Preben Jørgensen ville lave et teaterstykke, som stamgæsterne på værtshuset kunne spejle sig i. (Foto: Martin Fält © Dr)

Bag mange af de sjove historier gemmer sig dog også nogle voldsomme og rørende skæbner, som kommer frem, hvis man bliver hængende lidt i barstolen, fortæller han.

Men samtidig har gæsterne en helt imponerende evne til at tale om livets besværligheder som om det var bagateller.

Her er der imponerende kort vej fra 'Og så døde han, og det var jo lidt noget lort' til 'nu skal vi også huske at skåle, vi må ikke glemme hyggen'.

- Jeg kan godt have en tendens til at tænke, at det kun er mine problemer, der er vigtige. Men når du kommer på værtshus, er det en helt anden verden. Det kan godt være, jeg synes det er hårdt, men ham dér har haft det 10.000 gange værre, og han kan stadig sidde og grine, siger han.

Som en dagligstue

Og på den måde lever værtshuset i et unikt spændingsfelt mellem det offentlige og det private rum, mener instruktøren.

- Det er et sted, hvor der sker et møde, og hvor man udveksler historier. Der er jo en grund til, at stamgæsterne kalder det deres dagligstue og deres andet hjem. For mig er det også et sted, hvor det er lettere at snakke med folk, siger han.

Jonas Preben Jørgensen på Jacob Skomager i Aarhus, hvor det udsolgte teaterstykke 'Én til, tak!' er blevet spillet under Aarhus Festuge. (Foto: Martin Fält © Dr)

Og mens det i 00’erne var caféerne, der tiltrak de unge, glæder han sig nu over, at også de yngre generationer de senere år er begyndt at se kvaliteterne ved værtshuset igen.

Men man skal altså ikke kun komme for specialøllen, for der er meget mere at hente end den, mener han.

Ud over et unikt fællesskab, sidder der også et potentielt nyt og lærerigt venskab og venter på nærmeste barstol.

- Flere stamkunder har hjulpet mig med at flytte og med el-installationer i min lejlighed. De skulle ikke have noget for det. De gør det bare, siger han og fortsætter:

- Og hvordan måler man, hvem ens venner er? Hvem der møder op, når du skal flytte, er en god indikator, og det gjorde kunderne fra Café Viking altså, siger han.

Aarhus Festuge varer til og med søndag 3. september og byder på masser af tilbud og aktiviteter inden for kunst og kultur. Du kan finde programmet her.

Facebook
Twitter