Ny dansk komedie er velspillet - men vi har nok også set den før

Mille Dinesen fyrer den af som skilsmisseramt overlæge i 'Tag min hånd'.

Mille Dinesen som Maja i den rolle, hun mestrer til perfektion; den forvirrede og forfjamskede moderne kvinde. (© Scanbox)

Jeg begynder lige med at slå fast, at jeg har en erhvervsskade.

Den går ud på, at jeg nemt bliver utålmodig. Det er sådan noget, der opstår, når man ser mange film og serier – og især, når man skal forholde sig til og fortælle om og fortolke mange film og serier.

Det er småkedeligt at pille i noget, der ligner noget andet, man lige har pillet i for nylig.

Jeg synes lige, I skulle vide det, inden jeg begynder at dykke ned i den danske komedie, 'Tag min hånd'.

Det er ikke en kedelig film – dertil er Mille Dinesen og Ulrich Thomsen alt for dygtige. Og instruktør Lars Kaalund og forfatter Morten Dragsted alt for erfarne i at skrue en historie sammen.

Men det er bestemt en film, der ligner noget, der ligner noget andet, som også ligner noget, vi har set før.

Nynne og Rita

Når Mille Dinesen fyrer den af i den rolle, hun er virkelig dygtig til – en forvirret og forfjamsket moderne kvinde – kommer alt nemt til at ligne hinanden. Så ligner 'Tag min hånd' for eksempel tv-serien og filmen 'Nynne' med Mille Dinesen i titelrollen. Eller tv-serien 'Rita' med Mille Dinesen i titelrollen.

Maja finder sammen med unge Andreas (Troels Kortegaard Ullerup), en tidligere patient. (© Scanbox)

Men Lars Kaalunds debut som filminstruktør peger også tilbage på amerikanske film om kvinder, der "realiserer sig selv", som man sagde engang, for eksempel Paul Mazurskys 'En fri kvinde'.

I moderne tid har chilenske Sebastián Lelio også været nede ad den vej med 'Gloria', som han siden fik lov at genindspille i USA som 'Gloria Bell' med Julianne Moore.

Slesk og selvoptaget mand

Jeg har altså en fornemmelse af at have set 'Tag min hånd' før. Ulrich Thomsen fungerer ganske vist fortræffeligt som den sleske og selvoptagede mand Claes, der pludselig vil skilles.

Og Mille Dinesen, der nærmest har taget patent på den type roller herhjemme, går usædvanlig langt for at vække hovedperson Maja til live foran os – så langt som til at smide klunset og kaste sig ud i en brøleorgasme.

Og så er der et forløb med Majas søn, Magnus, som jeg ikke lige havde set komme.

Sådan - ud på det dybe vand, som ikke er så dybt i 'Tag min hånd', med Maja. (© Scanbox)

Men der er også mange velkendte løsninger i 'Tag min hånd'.

Der bliver brugt unødvendig lang tid på at understrege, at Maja sidder fast og har svært ved at komme videre. Det forstår vi meget hurtigt.

Selv nede i detaljerne – i de scener, hvor filmen fortæller publikum, at vi jo er på bølgelængde og forstår hinanden – spilles de sikre kort.

For eksempel bliver der gjort grin med Claes' nye kæreste, der kokkererer vegetarmad til Magnus' konfirmationsfest. Og den lokale præst, der ikke vil konfirmere Magnus, er en selvhøjtidelig klaphat.

Sådan går det vegetarer og gejstlige

Sådan går det som regel vegetarer og gejstlige i danske komedier. Hvis Dragsted og Kaalund ikke havde gået den normale vej, hvis vegetaren og præsten havde fået lov at skubbe Maja i en ny retning, var 'Tag min hånd' måske blevet noget helt andet?

Majas mand (Ulrich Thomsen) med sin nye kæreste (Mille Lehfeldt). (© Scanbox)

Men det gjorde de ikke. Og så er det, jeg begynder at kede mig lidt. Det er en erhvervsskade, som nævnt.

Det betyder på ingen måde, at alle andre vil kede sig til 'Tag min hånd'. Selvfølgelig ikke. Sådan hænger verden jo ikke sammen. For dem, der lige har været gennem en ond skilsmisse, er 'Tag min hånd' måske den største filmoplevelse nogensinde.

Men min erhvervsskade og jeg, vi hænger sammen i tykt og tyndt.