Ny Mads Mikkelsen-film ærgrer anmelder: Mads er fascinerende - men instruktøren ødelægger den

Der er potentiale i at lade Mads Mikkelsen være tavs på film, mener anmelder. Bare ikke i 'Arctic'.

'Arctic' blev optaget på bare 19 dage. Holdet bag filmen var nødt til at aflyse 11 optagedage på grund af dårligt vejr. (Foto: Mika Cotellon © UIP)

Én eller anden dag inden for de seneste par år må Mads Mikkelsen være vågnet op med en stor lyst til bare at bruge sin krop på film. Ikke al den snak. Ikke for meget dialog. Bare fysik.

Bare en mandekrop, der handler.

I øjeblikket kan man se den danske skuespiller med en aldeles veltrimmet krop i Netflix' underligt gammeldags lejemorderfilm, 'Polar', hvor han slår bunkevis af andre actionmen ihjel med beundringsværdig virtuositet.

Han har skam replikker, som han serverer på sin egen underspillede måde. Men det er først og fremmest med sin fysik, han bærer filmen – og lad os bare slå fast, at hans indsats er en betydeligt bedre historie værd.

Mads Mikkelsen er 'ganske enkelt fascinerende at se på' i 'Arctic', mener anmelder Per Juul Carlsen. (Foto: HELEN SLOAN SMPSP © UIP)

Tavs film om en handymand

Nu er Mikkelsen her igen i handymandens rolle, i en endnu mere tavs film, som piloten Overgård, der styrter ned med sit fly et sted nær Nordpolen.

Derefter handler det bare om at overleve, og det gør Mikkelsen, mens han fanger fisk, koger suppe af dem på primitiv vis og skovler et kæmpe S.O.S. i sneen ved hjælp af en metalplade og en jernstang.

Og i øvrigt gør, hvad han kan, for at redde en ung, smuk kvinde, der er døden nær efter et styrt med helikopter kort efter Overgårds egen mavelanding.

Mikkelsen mumler lidt for sig selv, bander i skægget og forsøger at indgyde håb hos den unge kvinde, men ellers er 'Arctic' en tavs film om en mand, der bare handler; som går til hånde for ikke at gå til grunde.

Mikkelsen er fascinerende at se på

Det er ikke noget dårligt koncept.

Film om mennesker, der tavst udøver en form for håndværk eller gerning, kan være forbavsende effektive at se på.

Lige fra Robert Bressons fange, der tålmodigt graver sig vej ud af fængslet i 'En dødsdømt flygter' fra 1956. Eller de tavse gangsteres kup i Jean-Pierre Melvilles 'Telefon til chefen' fra 1972. Eller Ryan Goslings næsten ordløse flugtbilekspert i 'Drive' fra 2011.

Mads Mikkelsen har fysikken til bare at gøre noget uden at sige noget på film. Mens andre skuespillere fungerer klart bedst med sjove ord i munden, kan Mikkelsen snildt underholde ved at bare at koge fiskesuppe eller dreje håndtaget på en radiosender.

Han er ganske enkelt fascinerende at se på. Og som sådan fungerer 'Arctic' glimrende.

Unødvendigt melodrama

Til gengæld knager filmen i fugerne, når den spillefilmsdebuterende brasilianske instruktør, Joe Penna, begynder at påvirke Mikkelsens gøremål med fikse påfund.

Mads Mikkelsen (til venstre) med den brasilianske instruktør Joe Penna, der til daglig bor i Los Angeles, USA. (Foto: HELEN SLOAN SMPSP © UIP)

Isbjørnen, der forstyrrer forsøget på at kæmpe sig frem til hjælp, giver rigtig god mening.

Helikopteren, der styrter ned med kvinden, som Mikkelsen får som ekstra opgave at hjælpe, føles til gengæld sært indklistret. Og hen mod slutningen kan man så tydeligt mærke Pennas tilstedeværelse som historiefortæller, at det bliver irriterende.

Der går - helt unødvendigt - konstrueret melodrama i en film, der ellers netop fungerede takket være sin naturlige tilgang til det at overleve midt i vildmarken.

Det betyder samtidig, at fornemmelsen af faktisk at være tilstede i det arktiske område fordufter.

Der er en imponerende trafik af fly og helikoptere, hvoraf en stor procentdel åbenbart styrter ned. Og alle de forbipasserende fartøjer har en forbavsende evne til at overse den danske filmstjerne.

Der er et klart potentiale i at lade Mikkelsen være tavs og handlekraftig på film. Indtil videre har han bare ikke fundet en god historie at være tavs i.