Lagde gaderne øde i Storbritannien: Derfor er nervepirrende seriehit uhyggeligt vanedannende

'Bodyguard', som netop er blevet tilgængelig i Danmark, er den mest sete dramaserie i England i syv år. Her er 3 grunde til dens succes.

Gaderne lå øde hen i England uge efter uge, da 'Bodyguard' løb over skærmene. Plottet er ikke ligefrem nyskabende, men hvad kan den så? (Foto: World Productions © Netflix)

Ikke siden finaleafsnittet af anden sæson af 'Downton Abbey' i 2001 har en serie formået at fange englændernes opmærksomhed som seermagneten 'Bodyguard'.

Med hele 11 millioner seere på finaleafsnittet tilbage i september er det Englands mest sete dramaserie i 7 år – kun overgået af sæsonfinalen på 'Doctor Who' i 2008.

Nu kan alle os, der ikke bor i England, endelig se serien, som er blevet tilgængelig på Netflix - og finde ud af, hvorfor den politiske thrillerserie var SÅ populær i England, hvor den samlede folk i tv-stuerne i en grad, man knapt troede muligt i 2018.

Som andre seermagneter gennem tiden, såsom 'Homeland' i USA og 'Fauda' i Israel, tager ’Bodyguard’ fat i en varm kartoffel i form af kampen mod terror og tilsætter en underholdende portion hæsblæsende action samt en række af mindeværdige seriefigurer.

I ’Bodyguard’ følger vi den tidligere soldat, David Budd, der, efter at have udmærket sig ved at standse et terrorangreb, får opgaven som personlig livvagt for Englands indenrigsminister, Julia Montague.

Det lyder næppe som årtiets mest nyskabende plot, og der er næppe mangel på politiske thrillerserier, så hvorfor er det netop 'Bodyguard', der fangede folks interesse i en tid, hvor tv-sening ikke længere er en kollektiv disciplin?

Her kommer tre bud på, hvorfor 'Bodyguard' er så uhyggeligt vanedannende, at de engelske gader lå øde hen uge efter uge.

OBS! Hvis du stadig har serie til gode, så vær opmærksom på, at vi kommer til at afsløre dele af handlingen i det følgende. Så nu er du advaret!

1

Serieskaberen Mercurio går lige til sagen

(Foto: Sophie Mutevelian/World Productions © Netflix)

Noget af det første man bemærker, når man sætter 'Bodyguard' i gang, er, at der bliver malet med den helt store pensel.

Det er en serie, der går lige til sagerne, og fra første scene, hvori vores hovedperson, der spilles af Richard Madden, skal stoppe et terrorangreb i et tog, står det klart for enhver, at seriens hovedambition er at underholde – også selvom det er på bekostning af nuancer og nyskabelse.

I denne introscene er det et muslimsk par, som forsøger at sprænge et tog i luften, hvilket føles både fortærsket og fordomsfuldt. Men det er ikke seriens ærinde at gøre os klogere. Den vil bare have os til at bide neglene helt i bund.

Manden bag 'Bodyguard', Jed Mercurio, har skabt den ene nervepirrende serie efter den anden, som har hittet stort hos englænderne. Heriblandt 'Line of Duty' (Under Mistanke), der ligeledes strikker krimi, politik og følelser sammen i en vanedannende cocktail.

Han er lidt af en dramaturgisk mester, som ved præcis, hvordan man kommunikerer til masserne med fængende tv, der ikke får os til at tænke mere end højst nødvendigt.

2

Genkendelige politiske spændinger

(Foto: Sophie Mutevelian/World Productions © Netflix)

Det politiske billede, der bliver tegnet i 'Bodyguard', er langt fra kompliceret, og selvom seriens tematikker om terror, krig i Afghanistan og politisk spin ikke er irrelevante i dag, så føles de politiske omdrejningspunkter 5-10 år gamle.

Det er på sin vis dejligt trygt og velkendt i en tid, hvor det politiske klima på én og samme gang er komplet uigennemskueligt og samtidig hamrende banalt i sin grundtone. 'Bodyguard's politiske stemning føles nærmest nostalgisk og minder mere om serier som 'Homeland' og 'The West Wing' end noget i den virkelige verden anno 2018.

Mercurio er dog udmærket klar over, at vi befinder os i 2018, og seriens egentlige hovedkonflikt udspringer i udtalelser, indenrigsministeren kommer med, da hun forsvarer sin beslutning om at stemme 'ja' til krigen i Afghanistan tilbage i 2006.

Hendes bodyguard David Budd, der har som opgave at beskytte ministeren, har selv været soldat i Afghanistan og mener ikke, at krigen kan retfærdiggøres. Efter en kryptisk bemærkning om hendes politiske fortid siger Julia Montague:

- I don’t need you to vote for me, only to protect me. (Jeg har ikke brug for, at du stemmer på mig, men for at du beskytter mig, red.)

Hertil svarer Budd:

- I’ll do as required. (Jeg gør, som det bliver krævet af mig, red.)

Men gør han nu det? De modstridende synspunkter skaber en kløft imellem de to, og banen er kridtet op for det måske mest nervepirrende politiske opgør siden første sæson af 'Homeland'.

3

Seksuelle undertoner er et sikkert hit

(Foto: World Productions © Netflix)

Mange husker nok de seksuelle spændinger mellem Kevin Costner og Whitney Housten i megahittet ’The Bodyguard’ fra 1992. Der er noget underligt seksuelt ladet ved forholdet mellem en magtfuld kvinde og hendes stoiske, muskuløse bodyguard. Og det ved manuskriptforfatteren Jed Mercurio selvfølgelig godt.

Vi ved efterhånden, at sex sælger, men underliggende seksuelle undertoner sælger endnu bedre. Hele 'Twilight'-filmserien var bygget op omkring den uforløste seksuelle energi mellem vampyren Edward og pigen Bella, og lidt på samme måde fungerer forholdet mellem Budd og Montague.

Vi analyserer hvert enkelt blik mellem de to hovedpersoner, og Mercurio leger med vores forforståelse og det pirrende ved, at rollerne er byttet om, da det kun er hende, som kan initiere et forhold, på trods af hans fysiske overlegenhed. Ligeledes er den ellers smukke Montague altid tilknappet, hvorimod det er den muskuløse David Budd (navnet alene er som taget ud af billig, erotisk litteratur), der i bar overkrop får kameraets opmærksomhed.

’Bodyguard’s succes er næppe begrænset til England, og seriens blanding af effektivt skrevet spænding, et politisk miljø, der er til at afkode, samt de seksuelle undertoner mellem en magtfuld kvinde og hendes boy toy af en bodyguard, vil formentlig være et hit på de fleste hjemmeskærme.

'Bodyguard' kan ses på Netflix.

RETTELSE: Vi skrev i en tidligere udgave af artiklen, at finaleafsnittet af 'Bodyguard' er det mest sete afsnit i 17 år. Det er forkert, det er det mest sete afsnit i syv år. Det er rettet.