Mangler ambitioner og vildere idéer: Ny dansk komedie bør stramme op, mener anmelder

På trods af en god idé når brødrene Millang ikke i mål med deres komedie, mener anmelder.

- 'Selvhenter' bliver forudsigelig og skabelonpræget – som et vedhæng fra en tid, hvor konkurrencen på komediefronten ikke var så skarp, og hvor et manuskript snildt kunne skrives i en ruf, skriver Per Juul Carlsen. (© SF film)

Ude i den virkelige virkelighed ville vi blive chokerede, hvis vi så to mænd, der forsøgte at mase liget af deres afdøde far ind i tagboksen på en bil.

Det ville være helt ved siden af. Det ville være grotesk, absurd, afskyeligt, skørt, sygt, ækelt, frastødende – blandt andet.

Men hvis vi flytter samme scenarie over på film, sker der noget.

Så er det ikke længere chokerende. Så er det pludselig sjovt.

Der er endda basis for at strække komikken yderligere ved at lade de to mænd skændes, mens de maser og bakser med liget.

Den ene af dem kan tilmed sige: 'Det er som om, der er et eller andet, der løber ud her', og han kan kæmpe med at smække tagboksen i og få den låst.

Usømmelig omgang med lig

'Usømmelig omgang med lig', som det hedder i politisproget, er ganske enkelt skideskægt.

En film fra 1991 hed 'Don't Tell Mom the Babysitter's Dead'.

I den virkelige verden havde det været en ret alvorlig situation at skjule en død babysitter for sin mor. Men filmen er naturligvis en komedie.

Det er 'Selvhenter' af danske Magnus og Emil Millang også – for 95 procents vedkommende.

Baggrunden er alvorlig nok; at brødrene mistede deres fraværende far til druk.

Det folder de ud på film til en kulsort beretning om to brødre, der også hedder Magnus og Emil, som skal hente deres afdøde, fordrukne far i Spanien, men beslutter sig for selv at transportere liget hjem, da de opdager, at de spanske myndigheder skal have hele 75.000 kroner for at udlevere liget.

Da de spanske myndigheder kræver 75.000 kroner for at transportere liget af deres far til Danmark, beslutter Magnus og Emil sig for selv at køre det hjem. (© SF film)

Eller, det er faktisk kun Magnus, der beslutter sig for at stjæle liget og køre det til Danmark i en lejet bil.

Emil synes ikke, det er nogen god idé.

Lillebror Emil er den cashewmælk-drikkende, klimafølsomme type, mens storebror fører sig frem som en selvfed mediespradebasse, der ikke har opdaget, at de selvfede mig-først-tider er forbi og derfor sidder fast i sit ego.

Storebror råber højst og taler mest – og i øvrigt har han tænkt sig at score nogle skejser på at sælge farmands Rolex-ur uden at sige noget til brormand.

Altså sidder de to brødre hurtigt i en lille smartcar med liget af deres far klemt ind i tagboksen ovenpå.

Det er – hele vejen igennem – et klassisk komedie-set up med det umage par, der skal lære hinanden og sig selv at kende på en roadmovie op gennem Europa.

De skal forbi et bordel, flygte fra politiet med liget af farmand slæbende i en bodybag bagefter, besøge en fransk kvinde, som viser sig at være den drøm af en kvinde, som Magnus ikke vidste, at han havde – og mere af den slags, der smager lidt af standardguf fra gamle komedier.

Historien mangler krumspring

Både 'Olsen-Banden' og 'Brødrene Øbberbøv' dukker op i baghovedet, sammen med franske Louis de Funes og Jacques Tati og engelske Benny Hill og Peter Sellers.

I den sammenhæng bliver 'Selvhenter' forudsigelig og skabelonpræget – som et vedhæng fra en tid, hvor konkurrencen på komediefronten ikke var så skarp, og hvor et manuskript snildt kunne skrives i en ruf.

- Magnus Millang tromler øretæveindbydende af sted og fornærmer alt og alle i både Danmark, Nordspanien og Sydfrankrig, skriver Per Juul Carlsen. (© SF film)

Brødrene Millang er kort sagt sluppet lidt for nemt omkring at skrive den historie.

Den savner flere krumspring – nogle vildere, mere syrede, mere selvstændige og ambitiøse idéer.

Og vi får så lidt at vide om brødrenes forhold til deres far, at det, der kunne have været rigtig rørende, ender som en slags standardsorg på film.

Det bedste aktiv i filmen er i stedet Magnus Millang som sin selvfede navnebror.

Mens lillebror Emil endnu ikke har fundet sit komiske jeg, og derfor bliver et lidt vagt vedhæng til storebror, tromler Magnus Millang øretæveindbydende af sted og fornærmer alt og alle i både Danmark, Nordspanien og Sydfrankrig.

Der er et klart potentiale i både brødrene Millang og den som udgangspunkt rørende historie om de to brødres afsked med deres afdøde far.

Men det havde pyntet med en opstrammer i historieskrivningen.

(© SF film)
Facebook
Twitter