Kaos i Cannes: Hvor lang tid tager det at levere én milliliter spyt?

Spytprøver og corona-logistik sætter den prestigefulde filmfestival på en hård prøve, fortæller DR's anmelder fra Cannes.

Den 74. filmfestival i Cannes er i gang. Her er det den amerikanske skuespiller – og dobbelte Oscar-vinder – Jodie Foster, der poserer for fotograferne. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

Hvor lang tid tager det at levere én milliliter spyt, hvis det er 27-28 grader, og du er tør som ørkensand i munden? Længere, end du tror.

Formentlig fire til fem minutter fordelt over 25-30 små og ynkelige spytklatter. Jeg ved det, og jeg kommer til at få det bekræftet henover årets filmfestival i Cannes.

Festivalen har nemlig hyret selskabet Biogroup til at teste filmfolket, og det foregår altså temmelig meget anderledes, end vi er vant til i Danmark.

Ifølge det amerikanske brancheblad Variety har mange festivaldeltagere svært ved at levere den påkrævede mængde spyt. Andre kommer til at spytte ned af sig selv. Og så er der dem, der har overset meddelelsen om, at man ikke må have spist, lige før man kommer til test.

Hvis der er madstumper i spyttet, ødelægger det resultatet.

'Alle skal bære mundbind indendørs. Hele tiden'

De amerikanere, der er ankommet til festivalen i forventning om, at alt er godt, når man er vaccineret to gange, får sig også en ubehagelig overraskelse. Vaccinerne er nemlig registreret anderledes i USA og Canada, og de tæller derfor ikke i Frankrig.

Det er kaotisk nok i sig selv, men på en travl festival, hvor folk halser afsted for at nå møder, film, frokostpauser og interviews, er det temmelig problematisk, at man skal vente mindst seks timer på at få sit testresultat – som ikke må være mere end 48 timer gammelt.

Hvis ikke man kan præsentere en frisk negativ test, kan man ikke komme indenfor på festivalområdet – heller ikke, selvom man som jeg er vaccineret én gang og fik sit andet stik for et par dage siden. Så skal der leveres negative tests.

Og det hjælper ikke noget, at alle skal bære mundbind indendørs. Hele tiden. Også, når man ser film.

  • I år er instruktøren Spike Lee præsident for juryen i Cannes. Her ses han på festivalens første dag. (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)
  • Skuespiller og instruktør Jodie Foster vinker her på den røde løber. Hun modtager i år æresprisen for sit lange virke i filmens verden. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
  • Adam Driver, der blandt andet er kendt fra skurkerollen i de seneste 'Star Wars'-film, er en af de større amerikanske stjerner, der kan se på den røde løber i Cannes. (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)
  • Juryen bestående af Mylene Farmer, Melanie Laurent, Mati Diop, Jessica Hausner, Maggie Gyllenhaal og Spike Lee. (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)
1 / 4

Dertil kommer, at festivalen i år har fået den idé at give journalister mulighed for at booke billetter til forestillingerne på nettet. Godt tænkt, kunne man forestille sig. Så er der nemlig ikke så mange køer foran biograferne.

Desværre er køerne bare flyttet på nettet, hvor hjemmesiden hele tiden er overbelastet og gået ned.

Jaja, der er ingen, der har lovet, at det skal være nemt at tage på filmfestival midt i en coronapandemi. Men når man går og venter på en test og ikke ved, om man kan nå sine film – eller om man tilfældigvis er blevet smittet et eller andet sted og derfor skal gå i karantæne – er det svært at koncentrere sig om filmudbuddet.

Filmfestival har aldrig været vigtigere

Og det er svært at minde sig selv om, at filmfestivalen i Cannes måske aldrig har været vigtigere end lige netop i år, hvor det gamle filmmedie skal sparkes i gang igen ovenpå halvandet år, hvor biograferne er blevet lukket ned, mens streamingtjenesterne har levet i en guldalder.

Netop som filmfestivalen i Cannes går i gang, vælger streamingtjenesten Disney+ at sende en klassisk biografblockbuster som 'Black Widow' ud til streaming samtidig med biografpremieren.

Det betyder blandt andet, at de fleste danske biografer har fravalgt at vise filmen i protest. Et tydeligere eksempel på problematiske løsninger for filmens gamle tempel, biograferne, kan man ikke finde.

Filmfestivalen i Cannes insisterer i år på, at filmkunsten er i live og har det godt.

Det skal og vil festivalen slå fast, blandt andet ved at invitere en god håndfuld af verdens mest beundrede instruktører og deres nye film: for eksempel amerikanske Wes Anderson, iranske Asghar Farhadi, skotske Andrea Arnold, franske Jacques Audiard og Francois Ozon, norske Joachim Trier, italienske Nanni Moretti og hollandske Paul Verhoeven.

Det skal der nok komme nogle rigtig gode filmoplevelser ud af – også af den slags, der sparker benene væk under én og minder om, hvor vild en oplevelse en film kan være.

Amerikanerne bliver væk

Men der er også flere tegn på, at det ikke bliver nemt for Cannes bare at sparke gang i filmkunsten.

De store amerikanske selskaber og deres filmstjerner bliver væk. Det gør det svært at skabe den slags billeder, der altid kan få Cannes-festivalen ud på alverdens avisforsider – fotos af smukke filmstjerner i lækkert skrud på vej op af den klassiske røde løber foran festivalens palæ.

Men lige nu skal jeg bestille tid til en ny test i morgen, så jeg kan se film på torsdag.

Det ville ikke være noget problem – hvis altså ikke DR's sikkerhedssystem mener, at franske Biogroups registreringsside udgør en sikkerhedsrisiko, og at hackere kan stjæle alle mine personlige oplysninger.

DR's filmanmelder Per Juul er på pletten ved den prestigefulde filmfestival i Cannes, og vi følger her på dr.dk festivalen fra start til slut med reportage, nyheder, interviews, filmanmeldelser og anbefalinger.

Film, der dyster om Den Gyldne Palme i år

  • 'Ahed's Knee': Nadav Lapid

  • 'Annette': Leos Carax

  • 'Benedetta': Paul Verhoeven

  • 'Bergman Island': Mia Hansen-Løve

  • 'Casablanca Beats': Nabil Ayouch

  • 'Compartment No. 6': Juho Kuosmanen

  • 'Drive My Car': Ryûsuke Hamaguchi

  • 'Everything Went Fine': Francois Ozon

  • 'The French Dispatch': Wes Anderson

  • 'A Hero': Asghar Farhadi

  • 'La fracture': Catherine Corsini

  • 'Lingui': Mahamat-Saleh Haroun

  • 'Memoria': Apichatpong Weerasethakul

  • 'Nitram': Justin Kurzel

  • 'Paris, 13th District': Jacques Audiard

  • 'Par un Demi Clair Matin': Bruno Dumont

  • 'Petrov's Flu': Kirill Serebrennikov

  • 'Red Rocket': Sean Baker

  • 'The Restless': Joachim Lafosse

  • 'The Story of My Wife': Ildikó Enyedi

  • 'Three Floors': Nanni Moretti

  • 'Titane': Julia Ducournau

  • 'The Worst Person in the World': Joachim Trier

Facebook
Twitter