Malous far sprang ud som kvinde: 'Jeg retter folk, når de kalder hende min mor'

Malou Reymanns personlige fortælling er omdrejningspunktet i filmen 'En helt almindelig familie'.

(Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © Sebastian Stokkebo Sørensen/DR)

- Emma, hun vil altid være vores far!

Jo, du læste rigtigt. Der står både "hun" og "far" i sætningen ovenfor.

Replikken stammer fra den aktuelle, danske film 'En helt almindelig familie', som handler om familiefaren Thomas, der springer ud som kvinden Agnete.

Filmen bliver markedsført som et feel-good drama med Mikkel Boe Følsgaard i den altoverskyggende hovedrolle. Men selv om der er tale om en fiktionsfilm, så tager den udgangspunkt i en virkelig historie.

Historien tilhører filmens instruktør, Malou Reymann, og hendes far, der i dag hedder Helene Reymann.

- Filmen er baseret på mine egne oplevelser omkring min fars kønsskifte i 1999. Jeg havde en bevidsthed om, at jeg gerne ville arbejde med det emne på et tidspunkt i min karriere. Jeg troede bare ikke, det skulle være allerede nu.

- Jeg arbejdede på en anden film, efter jeg blev færdig på Filmskolen, og troede, det var den, jeg skulle lave. Malou Reymann endte dog med at få afslag og kastede sig i stedet over 'En helt almindelig familie', som hun selv har skrevet og instrueret. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Blev mødt af tavshed

'En helt almindelig familie' er da også Malou Reymanns spillefilmsdebut som instruktør. Og filmens 11-årige Emma (spillet af Kaya Toft Loholt), der har så svært ved at acceptere sin fars drastiske beslutning, er skabt ud fra Reymanns egne oplevelser fra dengang.

- Når jeg fortalte folk, at min far var kvinde, så blev jeg tit mødt med tavshed. Folk har ikke vidst, hvad de skulle sige, fortæller Malou Reymann, der tidligere har ernæret sig som skuespiller i blandt andet 'Se min kjole'.

- Vi har en idé om, at vi gerne vil være åbne, tolerante og forstående. Og heldigvis for det. Men der er stadig stor forskel på, hvad man gerne vil, og hvordan man så rent faktisk reagerer, når man står i en situation selv.

Og Malou Reymanns egen reaktion på farens nye identitet var da heller ikke ulig den reaktion, Emma har i filmen.

- Jeg var virkelig fuld af modstand over for det. Én af tingene handlede om, at jeg ikke forstod, hvad det var. Derfor var der en hel masse angst forbundet med det. For betød det, at jeg ville miste min far? Er man den samme, når man er kvinde, som da man var mand? Det viste sig, at man på én gang både er en anden og den samme.

Hun holder en lille pause... ligesom for at finde frem til de helt rigtige ord.

- Det er sindssygt komplekst at skulle forholde sig til. Særligt som barn. Folk kommer tit til at sige "din mor" om min far. Og så må jeg jo rette dem og sige, at det stadig er min far. Og det er jo heller ikke særlig almindeligt og slet ikke noget, vi har et godt sprog for endnu.

Malou Reymann mener, der er nogle meget stærke poler i diskussionen om transkønnethed. - Jeg har derfor haft lyst til at lægge mig lidt på midten og navigere uden om det sensationelle. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © Dr)

Fik adgang til farens dagbøger

Malou Reymann understreger i samme åndedrag, at 'En helt almindelig familie' snarere handler om en familie i krise, end den handler om et menneske, der transitionerer fra mand til kvinde.

Filmen kredser med andre ord om, hvordan vi håndterer livskriser, og om hvordan vi mødes igen på den anden side. Den kunne ifølge Malou Reymann ligeså vel have handlet om en skilsmisse eller sygdom.

Nu blev emnet dog transkønnethed, og Malou Reymann har derfor løbende inddraget sin far i processen med at skabe filmen.

- Jeg har snakket med hende undervejs, når jeg havde brug for at forstå nogle ting, som jeg ikke kunne huske, fordi jeg var 11 år på det tidspunkt.

Malou Reymann har inden sin spillefilmsdebut blandt andet lavet kortfilmene '13', 'Seksten en halv time' og 'Afvej'. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

I forberedelserne til filmen fik Malou Reymann blandt andet adgang til de dagbøger, faren førte. Det var simpelthen, fordi faren havde svært ved at huske specifikke situationer eller begivenheder, fordi forandringen var så voldsom en personlig krise.

- Vi blev enige om, at hun kunne læse manuskriptet, lige inden jeg gik i optagelse. Hun havde ingen indvendinger mod det.

Hvad synes din far om filmen?

- Hun kan virkelig godt lide den. Vi så den sammen bare os to, hvilket var meget følelsesladet for os begge. Hun var meget imponeret over Mikkel Boe Følsgaard. Hun havde frygtet, om der var nogen, der kunne spille rollen med så stor autenticitet, som han gør.

'Jeg har en stærk forbindelse til min far'

Og Malou Reymanns far er ikke alene om at være begejstret for Mikkel Boe Følsgaard i rollen som Agnete.

Hans præstation i filmen er blandt andet blevet kaldt "fremragende" i Filmmagasinet Ekko, der samtidig roser Malou Reymann for med "få replikker at få én til at tænke over, hvor langt vi er kommet i forståelsen for transpersoner".

Mikkel Boe Følsgaard i rollen som Emmas far, Agnete. - Jeg har fortalt den historie, jeg gerne ville fortælle. Jeg har været hensynsløs på den måde, at jeg har stået fast på at fortælle den fra mit perspektiv, fortæller Malou Reymann om filmen. (Foto: Jonas Svensson © Nordisk Film)

Malou Reymann håber da også selv, at hun med filmen kan være med til at åbne op for en samtale om et emne, der ifølge hende stadig er en del berøringsangst omkring.

- Vi ved endnu ikke, hvordan vi skal snakke om det, og derfor går vi meget varsomt til det, mener Malou Reymann.

- Det er et emne, der er omgærdet af en vis politisk korrekthed. Det gør, at det er "farligt" at komme til at grine ad det. Derfor har jeg også haft lyst til at lave en film, man godt måtte trække på smilebåndet over.

Det har hun da også selv gjort gennem årene - trukket på smilebåndet over den ualmindelige familiesituation. Både med sin far, sin søster og sin mor (i filmen spillet af henholdsvis Rigmor Ranthe og Neel Rønholt).

Hun beskriver i dag forholdet til sin far og resten af familien som "tæt".

- Jeg har en stærk forbindelse til min far. Det har jeg egentlig altid haft, men den var selvfølgelig udfordret i en god årrække. Vi har langsomt fundet hinanden igen.

- Og min mor har arrangeret en særvisning af filmen for vores venner og omgangskreds. Dér kommer min far også.

'En helt almindelig familie' kan ses i biograferne nu.

Malou Reymann håber, hendes film kan være med til at mindske afstanden mellem det heteronormative og det, vi synes er anderledes. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)