Kongen af tv-serier har 151 millioner seere: 'Man skulle tro, vi har en plan, men det er totalt kaos'

Grundlæggeren af Netflix, Reed Hastings, roser i sjældent interview dansk tv og fortæller om sine favoritserier.

Med en omsætning på over 100 milliarder kroner årligt og omkring 151 millioner abonnenter er Netflix på alle måder blevet guldstandarden for alle andre streamingtjenester.

Vi har skrevet og lavet fjernsyn og radio om tv-serier i seks år nu. Vi har aldrig forsøgt at få et interview med grundlæggeren, Reed Hastings, for det har virket fuldstændig urealistisk.

Netflix er berygtet for deres lukkethed. De afslører næsten ingen seertal og laver kun minimal presse. Men pludselig ringede de og spurgte, om vi ville mødes.

Reed Hastings skulle mødes med kulturminister Joy Mogensen og spise smørrebrød med Lars Mikkelsen, der spiller russisk præsident i 'House of Cards'. Så de ville også gerne høre lidt om, hvad vi synes om Netflix, når nu vi har beskæftiget os så meget med området.

Vi sidder akavet og venter i hjørnet af et lillebitte mødelokale på Hotel Skt. Petri i København. Det er her, at alle de blødere kulturelle superstjerner bor, når de besøger Danmark. Filminstruktører, kunstnere og forfattere. Instruktøren David Lynch fik vist engang skæld ud for at ryge på værelset.

En mand, der gerne ville markere sig som stinkende rig tech-gigant, ville nok vælge at bo med rockstjernerne på D’Angleterre.

Hastings kommer smilende ind ad døren og ligner med sit grå hår og skæg og afslappede jakkesæt en flink midaldrende akademiker-onkel. Du ved, ham der, der laver et eller andet med arkitektur eller organisationspsykologi.

Han er overraskende nem at tale med og svarer naturligt og oprigtigt - slet ikke som den reserverede robot, man kunne forestille sig, når man skal passe på så gigantisk et firmas rygte, og hvor det lader til, at jo færre informationer, der kommer ud, des bedre.

- Vi har skrevet og lavet fjernsyn og radio om tv-serier i seks år nu. Vi har aldrig forsøgt at få et interview med grundlæggeren, Reed Hastings, for det har virket fuldstændig urealistisk.

Vi er glade for, at du kan se København i lidt bedre vejr i dag.

- What? Nej, i går var fantastisk! Jeg tog en cykel ud til grødstedet 'Grød'. På vejen tilbage var det begyndt at regne og hagle, og min telefon gik i stykker. Og jeg drønede bare fra gade til gade og blev koldere og koldere.

Og du tænkte bare: 'Vidunderligt! Det er ligesom i The Rain!'

- Haha, ja. Bare lidt mindre giftigt!

Mikkel Boe Følsgaard, Alba August og Lucas Lynggaard Tønnesen spiller de bærende roller i den danske Netflix-serie 'The Rain'. (© Netflix)

Hvorfor valgte I egentlig lige 'The Rain' som den første danske serie? Har I en plan, når I rykker ind: først drama, så dokumentarer, så animation og så stand-up eller hvad?

- Man skulle måske tro, at vi har en plan, men det er faktisk totalt kaos. Vi prøver bare at gøre noget overraskende og finde på noget, der er sjovt. Så 'The Rain' var bare det første virkelige attraktive pitch, vi fik. Det lød fedt med noget post-apokalyptisk fra Danmark. Det kunne også have været en gyserfilm, det skulle bare føles friskt. I ved, der er serier, man bare ser, og så er der serier, man fortæller sine venner om. Og det er den slags indhold, vi leder efter.

- Alt for meget bras

Hvordan ser dansk fiktion ud med dine amerikanske øjne?

- Der er ret meget dansk indhold, der er brudt igennem til os. Jeg så 'Borgen' på dvd for ti år siden. 'Forbrydelsen' har jeg selvfølgelig set. Og 'Broen'. Men helt tilbage til dogme-bevægelsen har dansk indhold rykket ved hele filmverdenen.

Man plejede at sige, at kun amerikansk indhold kunne rykke internationalt. Er det ved at ændre sig?

- Ja! Indtil videre er der ikke noget, der har været lige så globalt som amerikansk indhold. Men vi har en kæmpe investering lige nu i japansk anime og spanske, franske og engelske serier udover det danske indhold. For det er faktisk kun 40 procent af vores brugere, der er fra USA. 60 procent er fra resten af verden, og vi vil rigtig gerne have jer til at se vores japanske indhold, brasilianere til at se vores franske serier og så videre. Så det er ret vigtigt for os, at vi får forbundet jer på tværs af grænser i fremtiden.

Kan det blive for meget med alt det indhold?

