Nyt drama med Nikolaj Lie Kaas skuffer: Drukner i sorg og ulykke

Filmen 'Kollisions' store følelser stikker af med historien, mener Per Juul Carlsen.

I 'Kollision' er der så meget smæk på, at det næsten ikke er til se dramaet for bare ulykker, skriver Per Juul Carlsen. (© Rolf Konow/Nordisk Film)

'300 ulykker og én begravelse'.

Ja, undskyld den spydige åbning, men det kunne omtrent være titlen på den danske spillefilm 'Kollision'.

Det vælter med ulykker.

Faktisk er det én stor ulykke – en af den slags, som snildt kunne være omdrejningspunkt i en anden film, endda en serie – der sætter gang i filmens væltende dominobrikker af traumer.

Og undervejs er der plads til at par store ulykker mere af den slags, der sagtens kan bære en film for sig selv.

Det er de helt store følelser, instruktøren Mehdi Avaz og hans brødre, producer Misam og forfatter Milad Avaz, går efter.

Bent Fabricius-Bjerres følsomme klaver står altid klar til at forstærke en følelse, trist eller lykkelig, og hvis nogen i filmen føler sorg, og det er der så afgjort nogen, der gør, skal det i hvert fald ikke holdes tilbage.

Det temperament slap brødrene Avaz også løs i deres første film, 'Mens vi lever', der kom væltende ud af det blå på et meget lille budget og blev set af knap 100.000 danskere i 2017.

Alt går så forbasket hurtigt

Der var noget befriende ved en dansk film, der lukkede helt op for de store følelsessluser.

Og det var skønt at se tre brødre med iransk baggrund berige dansk film med et anderledes temperament.

Helt så befriende føles 'Kollision' ikke - sikkert fordi vi har lært brødrene Avaz at kende, og helt sikkert fordi brugen af store følelser stikker af med historien.

De mange ulykker har en tendens til at føles som effekter, som når en amerikansk blockbuster frygter, at publikum begynder at kede sig og derfor lige skal oversvømme New York med en tidevandsbølge fra helvede.

Da brødrene Avaz debuterede med filmen ’Mens vi lever’ i 2017, var der ikke mange biografgængere, der kendte til brødrene. Filmen blev en biografsucces på trods af et lille budget. Nu følger de op på succesen med deres anden spillefilm, der har et budget på knap 20 millioner. (© Rolf Konow/Nordisk Film)

Ulykkerne i 'Kollision' falder så tæt, at det er svært at mærke det, der egentlig er filmens omdrejningspunkt; at 10-11-årige Liv er splittet i forældrenes skilsmisse, og at faderen Leo indser, at han som far har så godt som ingen rettigheder, hvad forældremyndighed angår.

Mennesker, der er strandet i uretfærdig jura, er altid et godt udgangspunkt for et drama.

I 'Kollision' går det bare så forbasket hurtigt, at man som tilskuer knapt nok når at opdage, at filmen kritiserer dansk lov.

Leo, spillet af Nikolaj Lie Kaas, bliver arresteret efter at have taget Liv med ud på den boreplatform, hans firma bestyrer.

Der sker en ulykke, naturligvis, og Leo bliver arresteret, men først efter en knudret samtale med en advokat, der er meget længe om at nå hen til at forklare, hvorfor Leo er blevet arresteret, bliver temaet lanceret: 'Du er far, du har ingen rettigheder'.

Og så bliver der i øvrigt ikke gjort mere ud af at grave i juraen andet end i et klassisk retssalsopgør, hvor Rasmus Bjergs sleske advokat gør, hvad han kan, for at sværte Leo til – og det har ikke meget med jura at gøre.

Nikolaj Lie Kaas (tv.) spiller den mandlige hovedrolle i 'Kollision'. Snart kan han også opleves i den spritnye serie 'Forhøret' på Viaplay. (© Rolf Konow/Nordisk Film)

Gang i tårekanalerne

Til gengæld bliver der gravet grundigere i Livs ulykkelige situation mellem to forældre i krig.

Filmen skaber en poetisk kobling mellem Livs sorg og en skoleopgave om sorte huller ude i universet.

Det er nogle af 'Kollisions' bedste øjeblikke – ikke mindst fordi der bliver skabt plads til, at publikums fantasi kan arbejde selv.

Men brødrene Avaz forsøger ikke at give os et nyt indblik i, hvad børn føler under en skilsmisse.

Liv er standardulykkelig, som børn er, når deres forældre skændes.

Ikke siden Susanne Biers velmagtsdage i dansk film har nogen gået så bevidst efter at åbne for tårekanalerne.

Det er selvfølgelig et personligt spørgsmål, om man kan lide at blive bombarderet på følelserne - denne anmelder holder afgjort mest af selv at få lov at navigere i følelseslivet -, men der er ikke noget udspekuleret over brødrene Avaz' jagt på følelserne.

Det virker ganske enkelt, som om det er den måde, de kan lide at fortælle historier på.

Stiv PTSD og håret tilbage.

Men i 'Kollision' bliver der så meget smæk på, at det næsten ikke er til at se dramaet for bare ulykker.

(© Nordisk Film)