Nyt streaming-drama får kritik for at være historisk ukorrekt: 'Den er yderst problematisk'

Filmen 'Oslo' skildrer de fredsforhandlinger, som førte til en fredsaftale mellem Israel og Palæstina i 90'erne.

Fremstillingen af ægteparret Mona Juul (Ruth Wilson) og sociologen Terje Rød-Larsen (Andrew Scott)) som de vigtigste personer i fredsmæglingen i filmen 'Oslo' er en af de ting, som møder kritik. (© HBO Nordic)

Hvor store kunstneriske friheder kan man tillade sig at tage, når man skildrer historiske begivenheder på film?

Den diskussion er blusset op hos vores naboer i Norge efter premieren på filmen 'Oslo'.

I 'Oslo' følger man det norske ægtepar, diplomaten Mona Juul (Ruth Wilson) og sociologen Terje Rød-Larsen (Andrew Scott), der i starten af 90'erne faciliterede fredsforhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLO), der repræsenterede den palæstinensiske side.

Forhandlingerne, der blev kendt som Oslo-processen, førte senere til Oslo-aftalen, som formelt blev underskrevet foran Det Hvide Hus i 1993. Aftalen skabte for en stund en tro på fred i det betændte mellemøstlige område.

Skaberne af 'Oslo', som kan ses på HBO Nordic, siger, at filmen er baseret på en sand historie, men to norske fredsforskere mener, at filmen tager sig for mange friheder, skriver NRK.

Fredsaftalen mellem Israel og PLO blev underskrevet foran Det Hvide Hus i 1993. På billedet ses Israels daværende premierminister Yitzhak Rabin (venstre), USA's daværende præsident Bill Clinton (midten) og formanden for PLO, Yasser Arafat (højre). (Foto: Gary Hershorn © Scanpix)

Forskerne Hilde Henriksen Waage og Nils Butenschøn har begge indgående kendskab til Oslo-processen, og de mener slet ikke, at filmen beskriver, hvad der virkelig skete dengang.

Hilde Henriksen Waage går så langt, at hun kalder 'Oslo' for "yderst problematisk".

Central minister nævnes ikke med et ord

En af forskernes kritikpunkter er fremhævelsen af ægteparret Mona Juul og Terje Rød-Larsens roller i de tidlige forhandlinger.

I filmen får man indtrykket af, at det er ægteparret, der får processen på benene, står for forhandlingerne, og at det er dem, der får fredsmæglingen på fode igen, efter den var gået i hårdknude.

Men det er ifølge professor Hilde Henriksen Waage en helt forkert fremstilling.

Ifølge hende var der mange andre og flere nordmænd, der var centrale både før og under Oslo-processen. Og alt, hvad der blev sagt og gjort under forhandlingerne, var forbundet til den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland og hendes regering.

- Sandheden er, at Thorvald Stoltenberg, Norges udenrigsminister i starten af Oslo-processen, i mange år havde opbygget et netværk af kontakter i regionen. Han arbejdede systematisk og langsigtet med at skabe disse fredsforhandlinger. Men Stoltenberg nævnes ikke med et ord i filmen, siger Hilde Henriksen Waage til NRK.

Professoren er generelt kritisk over, at filmen ifølge hende har taget for store kunstneriske friheder.

- Denne film er utrolig problematisk, fordi den giver et forkert billede af, hvad fredsforhandlinger er. Den promoverer et billede af Norge som fredselskende og neutralt og Mona Juul og Terje Rød-Larsen som de førende fredsforhandlere, hvilket ikke er sandt.

Nils Butenschøn, der er professor og forsker med speciale i Mellemøsten, mener også, at der er flere historiske begivenheder og personer, som bliver fremstillet forkert.

Ifølge den norske forsker Hilde Henriksen Waage spiller diplomatparret Mona Juul og Terje Rød-Larsen en alt for stor rolle i filmen ’Oslo’ i forhold til de virkelig hændelser. (© HBO Nordic)

Som eksempel nævner han, at Jørgen Holst, der var Norges udenrigsminister under den sidste del af fredsforhandlingerne, har en alt for beskeden rolle i filmen.

Men han mener samtidig, at 'Oslo' har mange styrker og troværdige fremstillinger. Især når det gælder de uformelle rammer på Borregaard Hovedgård i byen Sapsborg, hvor de stridende parter forhandlede.

- Her serverede man god norsk mad og passede godt på de mennesker, der i starten var meget fjendtlige overfor hinanden. Det var vigtige øjeblikke, som ikke mindst Terje Rød-Larsen var ansvarlig for, og det er portrætteret ret troværdigt, siger Nils Butenschøn til NRK.

Husker film over fagbøger

Det er langt fra første gang, at der bliver stillet skarpt på, hvor historisk korrekte film og tv-serier er, når de hævder, at fortællingen er baseret på virkelig hændelser.

Tidligere i år blev NRK's historiske dramaserie 'Atlantic Crossing' eksempelvis beskyldt for at pynte på sandheden, da den mere end antydede en romantisk affære mellem den norske kronprinsesse, Märtha, og den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, under Anden Verdenskrig.

'Oslo' fik premiere den 29. maj i år og kan ses på streamingtjenesten HBO Nordic. (© HBO Nordic)

Og herhjemme har blandt andet serien '1864' og filmen 'En Kongelig Affære' været udsat for en lignende kritik.

Ifølge Lars-Martin Sørensen, der er filmhistoriker og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut, er historiske film og serier effektfulde, og derfor er det ikke uvæsentligt, at man holder sig nogenlunde til den historiske virkelighed.

- Vi mennesker har ikke et relæ inde i hovedet, som sorterer information fra historiske film i en bunke og informationer fra historiske fagbøger i en anden. Og derfor kan oplysninger fra film og tv-serier, som omhandler faktiske hændelser, gå hen og blive til historisk virkelighed i vores hoveder.

- De fleste danskere har meget af deres viden om Anden Verdenskrig fra tv-serien 'Matador'. Det er der ingen tvivl om. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at serien er nogenlunde tro mod den faktiske virkelighed. Det er bestemt ikke uvæsentligt, siger han.

Derfor forstår Lars-Martin Sørensen også godt, at de to norske forskere kommer med kritik af filmen 'Oslo'.

Men omvendt mener han, at historiske film er med til at skabe interesse for historiske begivenheder, som giver folk lyst til at gå på opdagelse selv.

- En medrivende fortælling skærper folks interesse for den historiske begivenhed, og det kan betyde, at den samlede sum af viden i samfundet bliver større, hvilket jo er en god ting, siger Lars-Martin Sørensen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk