'Jeg elsker den film': Her er 9 stærke LGBT+-film, du bør se

Der er masser af gode film med LGBT+-emner på dagsordenen, du kan kaste dig over.

(© DR/Grafik: Nicolai Bruun)

Var det noget med en vaskeægte dansk gyser med lesbiske undertoner? Hvad med 'Matrix'-skabernes debutfilm? Eller kunne du i stedet tænke dig at følge to sexarbejdere på deres færd gennem Los Angeles' subkulturer?

Uanset hvad, er der er rigeligt med film om fascinerende LGBT+-emner, som du kan kaste dig over.

Og selvom vi især i de senere år har fået et overflødighedshorn af LGBT+-film at vælge imellem, så har film helt tilbage til 1930'erne faktisk også beskæftiget sig med homoseksuelle historier – om end meget mere indirekte end i dag.

Men hvad i alverden skal man kaste sig over, hvis man gerne vil blive klogere på nogle af de mange film, der kan hævdes at høre ind under de regnbuefarvede faner?

I anledning af Copenhagen Pride 2021 har vi alliereret os med tre filmeksperter for at blive klogere på netop dét spørgsmål.

Herunder giver de dig deres bedste bud på LGBT+-film, der er værd at se – også selvom de i nogle tilfælde nok er lidt svære at opdrive.

Rigtig god fornøjelse!

'Det er en lesbisk klassiker'

Kitana Kiki Rodriguez (til venstre) og Mya Taylor spiller rollerne som henholdsvis Sin-Dee og Alexandra i 'Tangerine' fra 2015. (Foto: Kristina Bumphrey/Starpix/Shutte © Scanpix)

Andrea Coloma er festivalleder og programlægger på LGBT+-filmfestivalen Mix Copenhagen, der har fundet sted hvert år siden 1986. Hun anbefaler filmene 'Bound', 'Pariah' og 'Tangerine'.

'Bound' (1996): - Det er nok min yndlingsfilm, og det er samtidig Wachowski-søstrenes debutfilm – dem, der også har lavet 'Matrix'. Den handler om Corky, som er blevet løsladt fra et fængsel og får tilbudt et eksklusivt job og en lejlighed i et lejlighedskompleks. Men ved siden af hende bor en mafia-fyr, som har en kæreste, der er blevet træt af ham.

- Corky møder tilfældigt kæresten, og lige så snart de får øjenkontakt, starter et forhold mellem de her to kvinder. Men man må ikke tro, det er en kærlighedsfilm, det er nærmere en krimi-thriller.

'Pariah' (2011): - Det er en lesbisk klassiker, der handler om Alike, der er en 17-årig sort studerende, som har et talent for poesi. Hun er langsomt i gang med at finde ud af sin lesbiske identitet, og så leder hun efter en kæreste.

- Hun har en veninde, som også er lesbisk, og som ikke skal gemme sig på helt samme måde, som Alike skal. Der er en rigtig sød scene i filmen, hvor hun beder veninden købe en strap on til sig. Der er så bare lige det problem, at den er hvid, mens Alike er sort. Den havde i øvrigt premiere på Sundance.

'Tangerine' (2015): - Det er faktisk lidt en julefilm. Den starter juleaften i Los Angeles, hvor vi følger to sexarbejdere, Sin-Dee og Alexandra. Sin-Dee har en alfonskæreste, og hun hører nogle rygter om ham. Derefter drager hun og Alexandra ud på en rejse i Los Angeles' subkulturer, hvor de møder rigtig mange mennesker – blandt andet en armensk familie, hvor der er virkelig meget drama.

- Jeg elsker den film, fordi vi følger sorte sexarbejdere, men den handler ikke om, hvor forfærdeligt deres liv er. De er også transkønnede, men den handler heller ikke om deres kroppe. Den handler derimod om, at de er taget på eventyr sammen. Filmen blev især kendt, fordi den er filmet på en iPhone.

Dansk gyserfilm med lesbiske undertoner

Marguerite Viby var én af de største danske filmstjerner i 1930'erne og 1940'erne. Hun døde i 2001, 91 år gammel. (Foto: Polfoto © Scanpix)

Niels Henrik Hartvigson er ph.d. og filmforsker ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet har forsket og undervist i seksualitet i danske fiktionsfilm. Han anbefaler de danske film 'Min kone er husar', 'Mordets melodi' og 'Kristiane af Marstal'.

'Min kone er husar' (1935): - Filmen har datidens store stjerne Marguerite Viby i hovedrollen. Det er en skøn og ret overset intrigekomedie, som handler om Mona, der bliver gift. Samme dag får Monas mand at vide, at han skal ind og være husar. Han tager hjem for at være sammen med hende, og hun tager hen for at være sammen med ham, og på humoristisk vis ender hun med at skulle være én af husarerne og majorens yndlingsoppasser.

