(Foto: Andreas Bro © dr)

Mareridt er goth, har et kranium, der hedder Judith og elsker Caroline Fleming: 'Det er min måde at tage pis på samfundet'

I CPH:DOX-filmen 'Klub kranium' følger man tre danskere, der dyrker goth-kulturen. En af dem er Mareridt.

Hovedet er malet hvidt og orange. Læberne er knaldsorte ligesom øjenlågene, og i næsen hænger en tung metalring.

Mareridt tiltrækker opmærksomhed, stort set alle steder han går hen. Det har han gjort, siden han var 13 og blev goth.

Han er en af de tre hovedpersoner i dokumentarfilmen 'Klub kranium', der i øjeblikket bliver vist på filmfestivalen CPH:DOX og kan streames fra lørdag.

I filmen følger man Mareridt, Josefine og Jay, der på tværs af Danmark har opbygget et venskab omkring goth-kulturen. Sammen hyggesnakker de om makeup, parykker, kranier og de seneste fund af døde dyr langs de lange jyske landeveje, som de gemmer i fryseren, inden de koger kødet af og skraber skeletterne frem.

For mens de fleste andre på deres alder drikker sig stive på Crazy Daisy, har de fundet et andet fællesskab.

Vi bad Mareridt om at pakke et par store poser med det, han sætter mest pris på, for at vise os andre, hvordan det egentlig er at være goth i 2021.

