Netflix puster nyt liv i en af verdens bedste film: 'Det er svært ikke at blive suget ind i den'

'Citizen Kane' fra 1941 ligger stadig højt på listen over de bedste film nogensinde. 'Mank' fortæller om arbejdet i kulisserne.

'Mank' følger manuskriptforfatteren Herman J. Mankiewicz, der blandt andet kæmper med alkoholproblemer, mens han forsøger at færdiggøre manuskriptet til en af verdens måske bedste film 'Citizen Kane'. Han bliver spillet af Gary Oldman. (Foto: Netflix © © 2020 Netflix)

Grækerne og italienerne vader i det: Akropolis, Mykonos, De græske guder, Venedig, Rom, Leonardo da Vinci, Caravaggio og så videre og så videre.

Egypterne har pyramiderne, inderne har Taj Mahal og Kamasutra. Og vi danskere kan hænge vores identitet og selvforståelse op på blandt andet den nordiske mytologi, vikingetogterne, H. C. Andersen og Søren Kierkegaard.

USA, derimod, er stadig et ungt land. Det er ikke meget mere end 100 år siden, amerikanerne fik en global betydning. Siden Anden Verdenskrig har de til gengæld mere eller mindre erobret verden kulturelt, men de slås stadig for at skabe et solidt fundament under deres kulturelle grundpiller.

For eksempel nyder det amerikanske filmfolk at puste til myterne og auraen omkring deres hellige gral: spillefilmen 'Citizen Kane' (på dansk: 'Den store mand') fra 1941.

Når de engelsktalende lande kårer verdens bedste film, ender 'Citizen Kane' altid i top 10 - ofte endda som nummer 1.

Der er skabt talrige dokumentarer om filmens tilblivelse; om det unge geni, skuespiller og instruktør Orson Welles, der kom tordnende fra New Yorks teaterscener og radiostudier, hvor han allerede i sine unge 20'ere var en superstjerne.

Dét, ikke mindst takket være sin radiodramatisering af H. G. Wells' 'Klodernes kamp', der var sat op som en nyhedsudsendelse, hvilket fik adskillige lyttere til at tro, at rumvæsner faktisk var i gang med at smadre USA.

'Mamma Mia'- og 'Dear John'-stjernen Amanda Seyfried har rollen som skuespilleren Marion Davies, der danner par med den magtfulde mediemand William Randolph Hearst. (Foto: Netflix © © 2020 Netflix)

Et opgør med grådighed

Den 79 år gamle 'Citizen Kane' har endda være udgangspunkt for flere andre spillefilm, blandt andet 'Me and Orson Welles', 'RKO 281' og nu Netflix-filmen 'Mank'.

Så central er filmen i forståelsen af den amerikanske forretningsverdens kynisme og af det gamle Hollywood, som i høj grad har skabt USA's kulturelle betydning.

Lige præcis dét dykker den amerikanske instruktør David Fincher, manden bag film som 'Se7en' og 'The Social Network', ned i med 'Mank'.

Med udgangspunkt i et manuskript, instruktørens egen gamle far, Jack Fincher, efterlod sig, fortæller han om Herman J. Mankiewicz, der blev hyret af Welles til at skrive et udkast til det, der senere blev til 'Citizen Kane'.

Mankiewicz var en erfaren manuskriptforfatter med baggrund i New Yorks teaterverden og med et ry som en verbal hvirvelvind med vid og bid. Men efter flere sammenstød med Hollywoods magtfulde bosser, var hans stjernestatus ved at opløses i alkohol.

Særligt oplevelserne med den berygtede, skruppelløse producer Louis B. Mayer og mediemogulen William Randolph Hearst fik Mankiewicz til at skrive et manuskript om karakteren Charles Foster Kane: en kynisk rigmand, der havde mange paralleller til Hearst.

Mankiewicz' – Manks – omgivelser advarede ham mod at lægge sig ud med Hearst, men instruktøren Orson Welles kunne lide idéen om at udlevere en højreorienteret rigmand, der på sit dødsleje indser, at han har knust alt med sin grådighed.

'Mank' er udelukkende filmet i sort og hvid. (Foto: Gisele Schmidt © 2020 Netflix)

Kompleks, forvirrende og dragende

'Mank's instruktør, David Fincher, er udmærket klar over, at han finjusterer på en af de store amerikanske kulturgrundpiller.

Ligesom 'Citizen Kane' er 'Mank' en kompleks film, fyldt med underfortællinger og underbetydninger. Det kræver bestemt et kendskab til 'Citizen Kane', amerikansk historie og Hollywoods storhedstid i 30'erne og 40'erne at kunne følge med.

Den bidske udlevering af USA's selvforståelse er langt mere indforstået end nødvendig, og de, der ikke er kendere af Hollywoods historie, mangler afgjort en begrundelse for, at Mankiewicz og 'Citizen Kane' er interessante at forholde sig til gennem to timer og 11 minutter.

Samtidig er det svært ikke at blive suget ind i David Finchers ultrasofistikerede filmleg.

Gary Oldman ser ud, som om han har en fest som den fordrukne ordekvilibrist, Mank. Og David Fincher har tydeligvis selv nydt at konstruere 'Mank' i et sprog og et udtryk, der ligger tæt op ad den hellige gral, 'Citizen Kane'.

Men primært ligner 'Mank' endnu en byggesten til en af USA's store kulturelle myter:

Myten om Welles, Hearst, Kane – og nu Mank.

(© 2020 Netflix)
Facebook
Twitter