Lie Kaas: Klichéen er Carl Mørcks svaghed

Drabsefterforskeren Carl Mørck er så klassisk en krimikarakter, at han nemt kan blive en parodi, fortæller Nikolaj Lie Kaas, der spiller hovedrollen i 'Kvinden i buret'.

- Jeg ved ikke, hvor mange du finder inde på politigården, som går klædt sådan der. Så vi beslutter jo, at det er sådan en film, vi laver. Det er lidt Columbo-agtigt. Men det, synes jeg, er et fedt udgangspunkt, for jeg accepterer det, når jeg sidder og ser det, siger Nikolaj Lie Kaas om rollen som Carl Mørck. (Foto: PR-foto: Nordisk Film)

Med sin indesluttethed og sine sociale vanskeligheder er Carl Mørck ikke et særlig sympatisk væsen. Det er ham, der er hovedkarakteren i Jussi Adler Olsens kriminalromaner om politiets 'Afdeling Q', og fra i morgen vil han i skikkelse af Nikolaj Lie Kaas opklare henlagte politisager på biograflærreder landet over.

Han besidder et guddommeligt talent for politiarbejde, fortæller Nikolaj Lie Kaas om karakteren. Men netop derfor løber han ofte ind i problemer med autoriteter og kolleger, som ikke altid giver krimihelten nok albuerum

- Jeg tror ikke, at han kan forstå, at hans omgivelser ikke bare kan acceptere, at han er verdens bedste – de må bare give ham alle de ting og remedier, han skal bruge for at nå sine mål, siger Nikolaj Lie Kaas.

- Når det så er sagt, er der også det med i det, at i kraft af, at han er verdens bedste til sit job, så er han også et menneske, der har gjort sit job til sin identitet, hvilket ikke gør ham specielt sympatisk heller og dermed også umulig at leve sammen med. Han er en snørklet fyr, som er en enspænder, og som de færreste i virkeligheden synes om.

Klippede ekstra smil ind

I Mikkel Nørgaards filmatisering af Jussi Adler Olsens roman er han vitterligt ikke videre sympatisk, ham Carl Mørck. Der er langt til smil, og at hans tænder skulle blottes i andet end en skeptisk grimasse er tæt ved utænkeligt.

Men da Nikolaj Lie Kaas trådte ind i rollen som den usympatiske drabsefterforsker, var det ikke med en plan om at lade ansigtet forblive i de samme dystre folder hele filmen igennem.

- Jeg har aldrig tænkt over Carl Mørck som en sur og tvær mand. Jeg kan godt se nu, at han ikke smiler på noget tidspunkt, men det gik faktisk op for os ret sent, fortæller han.

- Da vi havde skudt filmen færdig, fandt vi ud af, at jeg ikke smilede overhovedet, og så lagde vi faktisk et lille smil helt bevidst ind i slutningen, for at folk skulle synes bare en lille bitte smule om ham.

Let at finde ind til arrogancen

Den forbitrede og fraskilte politiefterforsker er klassisk i krimifortællingen, og netop derfor var det en udfordring for Nikolaj Lie Kaas – som man også kender fra adskillige filmkomedier og sketches på tv – at balancere Carl Mørcks forknytte udtryk, så ikke surheden bliver en parodi.

- Når man laver en kriminalfilm som den her, skal man hele tiden tænkte; hvad er det, vi vil fortælle? Der skal ikke være en sjov agenda nedenunder, og man skal ikke have en eller anden personlig ting, man gerne vil have med. Det handler om at fortælle historien bedst muligt, og det ville være synd at lave sjov med det eller lave for mange gimmicks. Genren kan ikke tåle det. Det ville fuldstændig nådesløst, hvis man prøvede at prutte med armhulen på den ene eller anden facon.

Men i virkeligheden lurer den egoistiske krimihelt også lige under overfladen hos de fleste af os, fortæller skuespilleren. Det er bare de færreste andre end os selv, der kan få øje på ham.

- Jeg tror alle sammen, at vi kender den side af os selv, som Carl indebærer. Det er ikke den indebrændte, og heller ikke den bitre, men så alligevel; det menneske, som hader andre mennesker, og ikke kan forstå, at de ikke kan se, at man er Guds gave til den her jord. Den form for selvoptaget arrogance tror jeg, at vi alle sammen kan finde et sted. Jeg kunne i hvert fald nemt finde den.

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares som makkerparet Carl Mørck og Assad. (Foto: PR-foto: Nordisk Film)

Man skal omfavne klichéen

Det er ikke første gang, Nikolaj Lie Kaas møder krimigenren. Sidste efterår havde han én af de afgørende roller i 'Forbrydelsen 3', og dengang var det svært at tage rollen som kritisk PET-agent på sig, fortæller han.

Afhøringsscener føltes absurde, når legender som Beck, Columbo, Wallander og alle de andre allerede havde spurgt deres mistænkte om, hvor i alverden de dog havde været den aften et mord blev begået.

- Da sagde Sofie Gråbøl (som spillede Sarah Lund i 'Forbrydelsen', red.); ”du bliver simpelthen nødt til at omfavne klichéen og gøre den til din.” Når man har sagt det, så forstår man også, at det kan godt være, at der er 100.000 andre, der har drukket sig i hegnet før mig, men så gør jeg det også i den her karakter. Man gør det på sin egen måde, men situationen gør, at det ikke kan være anderledes, siger han.

Krimigenrens akilleshæl

Og det er krimifortællingens akilleshæl – klichéen om den egenrådige drabsefterforsker med rod i privatlivet.

- Der er mange faldgruber ved at lave den her genre. Specielt i den her film, hvor man kan sige, at Carl Mørck er en klassisk detective. Det er lige før, man kan lugte smøgerne og trenchcoaten, mens neonlyset skinner ind gennem lejlighedsvinduerne, og saxofonen spiller ovre i hjørnet, siger Nikolaj Lie Kaas.

Men når man først har accepteret præmisserne for den type fortælling, bliver det også krimiens styrke, mener han.

- Der er mange faldgruber, som man skal prøve at undgå, men samtidig skal man også huske, hvad det er, vi laver. Man kan ikke bare begynde at peppe den op på en fancy måde og sige, at vi vil noget andet med det her, for så skulle vi have lavet en anden film og en anden historie.

'Kvinden i buret' har premiere den 3. oktober over hele landet.

Facebook
Twitter