KOMMENTAR Det kan vi lære efter ’1864’

Måske glemte vi det vigtigste i krigen om dramaserien ’1864’, skriver DR’s kulturkommentator Niels Frid-Nielsen.

Tænk, hvad der var sket, hvis man havde bedt en kok anmelde 'Babettes Gæstebud', skriver Niels Frid-Nielsen om, at historikere gæsteanmeldte tv-serien om krigen i 1864. (Foto: Per Arnesen- Miso Film © DR)

Nu hvor den værste krudtslam efter krigen om 1864 har lagt sig, bliver en pointe eller to, der blev overset i kampens hede, mere tydelige: Det er sjældent, at et kunstværk eller kulturprodukt formår at sætte sindene i bevægelse i sådan en grad, at man kan tale om, at det sætter dagsorden.

Uanset om man elsker eller hader Ole Bornedals '1864', må man medgive, at tv-serien har formået, at få danskerne til at debattere på livet i løs.

I den forstand er serien er ubetinget succes.

Babettes Gæstebud anmeldt af en kok?

Uanset om man elsker at hade '1864', så må man nok i bagklogskabens klare lys erkende, at det er problematisk at lade faghistorikere anmelde fiktion.

Tænk, hvad der var sket, hvis man havde bedt en kok anmelde Gabriel Axels Oscar-vinder 'Babettes Gæstebud'. For slet ikke at tænke på, hvad resultatet var blevet, hvis en militærhistoriker var blevet sat til at se nærmere på Francis Ford Coppolas mesterværk 'Apocalypse Now'. Og man kunne blive ved.

Pointen er, at fiktion skal opfattes og anmeldes som fiktion.

Politisk indblanding

Man kan også diskutere, om politikere skal blande sig i kulturdebatten. Personligt finder jeg det forfriskende, når politikere lader sig inspirere af kunsten og kulturens verden.

Kunstværker har en subjektiv og følelsesmæssig tilgang til tilværelsen, som kan tilføre den politiske debat farve og styrke.

At '1864' har givet anledning til politisk debat, er derfor ikke noget problem. Tværtimod. Ofte har vi i kulturdebatten efterlyst kunstværker, der går i clinch med samtiden og ægger til modsigelse og diskussion. Også her må man konkludere, at det er lykkedes for '1864' at gøre sig relevant i samfundsdebatten.

Bornedal mærkede janteloven

Instruktøren Ole Bornedal har stået alene, mens debatten om hans tv-serie har raset. Debatten har antaget en tone, der minder om det, forfatteren Aksel Sandemose har døbt janteloven.

Måske havde det klædt os professionelle smagsdommere, meningsmagere og opinionsskabere at have stået frem for at forsvare retten til at fejle og betydningen af at satse stort.

For uden kunstens generøse satsning på det storladne - og risikoen for at tabe det hele på gulvet - bliver vi for alvor en lilleputstat.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk