Kontroversielt råd: Dræb din stress med tv-serier

Din stressede hjerne elsker at binge, mener dansk psykolog. Men kan 'Game of Thrones' og 'X Files' være seriøs terapi?

Føler du dig stresset? Så kan det godt være, at du skal… se en tv-serie.

Nej, det er ikke en joke. Eller en bekvemmelig undskyldning for sofakartoflen. Det er ren nødvendighed, hvis du spørger en dansk psykolog.

I Majken Matzaus praksis er tv-serier uundværlige i behandlingen af stress.

Den typiske klient i hendes praksis er blevet sygemeldt med stress efter at være blevet kørt ned af kravene fra job og familieliv.

- Mange af mine klienter får et chok over, at jeg rådgiver dem til at se serier, og at jeg vil høre dem i, hvad har de set til næste samtale, siger Majken Matzau, der fortæller, at mange danskere har en forfejlet opfattelse af, hvad der kan gøre dem raske.

- Du må se serier, til du bliver en zombie. Du skal gerne nå helt derned, hvor du er så sløv, at du ikke kan rejse dig fra sofaen. Folk er bange for at gå i stå, men det er det, der er kuren, når man har stress.

Men hvorfor er den opskrift så effektiv?

Karaktererne er afgørende, fortæller Majken Matzau.

På trods af, at Walter White og Piper Chapman er fiktive karakterer, så bliver vi knyttet til dem. Når ens virkelighed pludselig bliver 'Breaking Bad' eller 'Orange is the New Black', så får man parkeret stresstankerne for en stund, mener Majken Matzau.

Dine venner på skærmen kan gøre mere end bare at underholde, mener en dansk psykolog. Her er det fra 'Orange is the New Black' (Netflix), 'Game of Thrones' (HBO) og 'Breaking Bad' (Sony Pictures Television).

Det samme gør cliffhangeren, peger Majken Matzau på.

Det udskældte greb er et af seriebagmændenes tricks til at holde os til skærmen. Når din elskede Jaime Lannister fra 'Game of Thrones' pludselig falder i iskoldt vand iført fuld pladerustning i slutningen af det ene afsnit, bare for at hoppe hurtigt op igen i starten af det næste, kan man godt føle sig snydt.

Men her siger en stresset hjerne faktisk tak.

Ifølge Majken Matzau får serier vores hjerner til at slappe af i stedet for at tænke på problemerne, og derfor slapper nervesystemet af, når vi bliver suget ind i en series fortælling.

Fik tilværelsen kickstartet af 'X Files'

For den amerikanske psykoterapeut Bronwyn Robertson begrænser tv-seriers potentiale sig ikke kun til stressbehandling.

Hun praktiserer cinematerapi, hvor hun med en kombination af serier, film og samtaleterapi behandler sine klienter for blandt andet sorg, vredeshåndtering og stofmisbrug.

En genganger i Bronwyn Robertsons værktøjskasse er et afsnit af 'X Files'. Kort fortalt får den ene af hovedpersonerne, FBI-agenten Dana Scully, udfordret sin rationelle tankegang. Hun begynder at se sit liv og karriere i et mere spirituelt lys.

Den amerikanske psykoterapeut inddrager både serier som 'X Files' og 'The Rain' og filmen 'Flight' i sin terapi. (Foto: Fox, Paramount Pictures, Netflix)

Det afsnit har givet resultater hos klienterne, der identificerer sig med Dana Scully.

De får det sidste skub til at samle styrke, fortæller Bronwyn Robertson. Hendes klienter har afsluttet 'giftige' forhold, skiftet job og kickstartet deres liv – efter at have set 'X Files'.

På samme måde har hun brugt den danske postapokalytiske serie 'The Rain' til børn, der har mistet deres forældre. Eller filmen 'Flight', hvor Denzel Washington spiller en stof- og alkoholafhængig pilot, til at behandle folk med stofmisbrug.

