Ny overlevelsesfilm imponerer ikke: Vildt nok, men så vildt er det jo heller ikke

'Adrift' er en romantisk overlevelsesfilm, der kæmper med at gøre rigtig ondt, mener filmanmelder Per Juul Carlsen.

Shailene Woodley fra ’Divergent’, og Sam Claflin fra ’The Hunger Games' har en træls oplevelse i 'Adrift', men det kunne være meget værre.

Man skal jo ikke sidde og pege hånlige fingre af nogen, der har været gennem en kategori 4-storm, fået smadret sit skib til pindebrænde og været på randen af sultedøden gennem 41 dage.

Det kan jo kun, ganske enkelt, have været forfærdeligt. Men alligevel, hvor vild er sådan en tur egentlig? Altså sammenlignet med andre filmede overlevelsesture hvor Moder Natur viser sig fra sin mest ubarmhjertige side?

Adrift

Instruktør: Baltasar Kormákur

Medvirkende: Shailene Woodley, Sam Claflin

Hvor sindssyg er den rejse sammenlignet med for eksempel Aron Ralston, der sad fast mellem klipperne i en kløft i USA, og gennem 40 minutter måtte skære sin arm af med en spejderkniv for at komme hjem igen i '127 Timer'?

Eller begivenhederne i 'Apollo 13', hvor tre astronauter kæmpede sig vej tilbage til gamle Moder Jord i en rumraket, der flere gange var ved at give op?

Eller Hugh Glass’ seks uger lange kravletur hjem efter at være slået halvt ihjel af en bjørn og efterladt af sine frænder i sneen med brækket ben og åbent sår i 'The Revenant'?

I forhold til andre overlevelsesberetninger er Tami Oldhams og Richard Sharps overlevelsestur i ’Adrift’ næsten hyggelig, mener DR's filmanmelder. (Foto: Kirsty Griffin © SF Studios)

Rejsen virker som en bagatel

I forhold til de beretninger er Tami Oldhams og Richard Sharps overlevelsestur i 'Adrift' næsten hyggelig.

Det lyder uforskammet. Men alene i sammenligning med de strabadser, instruktøren bag 'Adrift' før har beskrevet, virker deres rejse som en bagatel.

I 'The Deep' filmatiserede islændingen Baltasar Kormákur for eksempel Gulli Fridporssons seks timer lange svømmetur mod land i det iskolde hav ved Island ovenpå et skibsforlis, der hurtigt tog livet af hans kammerater. Ingen burde være i stand til at overleve i så koldt vand i mere end nogle minutter. Og slet ikke være i stand til at svømme i seks timer.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

Og det var også Kormákur, der instruerede 'Everest' om de virkelige begivenheder, da otte bjergbestigere omkom i en snestorm på Mount Everest.

Det særlige ved Tami Oldhams oplevelser var naturligvis omstændighederne. I månederne før stormen Raymond smadrede den luksusbåd, hun og kæresten Richard Sharp skulle sejle til San Diego, havde de to levet et liv, der kunne være hentet fra ethvert livsstilsmagasin.

Høje på romantik sejlede de rundt i seks måneder i det sydlige stillehav og nød farverige solnedgange, hvide sandstrande, skønne laguner og bruset i bølgerne. Det eventyr skulle være fortsat, hvis bæstet Raymond ikke havde slået til.

Det føles for almindeligt

'Adrift' er altså en romantisk overlevelsestur. Det er 'Den store Lykke', 'Den store romantiske Drøm', der bliver flænset.

Føj for den lede for en oplevelse … men vi har altså set det, der er meget vildere på film.

Per Juul Carlsen

Kormákur og de to forfattere, Aaron og Jordan Kandell, får bare aldrig løftet Tami Oldham og Richard Sharp ud af klichéen om det elskende par i bountyland.

Sharp taler om tabet af sin mor som syvårig, og Oldham om fraværet af sin far, og det skal li’som være indgangen til de to personligheders dybder. Det føles bare temmelig … almindeligt – som de to ungdomsfilmstjerner, Shailene Woodley fra 'Divergen'’, og Sam Claflin fra 'The Hunger Games', på sejltur i Stillehavet.

Baltasar Kormákur, der selv har været elitesejler, er en mester i at vække voldsom natur til live på film. Men bortset fra at manuskriptet snyder os med en lille leg med Richard Sharps skæbne, er der ikke tænkt de store kreative tanker med'’Adrift'.

Den ender med primært at understrege, hvor utroligt velbeskrevet menneskets overlevelsesevne er på film. Føj for den lede for en oplevelse … men vi har altså set det, der er meget vildere på film.