- Altså, der er jo altid for meget bras og for lidt, der er virkelig godt. Det er jo ligesom med bøger - der bliver skrevet 100.000 romaner om året, men der er kun et par stykker, der virkelig bliver lagt mærke til. Man kan ikke rigtig vide det med kultur, man er nødt til at lave det og så se. Nogle gange tror man bare, at noget bliver fantastisk, og så gør det ikke. Andre gange er der noget, man slet ikke holder øje med, der bryder totalt igennem.

Kan du give et par eksempler på nogle af jeres største fiaskoer?

- Hahaha, nej! Det kunne jeg da aldrig få mig selv til at sige. Men med omvendt fortegn kommer jeg til at tænke på en vanvittig idé som 'BoJack Horseman', der bare er så skør. Jeg mener; en animeret hestemand! Men den er er bare så vidunderligt godt skrevet, så edgy, at man bare totalt falder for den.

Vi talte med en lytter, der fortalte os, at han fandt ud af, at han led af en depression, da han så 'Stupid Piece of Shit'-afsnittet. Og bagefter fik han en tatovering af BoJack.

- Wow, han er endnu større fan end mig! Jeg har ikke nogen tatoveringer.

Men har du en yndlingsserie?

- Altså 'The Crown' er sådan dejligt midtersøgende. Gennemført periodedrama, som jeg kan se med min kone og gense. Hver gang opdager vi nye små detaljer.

Algoritmen virker halvdelen af gangene på chefen

Netflix er kendt for sin nøje udviklede algoritme, som bygger på indsamlede data fra brugernee. Det har gjort streamingtjenesten uhyre effektiv til at holde på abonnenterne, og den står som en af de vigtigste årsager til, at Netflix på nuværende tidspunkt og uden sammenligning er den førende streamingtjeneste på verdensplan.

Stoler du på jeres egen algoritme? Tager du imod det, som din Netlfix-profil anbefaler dig?

- Jeg stoler i hvert fald nok på den til at prøve. Det gode ved Netflix er jo, at man ikke skal købe indholdet. Det sidste, jeg har set, var den franske serie 'Family Business'. Det handler om en familie, der prøver at gå fra slagtervirksomhed til cannabis, fordi det er ved at blive lovligt. Den er super cute. Altså drømmen er jo, at algoritmen skal virke så godt, at alt, hvad du klikker på, fungerer for dig. For mig fungerer det cirka halvdelen af gangene lige nu.

Hvad med det, vi i Danmark kalder public service, altså at man også får det, som man ikke vidste, at man ønskede sig? At man bliver skubbet ud af sin comfort zone?

- Altså den skubber i hvert fald mig ud. Den foreslår mig ting, jeg aldrig ville have hørt om.

Arbejder I på at integrere ens venner eller bekendtes smag ind i anbefalingerne?

- Nej, for vi ved ikke, hvem dine venner er. Og vi vil faktisk heller ikke vide det. For nogle år siden eksperimenterede vi med, at du skulle fortælle os, hvem dine venner er. Men det er for creepy, hvis man for eksempel ser noget sært, og det så popper op som en anbefaling i nogle andres profil. Så vi holder det super privat, og så kan du selv snakke med dine venner på Instagram eller Whatsapp om, hvad I har set.

Synes du, det er ’creepy’, når sociale medier opsamler information om os og anbefaler os at købe ting via annoncer?

- Nej, nej, nej…

Så det ville kun være creepy, hvis Netflix gjorde det?

- Ja – man har ikke lyst til, at telefonselskaber ser på, hvem jeg ringer til, og laver anbefalinger baseret derpå. Vi vil gerne holde det så privat som muligt.

I har jo gjort det muligt for os at se ting på alle skærme. Hvordan har du det med, at folk ser jeres dyreste serier som 'The Crown' på en mobiltelefon?

- Ydrk, jeg hader det. Hader det! Jeg er jo gammel! Man er nødt til at have et stort tv! Men hvad ved jeg, hvis man er vokset op med mobiler med vildt gode skærme… altså jeg er jo nødt til at prøve at forstå det, men for mig personligt: Nej, det går ikke.

Hvad gør du så, når du er her i Danmark for eksempel og skal se et eller andet?

- Den bærbare. Det er moralsk acceptabelt.

Køber serie-talenter for absurde beløb

Med en streamingtjeneste som Netflix har man pludselig internettet lige ved fingerspidserne, når man ser tv, og det åbner op for en række af nye muligheder for at integrere brugerstyret indhold, hvor man selv kan være med til at styre fortællingen i film og tv-serier.

I har eksperimenteret lidt med interaktive projekter som for eksempel 'Black Mirror'-projektet 'Bandersnatch'. Kommer der mere af det?

- Vi kalder det branch narrative, så altså en historie, der udfolder sig som et træ, hvor seeren kan vælge at gå ud af forskellige grene. Så det er ikke et computerspil. Vores indhold er gode historier. Og ja, der er flere på vej. Men hver titel er et eksperiment. Det skal føles nyt og friskt. Nu taler vi meget om nyt og friskt, men samtidig laver vi Scorseses nye film 'The Irishman', der er så klassisk, som noget kan være. Og apropos fremtiden, så kommer et af vores fokuspunkter de næste år faktisk også til at være at lave mange flere film.

