Ny krigsfilm er en kæmpe succes i Finland - men dansk anmelder er ikke begejstret

Finnerne er tossede med den, men den historisk dyre krigsfilm 'Det ukendte soldat' blæser ikke filmanmelder Per Juul Carlsen bagover.

'Den Ukendte Soldat' er med et budget på omkring 52 millioner kroner den hidtil dyreste film, der er produceret i Finland. (Foto: pressefoto)

Mere end 1 million finner kan ikke tage fejl. Selvfølgelig kan de ikke det.

Når omtrent en femtedel af den finske befolkning trasker i biffen for at se en tre timer lang krigsfilm, hvor nationens sønner bliver mejet ned af den russiske krigsmaskine, må filmen kunne noget særligt.

Det kan bare godt være lidt svært at få øje på her på 1000 kilometers afstand. Måske fordi filmen, ’Den ukendte soldat’, bygger på en roman med en fundamental position i finnernes selvforståelse.

Finsk favorit filmatiseret tre gange

Väinö Linna var selv soldat under 2. verdenskrig, da finnerne først mistede en tiendedel af deres land under Vinterkrigen i 1939-40 og derefter slog sig sammen med Nazityskland for at vinde landområdet Karelen tilbage fra russerne i de efterfølgende fire år.

Efter krigen skrev Väinö Linna romanen ’Den ukendte soldat’ for – som titlen antyder – at give et indtryk af de menige soldater og den gru, de kæmpede sig gennem.

Romanen er især berømmet for sin evne til at komme helt tæt menneskene bag soldaterne Rokka, Koskela, Hietanen, Karilouto og flere til.

Så dybt har ’Den ukendte soldat’ ramt finnerne i sjælen, at den er blevet filmatiseret tre gange, først i 1955, så i 1986 og nu i 2017. Romanen er endda blevet til en opera og et brætspil, og den første film er i mange år blevet vist hvert år på den finske uafhængighedsdag.

Finlands hidtil dyreste film

Men det ændrer ikke ved, at Aku Louhimies nye, tredje version af ’Den ukendte soldat’ – den hidtil dyreste finske film – ikke kommer ind under huden på den her danske anmelder.

Det kan der være flere gode – og såmænd også nogle dårlige – grunde til. Først og fremmest lander den i kølvandet på et ordentlig skovlfuld film fra 2. verdenskrig, fx danske ’9. april’ og ’Under sandet’, norske ’Kongens valg’ og ’Den 12. mand’, britiske ’Dunkirk’ og amerikanske ’Fury’ og ’Hacksaw Ridge’.

Filmfolk skal virkelig anstrenge sig for at vise nye sider af krigen og for at gøre krigsgruen nærværende igen i vores halvsløve sanser.

I den henseende er ’Den ukendte soldat’ en meget gennemsnitlig krigsfilm. Den består ganske enkelt en håndfuld soldater, der går i krig, hvilket var nyt og særligt i 1954, da Väinö Linna udgav romanen, men bestemt ikke er det længere.

Et klarere tema har filmen ikke, ikke noget med at slås blindt for sit land, uden at vide at de højere herrer for længst har overgivet sig af politiske hensyn, som i ’9. april’. Eller at genfinde sin menneskelighed og indse at fjenden også er et menneske, som i ’Under sandet’.

Svage menneskeportrætter

Den temaløshed føles underligt tom, uanset at instruktøren Aku Louhimies får skabt nogle ualmindeligt intense scener med finske soldater, der kæmper sig vej gennem skovene, fra skyttegrav til skyttegrav og maskingeværrede til maskingeværrede.

Det er heller ikke fordi vi ligefrem trænger til bunds i menneskerne bag soldaterne Rokka, Koskela, Hietanen, Karilouto i Louihimies filmversion. Rokka er klart den mest interessante, en hårdhudet veteran og far til fire, der tager hjem og passer gården sammen med sin kone når han får orlov.

Når han er i krig er han til gengæld så kold og effektiv, at der går Rambo i den, hvilket føles helt unødvendigt – og utroværdigt.

Om Karilouto ved vi kun at han er en samvittighedsfuld og sympatisk kaptajn, der netop har giftet sig med livs smukke udkårne derhjemme. Og Hietanen er en romantisk sjæl, der på symbolsk vis forelsker sig i en smuk russisk pige i et område, som før var finsk.

Det er bare ikke nok til at være stærke portrætter af mennesker som man virkelig lider og græder med gennem en grum krig i sne, mudder og blodig skovbund.

Finnerne har ikke taget fejl, men...

Dertil kommer at den version, vi får at se i de danske biografer er klippet næsten totrediedele ned fra den oprindelige tre timer lange udgave. Og til tider føles det unægtelig som om det er en grønthøster, der har fået til opgave at skære ned.

Figurer dukker op og kun med i et par scener – uden at de føjer noget til noget. Og flere scener ligner kun korte intermezzoer, der skal vise at tid er passeret.

Dermed ikke sagt, at over en million finner har taget fejl. Overhovedet ikke. Men set på 1000 kilometers afstand ligner ’Den ukendte soldat’ godt nok en helt almindelig krigsfilm.

FacebookTwitter