Jesper er på dagpenge og søger to jobs om ugen. I aften kan han vinde en af Danmarks vigtigste filmpriser

Den 30-årige skuespiller fra Ærø er godt vej mod et folkeligt gennembrud.

(Foto: Martin FŠlt © Dr)

- Jeg ryddede op i mine ting for fire år siden og fandt gamle papirer fra ottende klasse, hvor jeg var til studievejleder. Der står, at jeg gerne ville være radiovært eller arbejde med mongoler. Den kombination udviklede sig henad vejen til skuespiller.

Ordene kommer fra Jesper Groth, som ikke rigtig er til at komme udenom i øjeblikket.

Selvom hans navn måske ikke umiddelbart siger dig noget, så er der en stor mulighed for, at du har set hans ansigt på skærmen for nyligt.

Den 30-årige skuespiller fra Ærø havde et travlt 2018, hvor han spillede med i 'Sygeplejeskolen' på TV2 Charlie og 'Yes No Maybe' og 'Klaphat' på DR3. Han spillede også rollen som 'irriterende betjent' i biografbaskeren 'Journal 64'.

2018 peakede, da han blev nomineret til en Robert-statuette for sin birolle som den speedsnakkende, filterløse og bicurious William Skov i 'Klaphat'.

- At jeg er endt i et opløb med Lars Ranthe, Elliot Crosset Hove, Anton Hjejle og Simon Sears fra 'Herrens Veje', er jeg virkelig stolt af. Selvom 'Klaphat' har haft langt færre seere, end de andre nominerede serier, så har medlemmerne af Filmakademiet med deres stemme sagt: Vi ser dig, og vi anerkender det, du laver.

- Jeg er dog ret sikker på, at Lars Ranthe vinder for sin rolle i 'Kriger', hvor han har lavet en 'Raging Bull' (film af Martin Scorsese fra 1980) og smidt 14 kilo til rollen.

Om Jesper Groth kan tage hjem med en Robert under armen, finder han ud af i aften, hvor statuetterne uddeles.

Selvom han efterhånden har fået godt gang i karrieren, så sidder han stadig fast i dagpengesystemet, og usikkerheden på egne evner og angsten er aldrig langt væk.

Humor beroliger mig, når jeg har angst

Anerkendelsen i for første gang at være nomineret til en skuespilpris betyder noget for Jesper Groth. For usikkerheden ligger og bobler lige under overfladen.

- Jeg tvivler tit på, om jeg er god nok, og jeg har sindssygt mange kolleger fra teaterskolen, som hele tiden er bange for at blive 'opdaget' - altså, at nogen finder ud af, at man slet ikke dur som skuespiller. Usikkerheden ligger konstant på lur, fortæller Jesper Groth.

- Når angsten banker på, lytter jeg til podcasts og ser tv-programmer med Jakob Stegelmann fra Troldspejlet. Han er virkelig angstdæmpende. (Foto: Martin FŠlt © Dr)

Han lægger heller ikke skjul på, at han fra tid til anden oplever angst. Han tror ikke, han er mere plaget af angst end så mange andre, men en terapeut har på et tidspunkt sagt, at han er meget melankolsk.

Med andre ord har han ifølge terapeuten en personlighedsmæssig tilbøjelighed til at være sørgmodig, tungsindig og følsom.

- Jeg er ikke pessimist, men min grundholdning til livet er, at det er svært og fyldt med udfordringer. Når angsten banker på, bekymrer jeg mig om alle mulige ligegyldige ting, og så bliver jeg meget fjern og en dårlig kæreste.

- Men når jeg ler og griner, så står tiden stille og bliver fyldt op med noget godt. Humor er for mig det bedste redskab til at holde angsten nede, og det er den, der har gjort mig til en humorist.

Jesper Groth er nået til den erkendelse, at angsten dukker op en gang i mellem. Og når det sker, så træder han på cykelpedalerne med kurs mod svømmehallen.

- Man skal finde ud af, hvad der er godt for én. Jeg har fundet ud af, at det er godt for mig at tage ind til DGI-byen og svømme to kilometer, fordi det får mig i kontakt med mit åndedræt. Det er der, jeg mærker mig selv. Det, at kunne mærke sig selv, er noget af det første, der ryger, når man bliver presset.

