Ny komedie forsøger at hylde amerikansk rockikon... Men man ender i dårligt humør

Anmelder mener, at filmen 'Blinded by the Light' mangler noget dybde.

Jeg synes ganske enkelt, at din film bliver for let, Gurinder. Jeg tror ikke på din film. Jeg tror ikke på din hovedperson. Det ligner simpelthen et menneske, der er presset ned i en filmskabelon, skriver Per Juul Carlsen. (© Nick Wall/Warner Bros)

Nej, Gurinder Chada, så skidt har jeg det faktisk heller ikke.

Jeg er i okay humør.

Jeg kunne måske godt have sovet bedre, og al den regn påvirker jo også en, men jeg har det fint.

Jo, jeg vil meget gerne se en god film, det er jeg altid frisk på, men jeg har ikke brug for en til at peppe mig op.

Hvad siger du? Du har en af den slags historier, der gør alle glade, til enhver tid, en rigtig opmuntrende beretning om at finde sig selv.

Det lyder da fint, men som sagt har jeg ikke noget behov for at blive opmuntret – og tror egentlig også, at jeg HAR fundet mig selv.

Den er mest henvendt til unge mennesker, der er fanget mellem to kulturer og som har brug for et ledende lys, siger du.

Og den er baseret på journalisten Sarfraz Manzoors erindringsbog 'Greetings from Bury Park', der handler om hans opvækst i provinshullet Luton, lige nord for London.

Dengang i 1980'erne da premierminister Margaret Thatcher knuste de britiske fagforeninger, arbejdsløsheden var høj og nynazisterne fra National Front marcherede i gaderne og overfaldt briter af anden etnisk herkomst.

Den 21-årige Viveik Kalra spiller den unge hovedkarakter, som finder inspiration i Bruce Springsteens musik. (© Nick Wall/Warner Bros)

Find lyset - og find dig selv

Det var hårde tider, hvilket popmusikanter som Bananarama og Duran Duran gav et modsvar ved at klæ' sig farvestrålende og opfindsomt på.

Men Manzoor var ikke interesseret i pangfarvet britisk pop, kan jeg forstå på det hele.

Han faldt for den amerikanske arbejderklasseknægt Bruce Springsteen og hans jordnære sange om at finde lyset - og finde sig selv.

Springsteens tekster blev en ledestjerne for ham.

Sjovt, Gurinder, det lyder som din gamle film, 'Bend it Like Beckham', om pigen med de pakistanske rødder, der drømmer om at spille fodbold og har stjernen David Beckham som forbillede.

Det var dengang, du introducerede Keira Knightley på film.

Når jeg tænker over det, Gurinder, lyder din nye film, 'Blinded by the Light' som rigtig mange af dine andre film, om et ungt menneske, der har svært ved at navigere mellem de traditionsbundne forventninger fra muslimske forældre og de frisindede vestlige samfund, hvor de mange muligheder gør unge mennesker rundtossede.

En feel-good film man bliver i dårligt humør af?

Men lad mig se 'Blinded by the Light', Gurinder.

Du plejer jo at være garant for et par gode grin. I det hele taget har du jo altid været dronningen af britiske feel good-film.

Man har simpelthen ikke lov til at være trist, når man forlader dine film.

Mmmh.

Jeg synes nu nok, han overspiller lidt, din hovedperson, ham, der spiller Sarfraz Manzoors alter ego Javed.

Jeg tror, vi alle meget hurtigt HAR forstået, at han virkelig har set lyset i Bruce Springsteens tekster.

Og smører du ikke lige lovlig tykt på hjemme hos hans familie?

Det er muligt, at pakistanske fædre er elendige til at give deres børn bare en lillebitte smule frihed, men ham fatteren der, han bliver jo ved og ved med at tryne knægten.

Filminstruktøren Gurinder Chadha lavede radio og tv, inden hun bevægede sig ind i filmindustrien, hvor hun har produceret en række hitfilm, som 'Bhaji on the Beach' fra 1993, 'Bend It Like Beckham' fra 2002 , 'Angus, Thongs and Perfect Snogging' fra 2008. (© Nick Wall/Warner Bros)

Han er meget skæg med sit evindelige ævl om, at jøder er gode til at lave penge, og at Springsteen er et godt forbillede for Javed, hvis han er jøde.

Men altså – han kører jo i ring.

Nu har jeg ikke læst Manzoors bog, men jeg forestiller mig, at den handler betydeligt mere om at vokse op i et provinshul, hvor nynazister truer indvandrer, og om stemningen under Thatcher.

Det ser ud som om, du virkelig har fokuseret på Springsteen, så det hele ikke blev alt for alvorligt.

Du er jo notorisk bange for at gøre folk kede af det.

Men glæden bliver jo større på en bund af alvor, sådan som Peter Farrelly viste fornylig med sin 'Green Book'.

Filmen bliver for let

Det var feel good, så det baskede – men på en ubehagelig bund af klasseskel og racisme i USA.

Den ku' mærkes. Jeg synes ganske enkelt, at din film bliver for let, Gurinder.

Jeg tror på dine gode intentioner og dit ønske om at hjælpe unge mennesker fanget i deres kultur.

Men jeg tror ikke på din film. Jeg tror ikke på din hovedperson. Det ligner simpelthen et menneske, der er presset ned i en filmskabelon.

Og nu kom jeg faktisk i skidt humør…