Især hos misbrugere er erkendelsesprocessen vigtig, for der følger ofte en høj grad af benægtelse med i starten, fortæller Bronwyn Robertson.

- Det er et vildt overvældende øjeblik, når klienten genkender sig selv i personen på skærmen. De smiler måske eller får en tåre i øjet, når det går op for dem, at de føler det samme som Denzel Washingtons figur i 'Flight', der skammer sig over sit misbrug – eller genkender sig i Rasmus (lillebroren i 'The Rain'), der har mistet sine forældre, fortæller hun.

Hjernen skelner ikke mellem fiktion og virkelighed

Bronwyn Robertson fortæller, at hun trækker på forskningsforsøg helt tilbage fra 80'erne, hvor man har dokumenteret den positive effekt ved film og tv-serier i terapi.

Terapiformen udnytter det faktum, at dele af vores hjerner ikke skelner mellem fiktion og virkelighed. Eller mellem dine og andres oplevelser, fortæller Bronwyn Robertson.

- Hvis du for eksempel ser, at jeg skærer mig, så vil din krop trække sig sammen af ubehag. Det er et eksempel på, at din hjerne og dit nervesystem kan reagere på min smerte. Den spejling gælder for alle mulige følelser og vil typisk opleves stærkere jo dybere en relation, man har, også selvom det er en fiktiv person i en serie, vi taler om.

Bronwyn Robertson siger, at identifikationen er et universelt redskab til at skyde genvej til de svære følelser. Skam, traumer og problemer, man ikke kan overskue at se i øjnene, eller ikke engang vidste, man havde.

Psykolog forholder sig kritisk

Det er dog ikke alle psykologer, der ser det samme potentiale i at bruge serier til terapi.

Psykolog og forfatter til bogen 'Tilbage efter stress', Rasmus Lund-Nielsen, behandler også stressramte klienter, og han er ikke enig i glædekoret.

I hans optik kan serier faktisk være en sovepude, når man har stress.

Psykolog Rasmus Lund-Nielsen opfordrer til, at man lige mærker efter, inden man sætter serier på. Ellers kan man hurtigt blive offer for streamingtjenesternes kneb til at få os til at blive hængende, fortæller han. Her er det fra serien '24 timer'. (Foto: Fox)

- Jeg har yngre mennesker i min praksis, der ser op til syv timers serier hver dag. Problemet er, at de kommer til at sætte serier på, når de mærker stress i stedet for at ordne det, der giver dem stress, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Han oplever, at især for løsarbejdere eller studerende resulterer serierne i, at folk udsætter eller har mindre tid til de vigtige opgaver, som studiet eller jobbet kræver.

Især fordi serierne og streamingtjenesterne bugner af tricks, der holder folk hængende længere, end de havde regnet med. Han opfordrer derfor til, at man mærker godt efter, inden man tænder.

- Serier kan være fine i små doser, og når man har løst det, man skal. Men når du mærker impulsen til at sætte en serie på, så mærk lige efter. Hvis kroppen slapper af, er det sikkert fint. Men hvis du mærker uro, kan det være et signal om, at du har brug for at løse noget, som serien næppe kan klare for dig, siger Rasmus Lund-Nielsen.

- Her ville det være langt bedre at få løst det, der har skabt uroen. Derudover er der måske andre aktiviteter, der kan være mere afstressende såsom samvær med venner eller kæreste.

Majken Matzau mener heller ikke, at serier er løsningen på vores stressproblemer, men at det er effektiv symptombehandling.

- For 15 år siden blev folk forargede over, at jeg anbefaler stressramte at ligge på sofaen og se serier. Vi lever jo i et performancesamfund, hvor der skal performes hele tiden, fortæller hun og fortsætter:

- Men det er netop det, vi bliver syge af. I dag er det blevet accepteret af mange, og masser af mennesker kommer sig på en stresssygemelding, fordi de giver sig selv lov til at give slip på det hele.

Topbillede: Adult Swim, FOX Broadcasting Company, HBO, Netflix og Sony Pictures Television.

Facebook
Twitter