  • - Jeg begyndte at kalde mig selv Mareridt, da jeg var 16 år. Det er min måde at tage pis på samfundet. Jeg synes, det er en smuk måde at separere sig på og tage magten over min egen virkelighed. Mange i Danmark synes, det er et lidt sært navn, men det repræsenterer meget mig, og det jeg laver. Og så synes jeg, det er vigtigt, at man også har et sundt forhold til det, der kan virke ubehageligt og lære, at det også kan være brugbart. (Foto: Andreas Bro © dr)
    1 / 15
  • - Jeg har taget Judith med, som er et kranium. Kraniet var lidt af et steal. Det fik jeg fra en fyr for nogle år siden, hvis far døde, og som havde haft kraniet på grund af sit erhverv. Sønnen ville ikke have det længere, så han tilbød mig at købe det billigt. Nu står Judith på mit skrivebord, hvor jeg bruger hende til hovedbeklædninger og parykker. For mig er et kranium ikke uhyggeligt. Det er jo noget, vi alle render rundt med. Og så er det jo spændende at se, hvordan vi ser ud. (Foto: Andreas Bro © dr)
    2 / 15
  • - Jeg begyndte at komme i goth miljøet, da jeg var 13. I begyndelsen skete det meget langsomt, så der gik først to eller tre år, før jeg nåede det niveau, jeg er på i dag. I starten måtte mine forældre ikke vide det, så jeg skiftede tøj i parker, så de ikke opdagede det. Mine forældre har med tiden lært at holde af det, for man gør sig ikke selv en tjeneste ved at være 13 år og have sådan en livsstil. Men man lærer også at droppe en relation og sige farvel og tak, hvis en person synes, det er for meget. Min far er fra Pakistan, så jeg tager også en del fra islamisk mode og gør det til min egen stil. Så ved jeg, jeg ikke ligner nogle andre, hvis jeg tager i byen. (Foto: Andreas Bro © dr)
    3 / 15
  • - Mit halsbånd har jeg selv designet. Det er en del af mit mærke Kleidungsǀwerk, som man også ser et modeshow fra i dokumentarfilmen. Nitterne er så store, at jeg ikke kunne finde dem i Danmark. Så jeg fik en mand fra USA til at dreje dem for mig. Egentlig ville jeg gerne have dem lidt vildere, men alt med måde. (Foto: Andreas Bro © dr)
    4 / 15
  • - Det er musik, der binder subkulturen sammen – og der er mange forskellige genrer. Nogle gange lytter jeg til electronical body music-genren, men jeg elsker også 80'er-musik og italo disco. Jeg kan godt lide at være Rasmus Modsat og tage pis på folk. Når folk kommer over til mig i byen og taler om flagermus og seriemordere, så taler jeg typisk om 'The Real Housewifes of Beverly Hills' eller Caroline Fleming. For jeg er helt vild med reality-tv. Og når jeg mødes med mine goth-venner, så elsker jeg også at sætte Medina på. Det bliver de ekstremt provokeret af.
    5 / 15
  • - Jeg har selv lavet næsesmykkerne med inspiration fra det berlinske natteliv. Den ene er en fasanfjer, men det er fjer, jeg har købt, og som ikke stammer fra et dødt dyr på motorvejen. Den anden er lavet af piggene fra et afrikansk hulepindsvin. Min hovedbeklædning er inspireret af islamisk mode, men parykken er fra Kina. I dag ville jeg være blond. For nogle gange er det sundt med kontraster. Og alle ved, at "blondes have more fun."
    6 / 15
  • - Den fordom om goth-miljøet jeg er mest træt af, er den, at alle i goth-miljøet skærer i sig selv og er deprimerede. Jeg tror, at alle mennesker, der stikker lidt ud, har haft det hårdt, men i goth-miljøet er der plads til, at man kan udtrykke sig. Og der er måske ikke noget at sige til, at nogle bliver i lidt dårligt humør, hvis folk hele tiden tænker det værste om en og lover en tæsk. Så er det klart, at man går ned med en depression. (Foto: Andreas Bro © dr)
    7 / 15
  • - Jeg fik lavet mine sko i Berlin. Det er en håndlavet japansk geishasko med en livsfarlig hæl, fordi den næsten sidder inde på midten. Jeg er faldet ned af min trappe på grund af den hæl flere gange. Jeg har bundet to totter hestehår på, som jeg fik fra noget tøj. Der samler sig revl og krat i det hår, så jeg har en børste med, så jeg lige kan rede det.
    8 / 15
  • - Jeg designer selv det meste af mit tøj. Jeg tager tit noget fra gaden og forsøger at gøre det couture. Og jeg synes også, det er sjovt at tage i sexbutikker og købe fistinghandsker og sætte dem i en anden sammenhæng. Nogle gange er jeg blevet spurgt, om mit tøj stammer fra designeren Rick Owens. Men det gør det ikke. For jeg er en pige på budget. (Foto: Andreas Bro © dr)
    9 / 15
  • - De døde dyr ser skidegodt ud. Jeg har altid været vild med natur, teknik, anatomi – og flor og fauna. Alt det heksede. Jeg har endda gået på udstopperkursus, hvor jeg har siddet og udhulet et eller andet klamt. Det har jeg ikke nerver til mere. Jeg er lidt sart lige der. Så jeg tager mere på loppemarkeder med mine venner og køber fedt vintagetøj fra 80'erne og døde dyr. Det passer godt til den wunderkammer-æstetik, jeg kører i min lejlighed. For mig er der noget fascinerede ved at tage noget værdiløst og gøre det noget smukt. Når nogen ser en død ged på en mark, så tænker de fleste, den skal i skraldespanden. Derfor har jeg også givet en død bæver eller grævling i 20 års fødselsdagsgave engang til en af mine venner.
    10 / 15
  • - Jeg har også taget Liselotte med. Hun er en brasiliansk bisamrotte, jeg engang købte af en konservator. Jeg syntes, jeg havde et tomt rum, hvor jeg tænkte, at hun passede godt ind til. Så når hun ikke er med her, så står hun i min vindueskarm. Jeg kan godt lide at give mine usædvanlige ting lidt tørre navne. Jeg har også en kæmpe udstoppet vædder, der hedder Karen. Det er bare sådan lidt hyggeligt at give dem tørre navne. (Foto: Andreas Bro © dr)
    11 / 15
  • - Jeg ser goth som et godt filter til at undgå fordomsfulde idioter. Nogle synes, det er vildt fantastisk den måde, jeg ser ud på. Andre kan virkelig være aggressive, men jeg nægter at tilrettelægge mit liv efter dem, der ikke bryder sig om homoseksuelle, eller dem, som ikke bryder sig om andre, der bærer mærkelig makeup. Når jeg er ude at handle, kan fædre med deres børn ligefrem gå hen og kalde mig en ko, mens de hiver mig i min næsering. Jeg har hørt meget gennem tiden – også meget, som jeg helst vil glemme. Så jeg prøver at undgå situationer, som kan være farlige for mig som at tage offentlig transport om natten. (Foto: Andreas Bro © dr)
    12 / 15
  • - Hvis jeg skal ned i kiosken om morgenen for at købe smøger, så tænker jeg ikke så meget, hvad jeg har på. Det kan være et par buffalos, lidt mere medgørligt tøj og noget grafisk eyeline og makeup.
    13 / 15
  • - Jeg har fået en gammel tysk bedekrans af Thilda Beinhaus, som er en veninde fra Tyskland. Jeg kan egentlig ikke fordrage kristendom eller religion i det hele taget. Jeg synes, det er ulækkert, at man siger, man skal være næstekærlig, men alligevel ikke er det. Jeg tror, jeg er mere hekseagtig. Jeg holder for eksempel solhverv med mine veninder. Det passer bedre til mig, men orgelmusik og imaget omkring religion kan jeg skidegodt lide. Men holdningerne er ikke lige mig.
    14 / 15
  • - Jeg var halvrørt, da jeg så filmen. De første optagelser blev lavet, da jeg var 17, og nu er jeg 20. For der er virkelig meget, der er proppet ned på de 80 minutter. Den er lavet på en fin måde, hvor den ikke udstiller os som mærkelige, og det er meget nice.
    15 / 15
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk