Københavns jødiske filmfestival vil mere end bare hygge

Den jødiske filmfestival i København åbner med filmen 'Gett', der kaster et kritisk blik på de religiøse dogmer i Israel. Filmlands Per Juul Carlsen har mødt den israelske instruktør.

Med ’Gett’, der har høstet stor respekt i den vestlige filmverden, bliver årets Copenhagen Jewish Film Festival sparket i gang med en lille øjenbombe af en film.

Den 25. februar starter Den Jødiske Filmfestival i København, og det er med en særdeles kontant film, der hopper direkte ind i et af det israelske samfunds paradokser.

Gett, hedder filmen, som viser at Israel er en moderne stat, med alt hvad det indebærer, men også en nation med stærke religiøse kræfter, der hiver i den modsatte retning.

Det fortæller den 50-årige israelske skuespiller og instruktør af filmen, Ronit Elkabetz, der har marokkanske forældre og har pendlet mellem fransk og israelsk film gennem hele sit filmliv.

En meget kompleks virkelighed

- Israelske kvinder lever i en meget kompleks virkelighed, hvor de kan gå halvnøgne i gaderne og leve og handle som de har lyst til, men hvis de kæmper for deres frihed i et dårligt ægteskab, er de bundet på hænder og fødder’, forklarer den israelske skuespiller og instruktør Ronit Elkabetz.

Det erfarer hendes figur i ’Gett’ på den hårde måde. Viviane Amsalem elsker ganske enkelt ikke sin mand længere. Han har ikke gjort hende noget ondt. Hun føler bare ikke noget længere for den traditionsbundne, religiøse mand.

Elisha Amsalem er heller ikke ligefrem stormende forelsket i Viviane længere, men det strider mod hans tro og hans selvopfattelse bare at lade sig skille.

Har han en defekt?

Viviane hiver Elisha i retten for at få lov at blive skilt, men det kan en kvinde ikke sådan uden videre, fastslår de tre dommere og

rabbinere
. Manden skal have gjort noget forkert, fremgår det. Have slået hende eller været hende utro. Eller været ude af stand til at tilfredsstille hende i sengen.

- Har han en defekt? som en af dommerne spørger.

Nej, sagen er kort og kontant at Viviane vil skilles og videre i sit liv. Det vil Elisha ikke og så kommer man ikke meget længere som kvinde i det israelske retssystem.

- Det er den situation enhver kvinde kan havne i under en skilsmisse’, forklarer Ronit Elkabetz og fortsætter:

- Hvis manden ikke er enig med kvinden i at de skal skilles, hvis han nægter at blive skilt, kommer skilsmissen i retten, og retssagen kan blive ved år efter år. Der er intet særligt ved den her historie. Det er en enkel historie om en kvinde, der vil skilles fra en mand.

Ikke ligefrem en fed fyr

Elkabetz og hendes med-instruktør, broderen Shlomi, gjorde i det hele taget så meget for at forenkle konflikten, at de undgik alt, der kunne gøre nogen til skurk.

Elisha forekommer ikke ligefrem at være en fed fyr, man gerne vil hænge ud sammen med, og hans bror, der forsvarer ham i retten, er mildt sagt øretæveindbydende i sin udlægning af sagen. Men hvis man sætter sig ind i deres religiøse baggrund, virker deres modvilje mod Vivianes krav om skilsmisse trods alt tilnærmelsesvis forståelig.

Det er et forbavsende at se filmen med danske øjne, først og fremmest fordi de fleste implicerede argumenterer med en logik, vi også vil bruge herhjemme – og samtidig er det de religiøse dogmer i al deres ukonkrethed, der har det sidste ord.

Men hvis den er forbavsende her i Danmark, er den et chok i Israel, som Ronit Elkabetz forklarer:

- I Israel kan man gå ind og følge alle retssager, også mod politikere eller gangsterbosser, men skilsmisseretssagerne er en undtagelse. De er lukkede. Publikum havde ingen billeder på hvad der foregik i sådan en sag, så ’Gett’ åbnede den lukkede verden og lod publikum være vidner.

- Det var et stort chok for folk og det åbnede en stor debat. Meget mere end vi havde regnet med. For første gang skal være en konference blandt

rabbinere
, hvor man vil diskutere loven bag skilsmisser i Israel.'

'Det vil i så fald være første gang en film direkte har ændret noget i det israelske samfund.’

Jødisk kultur, historie og samtid fra alle tænkelige sider

Med ’Gett’, der har høstet stor respekt i den vestlige filmverden, bliver årets Copenhagen Jewish Film Festival sparket i gang med lille øjenbombe. Som sædvanlig er festivalen interesseret i at belyse jødisk kultur, historie og samtid fra alle tænkelige og utænkelige sider – og meget gerne de polemiske.

På programmet er bl.a. også den israelsk/palæstinensiske spiondokumentar ’The Green Prince’, om en søn af en Hamas-leder, der skifter side og bliver spion for israelerne efter et ophold i fængsel, og ’The Muses of Isaac Bashevis Singer’, yderligere en dokumentar hvori 9 kvinder fortæller om deres forhold til nobelprisvinderen og forfattern Isaac Bashevis Singer.

’Gett: the Trial of Viviane Amsalem’ bliver vist onsdag den 25. februar kl. 19 i Cinemateket i København efter en introduktion af SF’s Özlem Cekic. Fra torsdag den 5. kan ’Gett’ ses i almindelig biografdistribution. Man kan læse mere om den jødiske filmfestival på www.cjff.dk