'Når filmen er forbi, vil du opdage, at et par tårer ubemærket er trillet ned ad dine kinder'

Hvad sker der, når en far aldrig kommer til at se sit barn vokse op, og et lille barn mister sit eneste faste holdepunkt?

Uberto Pasolini er en italiensk filmproducer og -instruktør, der er særligt kendt for filmene 'Det' Bare Mænd' og 'Machan'. (© Scanbox)
Uberto Pasolini er en italiensk filmproducer og -instruktør, der er særligt kendt for filmene 'Det' Bare Mænd' og 'Machan'. (© Scanbox)

Det er torsdag eller fredag aften. Du står foran to biografsale.

Hvis du går til højre, ind i den store sal, går du ind til 'Ternet Ninja 2'.

Når du har set den, vil du være i godt humør, klar til at gå videre ud og drikke et par øl eller måske bare til at sludre med dine børn eller din kæreste eller kone/mand eller hvem du nu tager i biffen med.

Alt vil være godt. Livet er jo opbyggeligt – man kan altid finde en vej ud af probIemerne.

De fleste vil afgjort vælge at gå til højre.

Men hvis du går til venstre, måske fordi du aldrig rigtig har lært at se forskel på højre og venstre, eller måske fordi du er nysgerrig, vil verden se helt anderledes ud.

Du vil gå ind til en ung mand, en nordengelsk vinduespudser, der forsøger at bortadoptere sin lille, søde fireårige dreng.

"Hvad er der galt med manden?", vil du spørge dig selv.

Knægten er fantastisk, og manden ser godt ud. Han bliver jo spillet af James Norton, der kunne ligne en lillebror til Mads Mikkelsen. Så svært er livet da heller ikke.

Men så finder du langsomt ud af, at den unge vinduespudser i det engelsk/rumænsk/italienske drama 'Nowhere Special' er dødsmærket af sygdom, og at knægtens mor har forladt mand og barn, og er rejst hjem til sit fødeland, Rusland.

Drengen har brug for nye forældre. Snart.

James Norton, der spiller rollen som far i 'Nowhere Special', blev i 2015 nomineret for bedste mandlige birolle til BAFTA TV Awards for sin præstation i 'Happy Valley'. (© Scanbox)

Rollerne bytter rundt

Derfor besøger vinduespudseren John det ene hold mulige adoptivforældre efter det næste.

Et enkelt par er forfærdelige, et andet er lidt for overklasset, et tredje er for sære. Ingen føles rigtigt rigtige.

Alt imens begynder fireårige Michael at fornemme, hvad der er på færde, når hans far sidder overfor fremmede mennesker og taler om "at skulle afsted". Og vi fornemmer, at John selv har haft en svær opvækst som adoptivbarn på et hjem.

Det er ikke kun John, der forbereder sig. Efterhånden som farmand bliver svagere, begynder Michael at interessere sig for det der mærkelige 'død'-noget.

Han ser en bille, der ligger livløs i parken.

- Hvad er der galt med den?, spørger han.

- Den har forladt sin krop, svarer John.

- Er den ked af det?, spørger Michael – inden isbilen dukker op med sin lyksalige ding-ding-lyd og redder far og søn fra mere svær snak.

Senere lægger du mærke til, at rollerne mellem de to er blevet byttet rundt.

I begyndelsen er det John, der trækker sin lille søn henover fodgængerovergangen og over i børnehaven. Hen mod slutningen er det Michael, der beslutsomt trækker sin syge far over fodgængerfeltet.

I de øjeblikke lægger du også mærke til, hvor utroligt lille Daniel Lamont er i rollen som Michael. Han spiller ikke skuespil. Han er.

Det nysgerrige blik, han sender James Norton, der er ved at forklare begrebet 'død', er den slags, filminstruktører kun kan drømme om.

Daniel Lamont debuterer i 'Nowhere Special' som den fireårige søn. (© Scanbox)

Først goddag og så farvel

Og når filmen er forbi, og du sætter dig på en café for at sunde dig med en øl eller en kop kaffe eller en stiv whisky og en god snak, vil du opdage, at et par tårer ubemærket er trillet ned ad dine kinder.

Filmens tema er så trist, at det ikke er til at bære, men instruktøren Uberto Pasolini har ikke skabt en af den slags film, der konstant prikker til dine følelser og kræver en vild og voldsom reaktion.

Den beder dig i højere grad tænke og forsøge at forstå det her lille, grumme benspænd, tilværelsen har givet John og Michael.

Hvad det betyder for en far at sige "farvel", lige efter han har sagt "goddag".

Hvad der sker med en far, der indser, at han aldrig kommer til at se sit barn vokse op, men må drømme på drengens vegne i stedet.

Og hvad det betyder for et lille barn, at hans eneste faste holdepunkt fortæller ham, at det snart forsvinder.

Der er ingen svar.

Men Uberto Pasolini stiller spørgsmålene utroligt klart med forbavsende skuespil og med så stor realisme, at det virker sandsynligt, at John og Michael lige nu går rundt i York eller Sheffield og forbereder sig på deres farvel.

(© Scanbox)
Facebook
Twitter