Ny Pixar-film er ikke særlig Pixar-agtig. Men tårerne kommer til sidst

Men tårerne kommer til sidst, selvom man stritter imod, fortæller Troldspejlets Jakob Stegelmann, der har set 'Coco'.

Troldspejlet

Jakob Stegelmann og hans redaktion rapporterer løbende fra tegneseriernes, filmens, gamingens og superheltenes forunderlige verden i programmet, der for de flestes vedkommende ikke behøver introduktion.

Ud over tv-programmet på DR Ultra - og den nye DR-podcast - giver Troldspejlet dig også løbende nyheder, video og anbefalinger på dr.dk.

Hvis man har fulgt Pixar fra starten - fra den lille arkitektlampefilm 'Luxo Jr.' over 'Toy Story' og 'Inderst Inde' er man blevet vant til mesterværker. Så man risikerer at blive skuffet over hver ny film fra studiet, der gjorde computeranimation til kunst.

'Coco' fortæller historien om drengen Miguel, der gerne vil spille musik, og den er fyldt med rørende situationer. For hans familie er traumatiseret af en gammel hændelse, som gør, at de har forbudt musik.

Så da han ved et uheld kommer til dødsriget, prøver han at opklare mysteriet. Var hans far en sjuft, der hellere ville være berømt end tænke på familien? Eller er der en anden hemmelighed?

Et ægte X Factor-eventyr

Miguel kommer mysteriet nærmere, og måske kan han alligevel få lov til at spille og synge.

Det er et ægte X Factor-eventyr om at udleve drømme om at stå på scenen - og gå imod strømmen, der siger 'skomager, bliv ved din læst'. Og det er netop det, der truer Miguel: Familien syr nemlig sko, og det vil de også have ham til.

Man ved, hvad der skal ske, og så dygtige er Pixars folk, at selv hvis man prøver at være hård og stritte imod … så kommer tårerne til sidst.

Besøget i dødsriget er også sjovt. Animerede skeletter har altid virket, og faktisk er der mere liv og ballade i dem, end i de levende ...

Artiklen fortsætter under videoen

Ligner Disney

Men det er altså ikke overraskende, og heller ikke særlig Pixar-agtigt.

Faktisk mærker man meget tydeligt, at Disney nu har ejet Pixar i flere år. De to studier er ved at smelte sammen: 'Coco' minder mere om Disneys 'Frost' end om Pixars 'Toy Story'. Og det er lidt ærgerligt.

Hele familien kan dog roligt bruge en vinterferiedag på 'Coco'. Og måske more sig med at gætte forinden, hvem 'Coco' så er - for det er IKKE hovedpersonen!

Filmen skulle have heddet 'De dødes dag', en flot titel, men Disney fik ikke lov til at varemærkeregistrere mexicanernes helligdag, så den gik ikke. Derfor kaldte de den 'Coco' i stedet.

Men jeg tror ikke, det bliver en af de Pixar-film, vi husker for altid.