Fjerboaer, hotpants, parykker, falske overskæg og glimmer vil uden tvivl blive en del af festlighederne under Copenhagen Prides store parade i hovedstaden i dag.

Anderledes så det ud i gamle dage i 'Matador', som DR genoptager visningen af i aften.

I Korsbæk måtte Hr. Schwann nemlig holde sig inde i skabet i Damernes Magasin, og den homoseksuelle Daniel fik sin skuffede og vrede far på nakken.

Men de to mænd fra den folkekære serie har ikke kæmpet – eller lidt – forgæves i Korsbæk.

Ifølge to eksperter er ’Matador’ nemlig vigtig i en ikke-heteroseksuel tv-sammenhæng.

- Jeg er ikke i tvivl om, at ’Matador’ har haft en oplysende rolle i forhold til homoseksuelle, og hvordan det var at springe ud – det er jo svært ikke at føle sympati med Daniel, siger Mette Byriel-Thygesen.

Hun er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, og holdt i går oplæg om netop homoseksualitet i ’Matador’, hvor Hr. Schwann og Daniel i øvrigt ikke er alene.

Iben og veninden, der altid er der

Også Iben Skjold Hansen, der gifter sig med Kristen Skjern, har andre interesser end sit følelsesforladte ægteskab. I stedet bruger hun så meget tid som muligt med sin veninde Jenny.

- Matador skildrer homoseksualitet meget forskelligt og på en meget subtil måde. Vi bliver jo aldrig direkte konfronteret med, at Hr. Schwann og Iben ikke er heteroseksuelle, siger Mette Byriel-Thygesen.

Hun bakkes op af Niels Henrik Harvigson, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet, og som forsker i blandt andet homoseksuelle filmroller.

- Det bliver ikke sagt, hvilket venindeskab Iben og Jenny har, og på et tidspunkt går de også ud og ’scorer mænd’, så der leges med, at hun er lesbisk eller biseksuel, siger han og tilføjer:

- Dramaturgisk står hendes festlige, frie og tilfredsstillende relation til veninden som modbillede på et mislykket ægteskab med Kristen.

Daniel med den store betydning

Mere tydeligt er det derimod med Daniel Skjern, der springer ud senere i serien, hvilket skaber fjendtlighed og kaos i det skjernske hjem.

- Homoseksualitet kommer dermed på dagsordenen, og det har vist sig at have stor betydning, påpeger Niels Henrik Harvigson.

For selvom der findes andre eksempler fra fiktionen inden 'Matador', så er det først for alvor med denne ekstremt populære serie, at en sådan historie rammer den brede befolkning.

På den måde får selv en ret lille rolle som Daniel faktisk en kulturel og seksualpolitisk gennemslagskraft, mener Niels Henrik Harvigson.

Hr. Schwann er derimod en helt anden historie.

- Han er fra en anden generation af mænd, hvor homoseksualitet er blevet behandlet som en sygdom og ekstremt tabuiseret. Så det var på ingen måde noget, man skiltede med, siger Mette Byriel-Thygesen og tilføjer:

- Han fremstilles nærmest aseksuelt og ville med høj sandsynlighed aldrig komme til at springe ud.

Isak og homo-testen på nettet

Men selvom ’Matador’ har vist de danske seere homoseksuelle fiktionspersoner allerede i slutningen af 1970’erne, halter det i dag med de ikke-heteroseksuelle roller.

- Det er langt tid siden, at vi har haft en homoseksuel hovedrolle i modsætning til i Norge, hvor vi jo fik en hel sæson af ’Skam’ om homoseksuelle Isak, siger Mette Byriel-Thygesen.

Sæsonen var næsten et antropologisk indblik i, hvilke udfordringer man står over for som ung i dag, siger hun:

- Særligt scenen, hvor Isak tager en test på nettet, for at finde ud af, om han er homo eller ej, giver jo et fantastisk indblik i den usikkerhed, man kan føle som ungt menneske med tvivl om ens seksuelle orientering – uanset om man lever i dag eller for 50 år siden.

En mand derhjemme og en dame i nabocellen

Også i USA er man bedre til at vise personer, der ikke lever efter en klassisk ’far, mor og børn’-model.

- I USA fylder homo-karaktererne meget – måske ikke procentmæssigt, men en række serier som for eksempel ’Will og Grace’ viser, at homoseksualitet sagtens kan være en del af succesen. Der er det noget mere blodfattigt i en dansk sammenhæng, konstaterer Niels Henrik Harvigson.

Og Mette Byriel-Thygesen fremhæver særligt den amerikanske fængselsserie ’Orange Is the New Black’ fra Netflix som et godt eksempel.

Et af seriens gennemgående temaer er nemlig, at man ikke behøver at definere sig som hverken lesbisk eller biseksuel.

- Serien har en meget mangfoldig opfattelse af, hvordan man definerer sig. Personerne i serien har måske en mand uden for tremmerne, men de har også nogle behov inden for murerne. Eller de bliver måske endda forelsket, som vi ser det med hovedpersonen.

Du kan se ottende afsnit af ’Matador’ på DR1 i aften klokken 20. Og Copenhagen Prids parade til Rådhuspladsen i København begynder klokken 13 på Frederiksberg Rådhus.