Jeres eget indhold har ellers været meget koncentreret om serier. Er det noget nyt, at I er blevet så interesserede i at lave film?

- Nej, altså helt tilbage, da vi sendte dvd’er med posten, var alt jo bare film, film, film, og 'flix' er amerikansk slang for film. Vi troede, at vi skulle være i filmbranchen, men den er utrolig svær at komme ind i. Serier er derimod et marked i ekstremt vækst, så derfor endte vi med at rykke først med titler som 'House of Cards' og 'Orange is the New Black'. I lang tid har der været meget mere frihed i serierne, men nu kommer vi tilbage til filmene!

'Orange is the New Black' er blevet et kerneeksempel på, hvordan man kan lave et hit med et ekstremt mangfoldigt cast og et interessant eksempel på en nerve i jeres indhold, som nogle vil kalde politisk korrekthed. I har også lige købt Ryan Murphy, der kæmper for, at halvdelen af de ansatte i tv-branchen skal være kvinder og minoriteter.

- Altså, jeg ville sige det modsatte - at vi virkelig ikke er politisk korrekte. Vi vil rigtig gerne skubbe grænser, tage chancer, og det får vi da rigtig meget kritik for, hvad enten det er castingen i 'Orange is the New Black' eller Dave Chappelles standup-shows.

Serien 'The Crown' er en af verdens dyreste. Den bliver fremhævet af Reed Hastings som en af kronjuvelerne, og tredje sæson har premiere 17. november. (© Netflix)

Ryan Murphys 'The Politician' har lige haft premiere - den første af hans serier for Netflix, siden I købte ham i fem år for et ret obskønt beløb, 300 millioner dollar. Hvordan kan du vurdere, om han viser sig at være pengene værd?

- Denne her type aftaler, hvor man køber et kæmpe talent til sin platform over en periode, er der rigtig mange af for tiden, også hos andre producenter. Vi har for eksempel selv lavet en lignende med Shonda Rhimes. Men altså det er jo jer, der vurderer det. I giver os hundrede kroner om måneden, tak for det i øvrigt, og mit job er jo så at lave de penge om til indhold, I gerne vil se. Så i sidste ende vurderer vi alt på, hvor fornuftigt det omsætter brugernes penge. 300 millioner er mange penge, men hvis det giver nok views, så er det en god forretning.

- Disney skal ikke skydes og dræbes

For nyligt faldt Netflix’ aktier forholdsvis drastisk for første gang længe, formentlig fordi Disney lancerer deres længe ventede streamingtjeneste Disney+ til november. En drastisk øgning af konkurrencen, som Hastings tydeligvis er i gang med at geare op til. For han betragter ikke Netflix som en konkurrent til tech-virksomheder som Google og Apple, hans hjerte er helt og aldeles ved indholdet.

Selvom Netflix bare var en ekstremt effektiv streamingplatform, da den kom til Danmark i 2012, begyndte Netflix hurtigt derefter at udgive sine egne serier: 'House of Cards' og 'Orange is the New Black'. Og de blev hurtigt kendt for at være stedet, hvor man kunne binge-watche sig selv sønder og sammen. De udsendte konsekvent en hel sæson af gangen af deres serier i stedet for et afsnit om ugen. De havde ingen sendeplan, ingen reklamer, ingen andre end deres medlemmer, de skulle stå til regnskab for. Og det har sat dem øverst i fødekæden et par år, men nu har konkurrencen samlet kræfter.

Hvilke tanker har du for tiden om jeres fremtid?

- Vi bruger mange kræfter på at udvide til hele verden. Først og fremmest kommer konkurrencen til at stige alvorligt. Disney er på trapperne med deres streamingplatform, og de er fire gange større end os i global omsætning. HBO plejede at være vores største konkurrent. Nu er vi større, men de er på vej tilbage. Så det bliver en stor og interessant kamp.

Ser du det som en kamp?

- Ikke sådan en krigskamp, hvor vi skyder og dræber hinanden. Mere sådan en løbekamp, hvor vi løber hurtigere, fordi vi vil vinde. Altså jeg er jo selv HBO-abonnent, og de har jo været dem, vi så op til. Så det var for vildt at komme op i samme liga. Sådan helt: 'Wow, oh my God, der er nogen, der nævner HBO og Netflix i samme sætning!' Disney er mere familieorienteret og mindre min smag personligt.

Nu er Apple på vej med Apple TV+ og dermed på vej ind i indholdsbranchen. Kunne I finde på at gå den anden vej og lave hardware?

- Hvad, altså telefoner eller fjernsyn? Ville du købe en Netflix-telefon i stedet for en iPhone? Nej nej, ikke noget hardware. Der er mange ting, vi kunne lave, computerspil, nyheder og sport, men det skal vi ikke.