- Monas udklædning som springbræt til en homoseksuel romance, da hun under en øvelse sniger sig til at kissemisse i uniform med sin mand. Majoren opdager det og bliver chokeret over, at de to "mænd" kysser. Her er det åbenlyst, at der er tale om homoseksualitet, men publikum kunne tage let på det meget grænseoverskridende fænomen, fordi det er indlejret i en komisk misforståelse.

'Mordets melodi' (1944): - Det er én af de ekstremt få gyserfilm, der er blevet lavet i Danmark. Den handler om en cabaret-stjerne, der kommer hjem fra Frankrig med en dårlig karriere i bagagen. Så sker der en række mord, hvor man har hørt hendes stemme synge under mordene. Det gør hende til en skandalesucces. Det er en "hvem gjorde det"-film, hvor publikum skal vælge mellem mistænkte med grænseoverskridende seksuelle og følelsesmæssige motiver.

- Der er en masse personer i filmen med det, man dengang kaldte afvigende seksualitet, samt folk, der bevæger sig imellem kønskategorierne, hvilket jo passer ret godt i 2021. Den er ekstremt queer – men har også en bevidsthed om, at bag det seksuelle gemmer sig dybder af vold, angst og fortrængninger. Det er desuden den første danske film, der har en eksplicit lesbisk karakter med.

'Kristiane af Marstal' (1956): - Den handler om to transportbådsskippere, der sejler cement rundt i de danske farvande. De hedder Hans og Poul, og da de kommer til Marstal, er de begge forelsket i samme pige. Den ene af dem bliver gift med hende og bliver bagersvend mod sin vilje. Den anden redder en pige fra druknedøden. De går begge ind i heteroseksuelle ægteskaber af pligt.

- Men de savner deres liv på søen, og da Hans pludselig får tilbud om at sejle "seks laster fra Aalborg", render Poul med. De tager simpelthen ud på søen sammen igen og forlader deres koner derhjemme. Filmen er nærmest en romantisk komedie mellem to mænd. Der er også en seksuel antydning, da Hans råber til gasten på båden, at han fra nu af må sove et andet sted på båden, så Poul kan komme tilbage i kahytten til Hans.

Bryder gennem glasloftet med empati og sårbarhed

Timothee Chalamet blev en verdensstjerne med sin medvirken i 'Call Me by Your Name' fra 2017. Filmen vandt i øvrigt en Oscar for 'Bedste filmatisering'. (Foto: Marechal Aurore/ABACA © Scanpix)

DR's anmelder og filmekspert Maria Månson er vild med LGBT+-film, "hvor det ikke som sådan er et tema, at karaktererne er LGBTQ+, de er det bare". Hun anbefaler filmene 'Moonlight', 'Call Me by Your Name' og 'Portrait of a Lady on Fire'.

'Moonlight' (2016): - Det geniale ved 'Moonlight' er egentlig, hvor simpel den er. Det er i bund og grund en coming of age-historie, som vi har set dem mange mange gange før. Men i sin simplicitet, som den i øvrigt bærer stolt som et skjold foran sig, kan den bryde gennem et langt mere komplekst glasloft.

- Med empati og sårbarhed giver filmen en stemme til den homoseksuelle sorte mand, der desværre stadig er et tabu mange steder. 'Moonlight's betydning for repræsentation og som helte-forbillede kan ikke undervurderes.

'Call Me by Your Name' (2017): - Det er umuligt ikke at forelske sig i den her film. Omgivelserne, karaktererne, de løbske hormoner. Alt er ubeskriveligt lækkert. Den foregår i Norditalien blandt humanistiske intellektuelle. Elio er med sin familie på ferie og forelsker sig i sin fars besøgende forskerkollega.

- Filmen fik mig til at huske, hvor umuligt det er at være ung, uanset seksuel orientering. Og hvis du så samtidig bokser med angsten for eller realiteten af stigmatisering og diskrimination?!

'Portrait of a Lady on Fire' (2019): - Én af de bedste film i 2019. Den foregår i 1800-tallet i Frankrig, hvor en ung kunstner, Marianne, tager ud til en afsidesliggende ø for at male Helôise, datteren i huset. Hun skal nemlig giftes med en italiener, der godt lige vil vide, hvordan hun ser ud først. Datidens Tinder?

- De to forelsker sig imidlertid. I en tid, hvor deres forhold aldrig ville kunne blive en realitet. Men på trods af det fatalistiske i at vide, at historien aldrig vil ende lykkeligt, så er rejsen med de to helt vidunderlig. Gennem filmens billed- og lydside bliver man suget ind i sanseligheden og i den tindrende smukke fortælling om to, der elsker hinanden, men må skilles.

Facebook
Twitter