Løvernes konge skuffer anmelder: 'Den er kedelig og fantasiforladt'

Disney prøver igen-igen at give nyt liv og udtryk til en af deres store klassikere. Denne gang uden held, siger anmelder.

Den nye 'Løvernes konge' minder meget om den første udgave. Den er bare kedeligere, mener anmelder. (© © 2019 Disney Enterprises)

Afrikas glødende savanne, den røde sol, der dirrende stiger op og kaster sine livgivende stråler over det søvnige dyreliv, mens den fantastiske sang 'The Circle of Life' gjalder løs.

De fleste af os kender og elsker åbningen til 'Løvernes konge', og om det er den tegnede original fra 1994 eller den nye computeranimerede fra i år, så kan det ikke undgå at give en masse frydefuld gåsehud.

Allerede fra begyndelsen er det dog påfaldende, hvor identisk den nye film er med den gamle; helt ned til mindste detalje i et skud med bladbærende myrer i fokus langt oppe over utydeligt løbende zebraer, hvorefter der skiftes fokus, så de sort/hvid-stribede hovdyr står skarpt. Og det er desværre ikke en god ting.

Flotte, men livløse

Dyrene er selvfølgelig fantastisk flotte. Der er lagt mængder af tid og talent i at gøre løverne realistiske, men når de taler, er deres mimik helt nedtonet.

Det har tydeligvis været vigtigt for folkene bag, at dyrene forblev ægte og naturalistiske, nærmest som var det en dyredokumentar. Men det er altså en skør prioritering, når der er tale om en film med talende og syngende dyr. De danser dog ikke. Desværre.

Selv om dyrene er flotte med pels, der bølger og glans i øjnene – som er betydeligt mindre end i den tegnede version – så virker de underligt livløse. Særligt løverne. Enhver katteven ved ellers, at kattedyr sagtens kan være udtryksfulde i krop og bevægelse, men her er de underligt hæmmede.

Den overordnede historie er den samme som for 25 år siden, og selv om der er småændringer hist og pist, er der ikke noget positivt at fremhæve.

Scar er stadig pænt bitter over, at han ikke længere er den næste i kø til kongetitlen, efter at hans bror Mufasa har fået sønnen Simba. Så derfor lægger han dødsensfarlige rænker og involverer de uglesete og grådige hyæner.

Ida Rud er ikke vildt begejstret over den måde, løverne i filmen er lavet. De virker livløse, mener hun. (© © 2019 Disney Enterprises)

Det lykkes som bekendt delvist, men Simba overlever takket være to småtbegavede hyæner og finder et grønt helle, hvor surikaten Timon og vortesvinet Pumba tager ham under deres magelige spasmager-vinger.

Svingende stemmesucces

Ligesom med løverne er heller ikke vortesvinet særligt udtryksfuldt. Alligevel er det en af de figurer, der fungerer bedst i den nye film, takket være Seth Rogen, der lægger stemme til Pumba.

Han er i besiddelse af Hollywoods måske hyggeligste latter, og hver en sætning sprudler af overskud og underfundighed. Surikaten Timon, med sine livlige bevægelser og pudsige ryk, er fysisk ret sjov og levende på lærredet.

James Earl Jones med sin forrygende stemme er endnu engang noble Mufasa. Chiwotel Ejiofor prøver at gøre Scar mere falsk og utilregnelig, men han er slet ikke uhyggelig og mangler den diabolske og drivende ondskab, som gjorde Jeremy Irons' løve til et ikon. Tværtimod fremstår den nye Scar en smule uintelligent, og den skarpe sammenligning med ham og fortidens diktatorer er helt udeladt.

Et af den nye films problemer skyldes muligvis, at tegnerne med den gamle film blev inspireret af stemmeskuespillernes udseende og udtryk. På den måde fik de ansigtsmimik, der passede til stemmens udtryk og personlighed, og Scar ligner jo lidt Jeremy Irons.

Kedelig og langtrukken

Som voksen-Simba er Donald Glover seriøs og velsyngende. Beyonce lægger stemme til hans kæreste Nala, men hun kan ikke dy sig for at synge 'Can You Feel The Love Tonight' med absurd mange krummelurer, hvilket bliver voldsomt irriterende til den enkle kærlighedsballade.

Hele verden ved godt, du kan synge, Beyonce, slap nu af. Der er nogle nye sange, blandt andet 'Spirit', som Beyonce også synger og har været med til at skrive, og den er virkelig kedelig.

Det er åbenbart et gennemgående træk for filmen: Den er kedelig. Med knap to timer er der tilføjet 30 nye minutter i forhold til originalen, og det er kun med til at trække pinen ud.

Det er den erfarne instruktør Jon Favreau, der tidligere også har givet nyt live action-liv til Disneys 'The Jungle Book', som står bag 'Løvernes konge'. Han har udtalt, at han er gået til opgaven, som hvis han skulle restaurere den gamle tegnefilm. Men det fremstår mere som et fantasiforladt plagiat eller en paint by numbers-malebog end en hyldest.

Facebook
Twitter