  • - Jeg boede sammen med en, der hedder William, som købte en tatoveringsmaskine, og når der er en tatoveringsmaskine til stede til en fest, så bliver voksne mennesker børn igen. Det eneste jeg vidste, jeg ikke ville fortryde dagen efter, var en tatovering af Ærø. Det er en icebreaker, når man møder nye mennesker. (Foto: Martin Fält © Dr)
  • - Jeg betragter bare mig selv som en ret dansk skuespiller, og jeg føler ikke, at jeg skal til udlandet, før jeg er færdig med Danmark. (Foto: Martin FŠlt © Dr)
  • - Jeg ved ikke hvorfor, jeg er så vild med Amager Centret, men jeg er tryg her. Og som menneskebeskuer er det det helt rigtige sted at gå sig en tur. Der er alle slags mennesker her, på nær dem der er for fine, og dem kan jeg godt leve uden. (Foto: Martin FŠlt © Dr)
1 / 3

Ham der, den sjove fra provinsen

Når snakken falder på humor og komedie, lyser Jesper Groths mørkeblå øjne op og smilerynkerne kommer til syne.

- Jeg tænker på humor lige så ofte som en kok tænker på mad, og en sexolog tænker på sex. Jeg tror på, at den rigtige vittighed på det rigtige tidspunkt kan stoppe en krig mellem to statsledere. Det er jeg helt overbevist om.

Han er ikke vokset op med Rolling Stones og havde ikke forældre, der hørte Kim Larsen og fortalte ham om, hvad der var så banebrydende ved Pink Floyd-albummet 'The Dark Side of the Moon'.

I stedet voksede op med Matador, Jesper Lundgaard og Stig Rossen. Han husker, at hans forældres første CD var med det svenske schlager-band Vikingarna.

- Jeg er gået ud af en sti nu, hvor jeg kan mærke, at jeg har et space for mig selv med den provinsielle humor. Mine referencer er tit noget, som folk savner : Melodi Grand Prix, som det var engang.

  • - Dansktop-musik er så 'out of fashion', og vi er blevet så meget københavnere, at vi tænker, det er blevet mega fashion. Derfor har jeg sammen med min kammerat Laurits startet Dansktop-bandet 'Fyr og Flamme'. Vi tager det seriøst som genre, og vi prøver at samle handsken op, hvor Kirsten Siggaard slap den. Vi regner med at udkomme med nogle numre til sommer.
  • - Jeg er ved at udvikle et manuskript til en spillefilm, som jeg ikke kan afsløre så meget om. Men den er provinsiel og har en romantisk komedie-lethed over sig. Det skal foregå til et bryllup, hvor jeg er toastmasteren. (Foto: Martin FŠlt © Dr)
1 / 2

Hans form for provinsiel humor er ikke til at komme udenom i 'Klaphat', hvor 90 procent af replikkerne er improviseret.

Som når hans karakter William Skov kun kender Nicklas Bendtner, fordi han på et tidspunkt var kæreste med tv-baronessen Caroline Fleming, der "gjorde rent i helt almindelige menneskers hjem".

Eller når han bedst husker Parken for "det fantastiske arrangement Top Charlie, hvor Brødrene Olsen sang 'Smuk som et stjerneskud' og Birthe Kjær kiggede forbi i rød kjole og sang 'Vi maler byen rød'".

- Alle de berømte mennesker, jeg nævner i 'Klaphat', er alle nogle, jeg har en eller anden form for kærlighed til, eller ikke forstår. Men de fascinerer mig.

Jesper i dagpengeland

Selvom han har været med i mange forskellige projekter det seneste stykke tid, og fået ros for sine præstationer, så mener han ikke selv, at han har fået et decideret gennembrud.

- Jeg har måske fået et gennembrud som birolleskuespiller, men de tunge roller har jeg ikke haft endnu. Jeg er stadig en helt almindelig skuespiller, som tager til castings og ikke får roller.

At det er svært at bryde ind til kernen af den danske filmindustri, er Jesper Groth et godt eksempel på. Han er nemlig stadig på dagpenge til trods for Robert-nomineringen og flere større roller sidste år.

- Ligesom mange andre skuespillere søger jeg to job om ugen. Jeg har både søgt job som overlæge og skraldemand. Det er sgu lidt skørt, smågriner Jesper Groth.

- Vi kreative mennesker skøjter rundt i systemet, og folk bliver så sure, fordi de tror, at vi tjener mere i løn end dem. Men du ved aldrig rigtig, hvornår dit næste job kommer, og du igen får penge ind på kontoen. Det er tit på en hængende hår for mig rent økonomisk.

2019 ser til at blive mindst lige så hæsblæsende, som 2018 var, for Jesper Groth.

Lige nu er han ved at udvikle et manuskript til sin egen spillefilm sammen med Mads Grage og Anna Juul, som "har en rom-com-lethed over sig", og som foregår til et bryllup, hvor Jesper Groth spiller toastmasteren.

FacebookTwitter