Ny dansk storfilm overrasker: Det umulige lykkes overbevisende godt

2019-udgaven af tegnefilmsklassikeren 'Valhalla' har fået sit helt eget udtryk.

Det er kort sagt og i det store og hele lykkedes Fenar Ahmad og co. at opdatere 'Valhalla' til 2019. Men hvorfor står stadig ikke 100 procent klart, skriver Per Juul Carlsen.

Har vi virkelig brug for en ny 'Valhalla'?

Den findes jo allerede.

Det er ganske vist hele 33 år siden, Peter Madsens tegnefilm drog hen over landets biografer med sin farverige fortælling om to menneskebørn, der havner i de nordiske guders rige.

Men har vi brug for en ny version?

Er der sket noget, der gør det nødvendigt at opdatere vores forhold til de nordiske guder?

Skal vi have justeret på de skøre amerikanere, som har gjort 'Valhalla'-universet til en pompøs kulisse i de superheltefilm, der har myldret ind i biograferne siden Peter Madsens hyggelige, lille film?

'Brug for' er måske et mærkeligt koncept at hive frem i den her sammenhæng.

Ingen har vel ligefrem 'brug for', at Spiderman-figuren bliver rebooted og opdateret cirka hvert ottende år.

De eneste, der reelt har behov for den slags stopfodring, er de amerikanske filmselskaber.

Spurgt på en anden måde: Hvad er pointen med en ny 'Valhalla'-film uden animerede tegninger, men med rigtige børn og skuespillere?

Temaet er velsignet rammende

De tanker har rumsteret i knoppen på den her anmelder, lige siden instruktøren Fenar Ahmad præsenterede planerne med stor entusiasme for et par år siden.

Hvorfor ikke finde på en helt ny fortælling om de nordiske guder?

Og dermed undgå at det hele ligner opkog på gamle tegneserier og tv-serier.

Den slags, amerikanerne hele tiden fyrer af, og som meget sjældent bliver så godt som den første omgang?

Den sunde skepsis er ikke 100 procent væk nu, hvor Fenar Ahmad er klar med sin 'Valhalla'.

Se traileren til 'Valhalla' her:

Ganske vist har Ahmad og hans medforfatter, Adam August, puttet Madsens og Kures historie ind i en velfungerende ramme.

Der peger på jordklodens aktuelle problemer med voksne, som ikke gider tage ansvar for klimaproblemer, men i stedet spreder barnlige løgne.

Det tema ligger ikke ligefrem lige under overfladen i 'Valhalla'. Det er snarere håndplukket ud af det blå til lejligheden – om end det er velplukket og velsignet rammende.

Det står stadig ikke helt klart, hvorfor 'Valhalla' skal genopfriskes – bortset fra, at Fenar Ahmad, der selv er vokset op med Madsens og Kures 'Valhalla', havde lysten til at omsætte den til nutidens filmsprog.

Og at det lille filmselskab Profile Pictures havde trang til at prøve kræfter med en smækker storproduktion til 34,5 millioner kroner med effekter og hele baduljeriet.

Fint nok med det. Resultatet er ikke tosset.

Roland Møller (i midten) spiler Thor i 'Valhalla'. Siden sin debut på det store lærred i 2010 er Roland Møller blevet en eftertragtet skuespiller både herhjemme og i udlandet. Han har desuden vundet to Bodil-statuetter og en pris ved filmfestivalen i Tokyo. (© Kasper Tuxen/Profile Pictures)

Sanne Salomonsen i finurlig rolle

Ahmad og August har dog skrottet introduktionen til de forskellige guder, hvilket betyder, at den dybere mening med deres virke aldrig træder frem.

I det hele taget bliver der sjasket så meget med de oprindelige gudeberetninger, at scenen, hvor Thor skal dyste mod jætterne og blandet andet danse med Døden - en finurlig overraskelse i form af rocksilden Sanne Salomonsen - bliver tæt på uforståelig.

Og så ligner kampscenerne til sidst i øvrigt noget fra 3.700 andre eventyrfilm.

Til gengæld har filmen fået sit helt eget udtryk.

Særligt Fenrisulven står lyslevende frem i 'Valhalla', mener Per Juul Carlsen. Filmen er Fenar Ahmads tredje spillefilm - efter 'Ækte vare' (2014) og 'Underverden' (2017). (© Kasper Tuxen/Profile Pictures)

Kasper Tuxens smukke billeder emmer frodigt af vild og mægtig nordisk natur, især åbningssekvensen, hvor Thor og Loke lander hos en fattig menneskefamilie, dufter af muld, røg og træ.

Og de dyre effekter, der aldrig forsøger at være blærede eller lækre a la Hollywood, fungerer overbevisende.

Særligt Fenrisulven, der løber rundt i skove og bjerge, står lyslevende frem.

De uprøvede skuespillere Cecilia Loffredo og Saxo Moltke-Leth er troværdigt perplekse som menneskebørnene Røskva og Tjalfe.

Og Roland Møller har fysikken og fremtoningen til at være en rigtig Thor, som godt nok også er lidt af en vattet og fordrukken størrelse i en stor part af 'Valhalla'.

Det er kort sagt i det store hele lykkedes Fenar Ahmad og co. at opdatere 'Valhalla' til 2019.

Men hvorfor står stadig ikke 100 procent klart…